A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Skrå

Skrå betyder egentlig samling af vedtægter. Begrebet anvendtes i hele Østersøområdet. I Danmark anvendtes ordet skrå navnlig om gilde- og lavsvedtægter. Enkelte købstadsretter blev kaldt skrå, f.eks. Slesvigs skrå fra 1241, Tønder fra 1243, Flensborgs Byret fra 1284, Haderslev fra 1292 og Aabenraas fra 1335.

Grundlaget for samtlige "skråer" var Jydske Lov fra 1241.

Oversættelse til moderne dansk af første side af Flensborgs skrå:

Her begyndes bymænds skrå af Flensborg. Fra Vor Herres år, tusind vintre og to hundrede firsindstyve og fire vintre. På dagen efter Vor Frues Himmelfartsaften lod oldermænd og rådsmænd, og alle bymænd i Flensborg, skrive denne skrå, som hertug Valdemar af Jylland gav dem, og stadfæstet med sin nåde og vælde, fordi de ikke før havde en stadslig skrå.

Kilde: Eskild Bram: Flensborg 1284 - 1984. Sydslesvigsk Forening, 1984.