Man kan ikke lade Dybbøl være i fred

Tilføjet 17. jan 2012 - 08:00
Del nyheden

Professor Uffe Østergaard roser Peter Dragsbos essay om retten til Sønderjyllands historie, der er at finde i det forrige nummer af GRÆNSEN. "Det bliver gravens stilhed," siger han til Grænsen.dk om kravet om at lade Dybbøl være i fred. Niels Henriksen, der er tidligere direktør i Grænseforeningen, ser heller ikke problemer i, at det danske militær skaber nye mindeceremonier på Dybbøl.

Af Rasmus Vangshardt

"Han har fuldstændig ret."

Den klare tale er professor i historie på CBS, Uffe Østergaards, og kommer omgående, da Grænsen.dk spørger ham, hvad han mener om museumsinspektør Peter Dragsbos essay "Hvem ejer den sønderjyske historie?" fra forrige nummer af GRÆNSEN -- magasin for mindretal, sprog og kultur.

Oven på et år med forslag om et nyt forsoningsmonument på Dybbøl samt bevæbnede, tyske soldaters deltagelse ved mindedagen på Dybbøl den 18. april, bad GRÆNSEN Peter Dragsbo, der er museumsinspektør på Sønderborg Slot, om at besvare det gennemgående spørgsmål i debatten: Har sønderjyderne en særlig ret til Dybbøl og symbolerne dér?

"Fordi Dybbøl er et nationalt erindringssted, har også både sønderjyder og 'rigsdanskere', lokale og landsdækkende foreninger lov til at komme med holdninger og bidrag. Om der skal rejses et moderne monument i en af de tyske skanser på Dybbøl eller andetsteds er også en sag for hele landet, og afhænger af hele befolkningens mening om projektets seriøsitet," skrev Dragsbo blandt andet.

Og Uffe Østergaard er enig langt hen ad vejen:

"Sønderjylland og 1864 er jo en dansk fortælling, ikke et eksklusivt sønderjysk anliggende. Jeg tror, at sønderjyderne ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at erkende det. Ved simpelthen at få anerkendt Dybbøl som et nationalt anliggende. Der er sket det, at den nordlige del af Slesvig, Sønderjylland i dag, er blevet den yderste periferi. Det er helt galt i Tønder og lidt mindre i Sønderborg. Det er de selvfølgelig ikke kun selv skyld i, men de ville nemmere kunne gøre sig til en del af Danmark ved at sige, at de ikke ejer Sønderjylland alene."

Forsoningsmonumentet
Spørgsmålet om retten til den sønderjyske historie blussede i det forgangne år især op i forbindelse med forslaget om et nyt forsoningsmonument på Dybbøl. Uffe Østergaard påpeger, ligesom Peter Dragsbo, at det er et spørgsmål for hele folket:

"Jeg synes, at man i Sønderjylland på lidt pinlig vis underkender, at det var danskere fra alle dele af landet, der døde i 1864. Når jeg prøver at forklare mit anliggende, især for den københavnske befolkning, som er den allermest bornerte, så kaster de sig over alle mulige småfortolkninger, i stedet for at diskutere det principielle."

Men når nu nederlagt i 1864 især gik ud over sønderjyderne, skal deres følelser omkring Dybbøl så ikke respekteres mere end resten af befolkningens?

"Sønderjydernes store lidelser under eksempelvis Første Verdenskrig er bestemt en væsentlig konsekvens, men det var ikke den eneste. Danmark blev til en lille stat, og det er vores fælles skæbe.  Omvendt skal man respektere folks følelser, men jeg kan undre mig over, at sønderjyder ikke vil se det som et stykke europæisk historie. Kjeld Hybel og Kenn André Stillings forslag til et forsoningsmonument handlede jo om at løfte Dybbøl ud af danmarkshistorien og ind i den europæiske."

Dragsbo citerer en lokal redaktør for at mene, at vi skal lade Dybbøl "være i fred". Hvordan ser du på sådan et udsagn?

"Det kan man ikke. Det er noget snak, for det bliver gravens stilhed. Det tror jeg i grunden heller ikke, at nogen kan være interesseret i. Hvilket Dybbøl er det også, man skulle lade være i fred? Det Dybbøl, der står i dag, er jo et tysk Dybbøl, men det har man fortrængt – formodentligt med god grund. Jeg kan sagtens forstå synspunktet, men det kan ikke lade sig gøre at lade Dybbøl i fred."

Det regionale perspektiv
Grænsen.dk har også spurgt Niels Henriksen, der er tidligere direktør i Grænseforeningen, hvad han mener om Dragsbos essay. Niels Henriksen har tidligere kritiseret det forrige nummer af GRÆNSEN for at lade billedet af tyske soldater på Dybbøl 18. april illustrere essayet.

Hans kritik går dog mere på billederne end på indholdet af essayet:

"Jeg har altid syntes, at Peter Dragsbo var en fornuftig mand, og det synes jeg stadigvæk. Jeg læser hans artikel med interesse og kan kun give ham ret i det, som jeg anser for hans centrale replik: 'Ingen har monopol på historien (….) vi skal respektere og anerkende, at der er forskellige vinkler på historien. Vi hverken kan eller skal være enige om tolkningen'. Når jeg nu her på det sidste har skrevet læserbreve – det sker sjældent – så er det ikke Dragsbos artikel, der har provokeret mig. Der er ikke noget i hans artikel, der kan provokere mig. Og hvis militæret synes, at der skal tyske soldater på Dybbøl igen, så er det deres afgørelse, og jeg er sådan set ligeglad," udtaler han til Grænsen.dk.

Hvilken plads har det, man kunne kalde "det regionale blik" på historien, i dagens Danmark så? Ifølge Uffe Østergaard er det vigtigt, men har trange kår:

"Jeg synes at det er vigtigt, og man kan sagtens anlægge et jysk, regionalt perspektiv på danmarkshistorien. Sønderjyderne har så det yderligere, at de har nogle frænder i den nordlige del af Tyskland, men hverken det danske eller det tyske har monopol på at være bindeled mellem Danmark og Tyskland."

Hvilken fremtid har et sådant regionalt syn på tingene i det hele taget? EU støtter det jo.

"Ingen stor fremtid. Jeg beklager, men jeg tror, det er en tabt sag. Den nuværende krise i EU viser tydeligt, at det er det nationale perspektiv, der er afgørende."

Senere på ugen blogger den tidligere sognepræst i Møgeltønder og nuværende provst i Ribe, Torkild Bak, om Peter Dragsbos essay.