SSW kan blive kongemagere

Tilføjet 16. apr 2012 - 10:00
Del nyheden

LANDDAGSVALG 2012: Den 6. maj går befolkningen i Slesvig-Holsten til landdagsvalg. De danske mindretalsorganisationer står samlet bag Sydslesvigsk Vælgerforeningen (SSW), der siden 2009 har haft fire mandater i Landdagen i Kiel. SSW’s målsætning er meget ambitiøs, og partiet siger åbent, at de er regeringsparate. Men er ligestillingsspørgsmålet trukket for meget i baggrunden, fordi partiet skal have fat i andre vælgere end de dansksindede for at nå fem procent af stemmerne?

Anke Spoorendonk

Af Rasmus Vangshardt

En ny landdagsregering og mindst fem procent af stemmerne.

Så klar er SSW’s målsætning for det kommende landdagsvalg, når det danske mindretalsparti opstiller den 6. maj. I spidsen står Anke Spoorendonk, Lars Harms og Flemming Meyer, og for første gang i partiets historie vil man føre decideret valgkamp i Holsten i stedet for udelukkende at koncentrere sig om Sydslesvig.

Jørgen Kühl, der er rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig, følger optakten til valgkampen tæt. Han forudser et spændende og tæt valg:

”SSW er meget ambitiøse. De 4,3 procent, partiet fik ved sidste valg, var jo ikke set siden 1950’erne, så hvis det lykkes med fem procent, er det jo et nybrud i det politiske landskab,” siger han, da GRÆNSEN møder ham på hans kontor i det imponerende, nye gymnasium med udsigt over Slesvig.

Og Jørgen Kühl vurderer, at chancerne for, at SSW når flere af sine målsætninger, er gode: ”Det er meget realistisk, at der kommer et regeringsskifte. Det interessante er jo så, om SPD og De Grønne bliver store nok til selv at danne regering.”

Dermed har du vel også sagt, at SSW kan blive kongemagere?

”Absolut. Hvis SPD og De Grønne ikke får nok stemmer, har SSW jo meldt ud, at de er klar til at danne regering. Men det bliver ikke som kongemagere af andre end ledere fra venstrefløjspartierne. Det forekommer mig meget usandsynligt, at SSW skulle danne regering med CDU og FDP. Den nuværende borgerlige regering i delestaten har jo skubbet SSW fra sig med sin mindretalspolitik, og intet tyder på, at de borgerlige vil skifte mening i den sag.”

Den påstand kan Martin Lorenzen, der er landssekretær for SSW, bekræfte:

"Det er ikke vores ønskedrøm at deltage i en regering, men hvis det er det, der skal til, for at sikre ligestillingen, så er vi klar. Vi er ikke åbne for at deltage i en regering med CDU og FDP. Vi ser ingen bevægelse hos dem i ligestillingsspørgsmålet (besparelser, der rammer danske skoler hårdere end tyske, red.), og vi oplever ikke, at de er villige til at komme os i møde. På den anden side ved folk så, hvad de får, hvis de stemmer på os, og derfor føler vi også, at mindretallet står bag os. Selvom der også er mange borgerlige hos os, især i Flensborg, er der forståelse for, at det for SSW ikke kan være rigtigt at støtte en CDU-regering, der nægter at komme os i møde i ligestillingsspørgsmålet.”

Kampen om Holsten
Et af de nye tiltag, der skal sikre det, Jørgen Kühl kalder et nybrud, er en aktiv valgkamp i Holsten. Tidligere har SSW fokuseret stærkt på det danske mindretal og Sydslesvig, men det bliver ændret i den kommende valgkamp, fortæller Martin Lorenzen:

”Vi gør denne gang en yderligere indsats i Holsten. Vi har udpeget 10 steder i Holsten, hvor vi fører valgkamp, vi vil plakatere i de seks største byer, og hele valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør opmærksom på, at man kan stemme på SSW, selvom man er holstener og ikke har tilknytning til det danske mindretal. Der ser vi potentialet til at nå de fem procent.”

Pirater i farvandet
Jørgen Kühl er ikke lige så sikker på, at SSW når de fem procent. Han spår, at det nye protestparti, Piratpartiet, kan komme i vejen. Det er en ungdomsbevægelse, startet i Sverige, der blandt andet går ind for fri piratkopiering, liberalisering af cannabis og ophævelse af ophavsretten. De bragede ind i landdagen i Berlin i 2006 med 8,9 % af stemmerne og stiller nu op i Slesvig-Holsten:

"Piratpartiet er en dark horse. De udgår fra Berlin og har et godt tag i de unge. Jeg vurderer, at de er en trussel for SSW i den forstand, at selvom de ikke konkurrer om de helt samme vælgergrupper, så er Piratpartiet en indirekte konkurrent, fordi en del af de stemmer, SSW skal hente i Holsten meget vel kunne komme som proteststemmer fra de unge, der er trætte af de etablerede partier i Forbundsdagen.”

LÆS OGSÅ: Mindretallet skal se sig selv som en merværdi

Martin Lorenzen ser ikke den samme trussel i Piratpartiet:

”Jeg tror ikke på, at Piratpartiet og vi i SSW bejler til de samme målgrupper. Piratpartiet er jo især for de unge studenter.”

Men får I ikke også nogle af de proteststemmer, Piratpartiet er ude efter?

”Nej, vi er ikke et protestparti. Vi har været i landdagen i 60 år og arbejdet seriøst med politikudvikling på alle felter. Vi ser os som et alternativ, det er klart, og vi er uden interesser i Berlin, vi kigger kun på delstaten. Men vi afviser, at vi er et protestparti. Vi har en veludviklet finanspolitik og stor fokus på ansvar og sund økonomi.”

Ligestillingsspørgsmålet nedprioriteret

En ting er ønsket om øget indflydelse. Men hvad vil SSW bruge den til? Martin Lorenzen er ikke i tvivl:

”Indflydelsen skal bruges til ligestilling for de danske institutioner, og vores mål om en ny regering og fem procent af stemmerne skal sikre det. Derudover vil arbejde for en ligelig udvikling, så fremskridt ikke kun skal være for centrene i Lübeck eller Kiel. Derudover mener vi, at den finanspolitik, der er blevet ført, er for asocial. Der er en del, vi vil ændre sammen med De Grønne og SPD.”

"Hele valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør opmærksom på,
at man kan stemme på SSW, selvom man er holstener
og ikke har tilknytning til det danske mindretal.
Der ser vi potentialet til at nå de fem procent."
(Martin Lorenzen, SSW)

Og faktisk fylder ligestillingsspørgsmålet ikke lige så meget, som man måske skulle tro, i SSW’s valgmateriale. Man skal lede ganske længe for at finde en omtale af ligestilling for det danske mindretals institutioner som selvstændigt punkt. Det er meget forståeligt, mener Jørgen Kühl:

”Fokus på ligestillingsspørgsmålet skal nok komme. SSW vil lige nu vise, at man er et lokalt forankret parti, som også kan vælges af flertallet. Vi må jo huske på, at man ikke skal ret langt fra Slesvig for at opdage, at flertalsbefolkningen ikke ved ret meget om mindretallets forhold. Hvis SSW vil have fem procent af stemmerne, er de nødt til ved siden af det centrale ligestillingsspørgsmål at fokusere på andre ting. Jeg finder det helt legitimt, at man søger støtte ’udefra’.”

LÆS OGSÅ:  Interview med Anke Spoorendonk: "Mindretallet er ikke en interesseorganisation, men en folkelig bevægelse"

Hos SSW anerkender de også, at ligestillingsspørgsmålet ikke fylder så meget i deres materiale.

”Det er korrekt, at det er nedprioriteret i selve valgkampen,” siger Marin Lorenzen og fortsætter: ”Ligestillingsspørgsmålet er afgørende, men i kampagnen slår vi jo på, at vi er et parti, der skal vælges i hele delstaten. Vi mener, at aktiveringen af vores danske medlemmer kører sideløbende, og nu har vi jo i to år kørt for fuld skrue på ligestillingsspørgsmålet.”

Hvordan oplever SSW støtten fra de danske institutioner? Savner de fokus på ligestillingsspørgsmålet?
 

”Vi har jo diskuteret det her med SSF (Sydslesvigsk Forening, red.) og Skoleforeningen og taget debatten om, at det ikke fylder så meget i kampagnen. De var ikke så begejstrede, men de har jo også forstået, at jo stærkere SSW er, jo mere ligestilling. Siden vi har haft ligestillingssagen i 2010, er samarbejdet mellem alle organisationer i Sydslesvig blevet meget stærkt.”

Der er som nævnt valg den 6. maj i delstaten. Følg Grænsen.dk i de kommende uger, hvor valget får en omfattende dækning.  Blandt andre blogger to dansksindede medlemmer af landdagen, Birte Pauls og Rasmus Andresen.