”Mindretal er som en regnbue”

Lærke Rahr Futtrup og Jakob Emil Bang, begge Duborgskolen (til venstre) og Maike Maurer og Fynn Holger Hans Erich Rosenberg, begge A.P. Møller Skolen (til højre) holdt indlæg på konferencen om det dansk-tyske naboskab på Christiansborg tirsdag. Foto: Grænseforeningen

Tilføjet 21. feb 2018 - 14:19
Del nyheden

Unge tyskere er bedre til at lægge mobilen fra sig end danske unge.

Sådan lød en forsigtig forskel på dansk og tysk fra 19-årige Maike Maurer, da hun tirsdag deltog i en konference om dansk-tysk naboskab på Christiansborg. Grænseforeningen var arrangør af konferencen, hvor 230 unge sydslesvigere var samlet foran et panel bestående af kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), Anni Matthiesen (V), der er formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, ambassadør Friis Arne Petersen, Den danske Ambassade i Berlin, Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger, og presseansvarlig Lasse Peter Rodewald, Den tyske Ambassade i Danmark.

Maike Maurer og hendes kammerater fra 13. årgang på henholdsvis Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig har et godt grundlag at vurdere det dansk-tyske naboskab ud fra. Som tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig er de fortrolige med både dansk og tysk sprog og kultur. Det kom frem, da de unge indledningsvis sagde:

”Mindretal er som en regnbue, der danner bro fra et land til et andet og tager farve af begge kulturer”.

Maike Maurer, A.P. Møller Skolen, kom ind på, at det også kan udgøre et problem at være et mindretal.

”Det, som vi som unge i et mindretal har oplevet, er, at mange har en forventning om, at vi skal bekende os til enten at være danske eller tyske. Det er svært for mange at forstå, at man er en del af både Tyskland og Danmark, og man oplever flere gange at skulle retfærdiggøre sig”, sagde hun.

Fynn Holger Hans Erich Rosenberg, A.P. Møller Skolen, kom ind på, at man som dansk mindretal adskiller sig fra den tyske flertalsbefolkning, bl.a. ved at være tosproget. Derfor oplever de unge det ofte som begrænsende, når de opfordres til at tale dansk.

”Det danske sprog må ikke blive til en ubehagelig pligt. Dansk ses allerede nu af en del elever som ’institutionssprog’”, sagde han.

Mette Bock svarede hertil, at det, der i begyndelsen opfattes som en pligt, kan blive til lyst på længere sigt.

”Det er naturligt, at I veksler mellem tysk og dansk, og at I taler en del tysk, fordi I bor i Tyskland”, sagde Mette Bock og henviste til Kulturministeriets satsning gennem de næste tre år på kulturudveksling med Tyskland.

”Sproget er også kulturbærer, og derfor er det vigtigt at I også taler dansk”, sagde hun.

Lærke Rahr Futtrup, Duborg-Skolen, mente, at mindretallets unge bliver stillet over for særlige krav, når det gælder danskhed.

”Vi skal være initiativtagere, frontløbere og helst talsmænd til enhver årsmødeforsamling. Det ses gerne, at vi spiser frikadeller, rødkål og brun sovs, for så er vi endnu mere danske, ikke sandt? Men kan vi virkelig være bekendt at sætte højere krav til de unge i Sydslesvig, end til de unge i Danmark?”

Jakob Emil Bang, Duborg-Skolen, knyttede afslutningsvis den danske regerings Tysklandsstrategi sammen med elevernes besøg i København.

”Vi glæder os ikke bare til den kommende dag, aften og nat, men også til det kommende samarbejde mellem Danmark og Tyskland på langt sigt”, sagde han.