EFTERSKOLEOPHOLD:
Du kan finde oplysninger om efterskolerne, der har mange forskellige formål, her.

Et efterskoleophold koster ca. 1.650,- kr. om ugen, inkl. kost, logi, undervisning m.m., hvortil der kan søges tilskud.

Hvis du har dansk statsborgerskab kan du få elevtilskud til egenbetalingen fra den danske stat. Du skal søge igennem den efterskole, som du er blevet optaget på. Elevtilskuddet udgør i skoleåret 2008-09 mindst 475,- kr. uge, men det stiger med faldende husstandsindkomst. Ved en husstandsindkomst på 500.000 kr. er elevtilskuddet f.eks. 758,- kr. uge. Du kan hente skalaen her. Du kan også selv beregne prisen for dit efterskoleophold her.

Hvis du har tysk statsborgerskab kan du få elevtilskud til egenbetalingen fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Tilskuddet gives efter samme regler og har samme størrelse som den danske stats tilskud. Du kan finde principperne for elevtilskud her. Som det fremgår er det vigtigt, at din fortsatte skolegang er aftalt på forhånd - Skoleforeningen vil være behjælpelig hermed. Du kan se elevtilskuddets størrelse her. 

Der er også mulighed for at søge individuel elevstøtte på den enkelte efterskole. Tal med forstanderen på den skole du søger optagelse på om det.

Endelig er der mulighed for at søge tilskud ved Anne-Marie og Viggo Bønnerups Fond, c/o Grænseforeningen, Peder Skrams Gade 5, DK 1054 København K. Du kan enten udfylde ansøgningsskemaet direkte på nettet eller udskrive og udfylde et ansøgningsskema, som så sendes til Grænseforeningen. Der er ansøgningsfrist 1. april.

HISTORIE:

Leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek Lars Henningsen skrev i 2007 bogen "Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - for og nu". Bogen kan downloades her.

Unge sønderjyders og efter 1920 unge sydslesvigeres efterskole- og højskoleophold i Danmark har haft enorm betydning for bevarelse og udvikling af dansk sprog og kultur i det danske mindretal, ligesom det sønderjyske spørgsmål har haft tilsvarende betydning for udviklingen af de frie skoler i Danmark i perioden fra Rødding Højskoles oprettelse i 1844 og frem til årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Rødding Højskoles oprettelse var direkte foranlediget af sprog- og kulturkampen i Sønderjylland i 1830'erne, ligesom en række efterskoler oprettet nord for Kongeåen efter 1864 havde stor betydning for sønderjydernes tilhørsforhold til Danmark. Højskolernes flagskib, Askov Højskole, havde Genforeningen som vision, hvilket lykkedes i 1920, men også mange andre højskoler arbejdede for denne drøm.

I årene efter Genforeningen i 1920 blev en række højskoler (Rønshoved, Hoptrup og Danebod) oprettet i Sønderjylland med det formål at støtte danskheden i Sønderjylland og i Sydslesvig.

Danskheden i Sydslesvig blev næsten knust under nazismen fra 1933 til 1945, men efter Det tredje Riges sammenbrud eksploderede interessen for dansk sprog og kultur i Sydslesvig, og igen kom danske højskoler og efterskoler i centrum, fordi disse skoler i det langvarige kostskolefællesskab kunne formidle dansk sprog og kultur til sydslesvigske elever med meget lidt kendskab og kontakt til dansk.

I de senere år er antallet af unge sydslesvigere på efterskole- og højskoleophold i Danmark faldet markant på grund af de begrænsede støttemuligheder til især tyske statsborgere.

Se statistik over udviklingen fra 1844 til 2007 her.

Litteratur:
Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu. Arkivserien, nr. 13 udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2007.