Mindretalsskadelig virksomhed

Max Kahrmann (tv) og Christopher Warnke kritiserer i et læserbrev grænselandets mindretalspartiers forslag om at indføre kriterier for regional løsrivelse i EU.

Tilføjet 16. apr 2018 - 14:05
Del nyheden

Læserbrev af Max Kahrmann, fhv. formand for SSWUngdom, og Christopher Warnke, formand for Grænseforeningen Ungdom, bragt i Flensborg Avis 14. april 2017.
 

I Flensborg Avis’ artikel fra 6. april, “EU skal indføre kriterier for regioner som vil løsrives”, redegøres der for SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening, red.) og SP’s (Slesvigsk Parti, red.) planer om at stille to forslag til EFA’s (European Free Alliance en koalition af partier i EU, red.) kommende generalforsamling. Et af forslagene går ud på, at der kræves en detaljeret lovramme for, hvordan europæiske separatistbevægelser skal kunne løsrive deres hjemregioner fra deres respektive nationalstater indenfor EU.

 

Partierne bedriver med dette forslag mindretalsskadelig virksomhed, og de bringer Minority SafePack-initiativets (et europæisk borgerinitiativ for nationale mindretals rettigheder, red.) succes i fare.

 

Forslaget om en fast lovramme for løsrivelsesprocedurer kommer i kølvandet på Cataloniens fejlslagne løsrivelsesforsøg, der medførte politisk rådvildhed og kaos i Spanien. Anke Spoorendonk (vicepræsident i EFA og tidl. Europaminister i Slesvig-Holsten for SSW, red.) har fuldstændig ret, når hun siger, at man ikke kan lukke øjnene for de aktuelle decentrale bestræbelser indenfor EU, men standardiserede exit-betingelser kan ikke være en løsning.

 

Tværtimod ville det føre til en opblomstring af europæiske separatistbevægelser, hvis EU fastsatte den slags retningslinjer for sine nationale mindretal. Vedtagelsen heraf vil medføre, at de allerede eksisterende separatistbevægelser (Sydtyrol, Catalonien, Baskerlandet m.fl.) vil få et klart mål for øje, som bestræbelserne kan rettes imod.

 

Selv små mindretal vil føle sig opmuntret til at agitere for løsrivelse, set i lyset af, at de af SSW og SP definerede, meget vidtfavnende betingelser, nærmest inviterer til løsrivelsesforsøg. Disse krav virker endda overkommelige for regioner uden store mindretal, men med stærk regional identitet som f.eks. Bayern eller Veneto i Norditalien. Betingelserne vil netop ikke føre til mere stabilitet og bedre håndhævelse af mindretalsrettigheder indenfor EU, men til en potentiel fragmentering af unionen og til unødvendige politiske uroligheder, helt bortset fra at der slet ikke eksisterer EU-lovgivning, der dikterer, hvordan løsrivelser indenfor medlemslandene skal håndteres, og hvordan det nyskabte land kan indgå i unionen.


I en tid, hvor nationalisme og højrepopulisme oplever en genopblusning på hele kloden og især i EU, er det uklogt at kaste yderligere brænde på bålet ved at motivere separatistbevægelserne i Europa til at søge konflikten og dermed destabilisere kontinentet, når dette i forvejen forsøges revet itu af eksterne magter.

 

Det er direkte skadeligt for Minority SafePack-initiativet og det politiske klima mellem Danmark og Tyskland, når grænselandets mindretalspartier sætter deres forslag i bås med det europæiske borgerinitiativ, hvilket Grænseforeningens onlineartikel “Mindretalspartier støtter Catalonien” fra 12. april henviser til.

 

Kampen for at få Minority SafePack-initiativet fremført for EU-Kommissionen har på forhånd været op ad bakke mod en EU-kommission, der ikke anser mindretalspolitik som sit ansvarsområde. Når SSW og SP bringer deres europæiske løsrivelsesbetingelser i forbindelse med Minority SafePack-initiativet, så kombinerer de et fuldstændig legitimt og tidssvarende europæisk anliggende med et potentielt usikkerheds- og uroskabende tiltag.


Det grænseoverskridende samarbejde i vores region (den dansk-tyske grænseregionen, red.) fungerer netop så godt som det gør, fordi alle parter accepterer grænsen og de nuværende mindretals- og flertalsforhold. Det kan på ingen måde være gavnligt for SSW, at man efter episoder som f.eks. retssagen mod partiets fritagelse fra 5%-spærregrænsen nu begynder at beskæftige sig med separatisme. Vi kan ikke forkaste de for hele grænselandet essentielle København-Bonn-erklæringer, som vi så flittigt henviser til, hver gang nogen sætter spørgsmålstegn ved mindretallenes rettigheder og privilegier.

 

Vi er dog enige i en ting, nemlig at EU kan fungere som mægler i mindretalskonflikter. Men det kan ikke være gennem indførelse af standardiserede løsrivelsesbetingelser. Lad os først og fremmest holde fokus på at implementere mindretalsrettigheder på et europæisk plan, hvorefter vi kan tage dialogen med EU om, hvordan unionen i fremtiden kan leve op til sit ansvar som Europas samlende kraft.

 

BAGGRUND: SSW og SP har stillet to resolutionsforslag til EFA’s generalforsamling, der blev afholdt 13. og 14. april i Landshut i Bayern, Tyskland. I det forslag, der omtales i læserbrevet, kræves det, at EU skal anerkende regioners uafhængighedsønsker som legitime og indføre kriterier for folkeafstemninger om regional uafhængighed. Dette forslag blev forkastet af generalforsamlingen. Det andet resolutionsforslag er fremsat i forlængelse af Minority SafePack Initiativet og går ud på, at EU fremover fører en aktiv mindretalspolitik og indsætter en EU-kommissær for nationale mindretal. Dette forslag blev accepteret af generalforsamlingen.