- S.S. - Sønderjysk Samfund
- Sagn og fortællinger fra Sydslesvig
- Saksere
- Sandbjerg Slot
- Sankelmark
- Sankt Hans Kirke, Flensborg
- Sankt Knuds Gildet i Flensborg
- Sankt Knuds Kirke Frederiksstad
- Sankt Nikolaj Kirke i Egernførde
- Sankt Nikolaj Kirke i Kappel
- Sankt Nikolaj Kirke, Flensborg
- Scavenius, Erik, 1877-1962, stats- og udenrigsminister
- Scavenius, Harald, 1873-1939, dansk diplomat og politiker
- Schack, Hans, 1609-1676, lensgreve og feltmarskal
- Schack, O.D., 1882-1949, lensgreve, amtmand
- Schackenborg Slot
- Scheel-Plessen, Carl von, 1811-1892, baron, overpræsident
- Schengen-aftalen
- Schimmelmann, Ernst, 1747-1831, poltiker
- Schleppegrell, F. A., 1792-1850, general
- Schleswig-Holstein up ewich ungedeelt
- Schleswig-Holstein, meerumschlungen
- Schmidt, Gerhard, 1932-2008, politiker
- Schmidt, Hans, 1921-, sønderjysk politiker
- Schmidt, Jep Marcussen, 1910-1988, medlem af det tyske mindretals ledelse
- Schmidt-Gorsblock, Hans, 1889 - 1982, hjemmetysk politiker
- Schmidt-Oxbüll, Hans, 1899-1978, hjemmetysk politiker
- Schmidt-Vodder, Johannes, 1869-1959, hjemmetysk politiker
- Schnack, Renate, født 1953, kommiteret for mindretalsanliggender
- Schrøder, Ludvig. 1836-1908, højskoleforstander
- Schwarz, Caroline, født 1954, tidl. kommitteret for mindretalsanliggender
- Schwesing kz-lejr
- Sct. Hans og Adelby danske Kirke, Flensborg
- Sct. Jørgen og Mørvig danske Kirke, Flensborg
- Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa
- Sdr. Hostrup
- Seelen, Lise von, født 1949, tidl. medlem af Folketinget
- Selvstyrebevægelsen
- Sigtryg-stenene
- Sikringsstilling Nord
- Sild
- Simonis, Heide, født 1943, tidligere ministerpræsident
- Skamlingsbanken
- Skandinavisme
- Skardestenen
- Skau, Laurids, 1817-1864, politiker
- Skau, Peter, 1825-1917, gårdejer og politiker
- Skibelund Efterskole
- Skibelund Krat
- Skodborghus
- Skoleforhold i Sønderjylland 1814-1920
- Skrå
- Skrangerne
- Skrumsager, J. N. H., 1841-1921, gårdejer
- Skrumsager, Jutta. 1873-1950, stifter af Slesvighus
- Skræppenborg, Peder Larsen, 1802-1873,
- Skt. Jørgens kirke, Aabenraa
- Skærbæk Frimenighed
- Skærm jeres hus. Digt af Ebbe Kløvedal Reich
- Slaget i Egernførde Fjord (5/4 1849)
- Slaget på Dybbøl (18/4 1864)
- Slaget ved Bornhöved (1227)
- Slaget ved Bov (9/4 1848)
- Slaget ved Helgoland, (9/5 1864)
- Slaget ved Isted (25/7 1850)
- Slaget ved Sankelmark (6/2 1864)
- Slaget ved Slesvig (23/4 1848)
- Slesvig
- Slesvig Domkirke
- Slesvig-Holsten
- Slesvig-holstenisme
- Slesvig-Ligaen (D.D.D.)
- Slesviger
- Slesvighus
- Slesvigland
- Slesvigs forfatning af 15. februar 1854
- Slesvigsk Forlag
- Slesvigsk Parti
- Slesvigsk Samfund
- Slewart, Gerhard, død 1570, præst i Flensborg
- Slien
- Sliestorp
- Slivsø
- Slott-Møller, Harald, 1864-1937, kunstmaler
- Slumrer sødt i Slesvigs jord. Digt af H.P. Holst
- Slumstrup, Finn, født 1941, forfatter, formand for Grænseforeningen
- Slægtstavler
- Småstatsmentalitet
- Snæbel
- Solæg
- Sorberne
- Sort Sol
- Spadeslaget
- Speckdäne
- Spoorendonk, Anke, født 1948, landdagsmedlem for SSW
- Sporskifte danske kirke, Flensborg
- Sprogforeningen
- Sprogreskripter af 1851 (Regenburgske)
- Sprogreskriptet af 14. maj 1840.
- St. Jürgen Kirche, Flensborg
- Statistik: SSW stemmetal
- Statistik: Tyske mindretalsskoler m.m.
- Stednavne
- Steman, Poul Christian, 1764-1855, minister
- Stenen slår smut. Digt af Søren Eppler
- Storm, Theodor, 1817-1888, tysk digter
- Stormflod
- Stresemann, Gustav, 1878 - 1929, tysk politiker
- Struensee, Adam, 1708-1791, generalsuperintendent
- Struensee, Carl August, 1735-1804, finansdeputeret
- Struensee, Johann Friedrich, 1737-1772, læge og statsmand
- Stubbe, herregård i Sydslesvig
- Studentersamfundets sønderjyske Samfund (4 S)
- Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Sundeved Frimenighed
- Svansen
- Sveistrup, Hans, 1815-1893, præst
- Svendsen, Nicolai, 1873-1966, sønderjysk presse- og skolemand
- Svensson, A., 1880-1963, redaktør og politiker
- Svensson, Bjørn, 1910-2010, redaktør
- Sydslesviger
- Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)
- Sydslesvigsk dialekt
- Sydslesvigsk Forening (SSF)
- Sydslesvigsk Kultursamfund
- Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945
- Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW)
- Sydslesvigske årsmøder
- Sydslesvigudvalget
- Søfartsmuseet, Flensborg
- Søgård
- Sønder Brarup
- Sønderborg
- Sønderborg Slot
- Sønderjyden har underlige vaner
- Sønderjydsk Skoleforening
- Sønderjylland
- Sønderjyllands Amt
- Sønderjyllands historie 1522-1830
- Sønderjyllands historie 1830-1864
- Sønderjyllands historie 1864-1920
- Sønderjyllands historie 1920-1945
- Sønderjyllands historie 1945 -
- Sønderjyllands historie 800-1522
- Sønderjyllands historie fra 800 til idag
- Sønderjysk Allgemeine
- Sønderjysk Forening
- Sønderjysk kaffebord
- Sønderjysk Kommando
- Sønderjysk Månedskrift
- Sønderjysk Samfund
- Sønderjysk Samfund (stiftet 1866)
- Sønderjysk Skolemuseum
- Sønderjyske egnsretter
- Sønderjyske frimenigheder
- Sørensen, Frode, født 1946, tidligere minister
- Sørup Kirke
Sankt Nikolaj Kirke i Kappel
Kirken ligger på en lidt hævet grøn plads på en sokkel af mægtige granitkvadre, kampesten som formentlig er hentet fra omkringligende gravhøje.
Kirken blev bygget i senbarok stil af J.A. Richter fra 1789-93 som afløser for den gamle faldefærdige kirke Sankt Nikolaus' kapel. Bygherre var byens og kirkens ejer Hans Adolph Rumohr. På stoleraderne øverst i kirken kan man endnu se, hvor de enkelte hovedgårdes folk havde deres faste pladser. Dens væsentligste inventar er et alter fra 1641 lavet af Egernførde mesteren Gudewerdt den Yngre samt et epitafium for Detlef von Rumohr, som tjente Frederik 3. som oberstløjtnant og Christian 5. som generalmajor og guvernør på Rygen.
Familien Rumohrs gravkapel, der ikke er åbnet for offentligheden, findes i kirkens østlige del. En af forgængerne, Ditlev Rumohr til herregården Røst, er herostratisk berømt for sin behandling af Kappelborgerne. Hans krav om livegenskab førte til en større udvandring fra Kappel og etablering af et nyt samfund på Arnæs.
Den oprindelige kirke var Sankt Nikolaus' kapel, bygget i 1357. Kapellet har lagt navn til byen Kappel. Kapellet var viet til de søfarendes helgen Sankt Nikolaus som tegn på, at søfart, fiskeri og færgefart har været vigtige indtægtskilder for byens befolkning. Patronatsretten tilhørte oprindelig slægten Sehested og derefter dronning Margrethe 1., som forærede kirken til domkapitlet i Slesvig. Omkring reformationen kom kirken i slægten Rumohrs eje, der også ejede herregården Røst vest for byen. Rumophr-slægten ejede kirken og byen helt frem til 1807.





