Mindretallenes ambassadør

Tilføjet 25. aug 2016 - 11:10
Del nyheden

Artiklen er fra Grænsen nr.4/august 2016

Barndommens rejser til grænselandet og et statsbesøg i Budapest lagde kimen til Tove Hansen Malloys skifte fra Udenrigstjenesten til leder af Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI) i Flensborg

Af Anna-Lise Bjerager

Det var, mens Tove Hansen Malloy var diplomat i Udenrigstjenesten i 1980erne, at kimen blev lagt til at gøre nationale mindretal i Europa til en livsvej. Ved en statsmiddag i parlamentet i Ungarn, der er det land i Europa med flest nationale mindretal, sad hun og så på malerierne af de ungarske slotte i Ungarns nabolande, Rumænien, Slovakiet og Serbien. I disse lande lever i dag store ungarske mindretal, og sådan har det været, siden Trianontraktaten i 1920 pålagde Ungarn at afstå 60 procent af sit territorium og sin befolkning. Tænk at leve som mindretal uden for grænserne af det land, man betragter som sit eget, tænkte hun.

I dag er Tove Malloy, der oprindeligt er cand.mag. i engelsk og samfundsfag fra Odense Universitet, leder af Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, European Centre of National Minorities (ECMI), i Flensborg, hvilket hun har været siden 2009. Hun er desuden Danmarks kommitterede i mindretalsspørgsmål i Europarådet.

Hun valgte at følge den interesse, som blev grundlagt den dag i det ungarske parlament, og begyndte at tage kurser i mindretals rettigheder, mens hun var udstationereret i Washington. Senere tog hun en ph.d. i den europæiske rammekonvention og mindretal på Essex Universitet, inden hun sagde endegyldigt farvel til udenrigstjenesten, bl.a. for at skrive bogen National Minority Rights in Europe, der udkom i 2004 på Oxford University Press, og undervise i mindretalsspørgsmål, bl.a. på en række italienske universiteter.

Grænselandets historie

”Jeg er fuldstændig støbt ind i mindretal nu. Forklaringen er vel nok, at jeg så, at der var en niche her, der var spændende. Men min far har sikkert også med sagen at gøre. Jeg voksede op i Odense, og da jeg var barn, tog min far ofte familien med til grænselandet, hvor vi besøgte bl.a. Danevirke. På den måde blev jeg bekendt med grænselandets historie, og det tror jeg da også har spillet ind”, siger Tove Malloy, der drager nytte af sine udenrigspolitiske erfaringer som udstationeret i bl.a. Budapest, Ungarn, Grækenland, Zambia, Ungarn, Italien og USA.

”Mange af mine tidligere kolleger sidder nu på ambassader rundt omkring i verden. Det er naturligvis en stor fordel, når man kender folk”, siger hun.

Sammen med sine medarbejdere på ECMI, der har filialer i Kosovo og Georgien, har hun bl.a. været med til at skrive den rumænske lov om beskyttelse af nationale mindretal. Godt nok blev loven aldrig vedtaget, men sådan er det med mindretalsanliggender, forklarer hun: De nationale regeringer vil gerne indgå internationale aftaler om nationale mindretals rettigheder. Men når det kommer til implementeringen, er der som regel ikke den samme evne eller vilje.

Tove Malloy, der også er adjungeret professor ved Europa-Universitet i Flensborg, har været gift med nu afdøde William Malloy, der var amerikaner med irsk baggrund. Hun bor i Flensborg og har sin familie i Danmark og i USA. Når hun ikke er beskæftiget med mindretal, holder hun af at lytte til klassisk musik og læse bøger om politisk filosofi.

 

Billedtekst: Tove H. Malloy har været leder af Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI) i Flensborg siden 2009