Kampen for demokratiet

Tilføjet 16. jul 2012 - 10:19
Del nyheden

Politikere med politisk ansvar er udskiftet med embedsmænd. Underskoven af politikere i lokale råd, som tidligere var med til at sætte normer og moralsk niveau i samfundet, er forsvundet – og med dem de demokratiske institutioner og folkelige bevægelser. En ændring i den politiske kultur og en mentalitetsændring i befolkningen er nødvendig, hvis vi skal håndtere nedjusteringen af velfærdsstaten. Interview med professor Ove Korsgaard.

Af Erik Lindsø

”Vi har ikke længere det lag af betydningsfulde folkevalgte, der førhen var med til at opbygge og vedligeholde normer og sætte det moralske niveau i vores samfund. De er blevet erstattet af embedsmænd, som ikke har og heller ikke føler noget ansvar på dette område. Det giver os et demokratisk problem, det belaster demokratiet, for demokratiet bæres jo af politikere, der har politisk ansvar. Men politikere er blevet en mangelvare”.

Sådan lyder det fra Ove Korsgaard, da GRÆNSEN besøger ham for at få sat perspektiver på den udvikling, vores folkestyre undergår. Ove Korsgaard er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og en førende forsker, når det handler om folk, folkeoplysning og folkelige bevægelser.

Den demokratiske underskov er forsvundet
Ove Korsgaard trækker linjen bagud:

”Hele den der underskov af demokratiske institutioner og folkelige bevægelser, som blev opbygget fra midten af 1800-tallet og frem, og som var det Danmark, der bar demokratiet helt frem til velfærdsstaten i 1960’erne - den underskov er næsten forsvundet.”

For Ove Korsgaard forsvandt underskoven med kommunalreformen i 1970. Indtil da voksede den i de ca. 1.300 købstads- og sognekommuner, der kittede Danmark sammen.

”Der sad folk i sogneråd rundt om i alle de sogne, der var i Danmark. Derudover sad der folk i andelsmejeriets bestyrelse, i slagteriets bestyrelse, i Brugsens bestyrelse osv. Det var i høj grad det lag i samfundet, der var det bærende i den form for demokrati, vi havde fået skabt. Men med kommunalreformen i 1970 kom det store, afgørende skifte – fulgt til dørs af den anden kommunalreform i 2007”.

”Med omlægningen er antallet af personer, der har politisk ansvar, raslet ned. Personer, der har politisk ansvar inden for mejerier, slagterier, brugsforeninger osv. er på samme måde raslet ned. Hermed er hele den form for demokrati, vi har haft frem til 1970’erne, sat under afvikling”.

”Man kan observere det ved, at i den mindste sag – om det er pasningen i en bestemt vuggestue eller det er en beboer på et plejehjem, der ikke får skiftet ble – så retter danskerne i dag blikket mod Folketinget og ministeren for det pågældende område. Det ryger derop med det samme”.

”Da man havde sognerådene, ville man aldrig have orienteret sig på den måde – det hørte til småting, man selv klarede. Det var uden for forestillingsverdenen, at en minister skulle blandes ind i den slags sager”.

”Vores demokrati er kommet til at hænge på et meget lille antal personer, der bærer hele det politiske ansvar, og de bliver overbebyrdede med enkeltsager. Hele det der demokratiske lag under folketing og regering er i stor udstrækning forsvundet – en udvikling, som også ses i store dele af erhvervslivet og i hele forretningsverdenen. Færre og færre folkevalgte varetager opgaverne”.

Det folkelige engagement er hægtet af
For Ove Korsgaard betyder udviklingen, at vi i dag mangler de institutioner, som kan aktivere det folkelige engagement og ansvaret for det fælles, som i over hundrede år har båret vores måde at tænke samfund på.

”Det er for tidligt at sige, om udviklingen bliver et problem for vores demokrati, men den kan let blive det”.

”Det fortrøstningsfulde er, at folk fortsat er bredt engageret i det samfund, vi lever i. Det er ikke sådan, at vi ikke kerer os om samfundet. Men vi har ikke længere de institutioner og organisationsformer, hvor vores engagement i praksis kan blive omsat til noget, hvor vi påtager os politisk ansvar. Det mener jeg er et demokratisk problem. Et folkeligt engagement kræver institutioner, bestyrelser – ja, steder i samfundet, hvor det kan omsættes til handling og ansvar for det fælles”.

For Ove Korsgaard hænger det folkelige engagement sammen med eksistensen af en folkelig elite. En folkelig bevægelse trækkes af en elite og her kan vi lære af fortiden:

”Det, vi kalder de folkelige bevægelser, var i høj grad båret af en elite. Det er dem, jeg taler om som underskoven – dem, der sad i sogneråd og bestyrelser. De udgjorde en folkelig elite, som spillede en kæmpe rolle, fordi de satte normen og trak andre med”.

”Vi kommer ikke uden om, at det var en ny elite, der var hjørnestenen i udviklingen af det, vi kalder det folkelige Danmark. Det betyder ikke, at det kun var en bevægelse ovenfra og ned, det var det slet ikke. Men man skal passe på med at underbetone betydningen af, at en folkelig rejsning eller bevægelse grunder sig på, at nogle tager teten og går foran”.

Den moralske elite
På spørgsmålet om, hvad der kendetegnede datidens folkelige elite, henviser Ove Korsgaard til Jens Smærum Sørensens roman ”Mærkedage”:

 ”Romanen beskriver fortrinligt udviklingen gennem tre generationer. Hovedpersonen Søren Godiksen var den respekterede person i sognet, som man så op til, og som var med til at sætte en norm. Men alt, hvad han stod for og troede på, ser han i udviklingen efter 1970 blive til ingenting”.

 ”En lignende historie gælder min egen far, der var sognerådsformand på Mors, og han var helt på samme måde. Sognerådsformanden var som regel en agtet person, som var med til at sætte normen. Rundt omkring i hele Danmark var de simpelthen den moralske elite. De satte standarden for omgangen med hinanden og for måden at have fællesskab på”.

”Ofte har man ment, at der var et socialt skel – at på de fattige jorde var det Indre Mission, der slog igennem, mens det på de rige jorde var grundtvigianerne. Men det er problematisk at trække skellet på den måde. For mig at se var det afgørende, hvilke personer der gik foran, og som kom til at tegne billedet og sætte normen på egnen. Det væsentlige er at forstå, at de jo var over hele landet. Der var tusindvis af dem i sogneråd og bestyrelser. De udgjorde simpelthen grundpillerne i vores folkestyre i over hundrede år”.

På spørgsmålet, om vi i dag mangler en moralsk elite, svarer Ove Korsgaard:

”Det kan være frygteligt farligt at bringe ordet moral ind i en moderne diskussion, men vi har uden tvivl også i dag sådan en elite. Spørgsmålet er, om vi har nok af dem – om ikke bureaukratiseringen og centraliseringen har gjort dem til en mangelvare”.

”Jeg kan ikke se det anderledes, end der er sket en vis udtørring. De folk, der førhen beklædte politiske poster og havde politisk ansvar, sad der stort set uden administrativ hjælp. I dag sidder der meget få politikere, men med et kæmpe administrativt system i ryggen”.

”Det er det vigtige at forstå: Politikere med politisk ansvar er blevet udskiftet af embedsmænd med forvaltningsansvar. Det har betydet, at den her normproduktion, som har været så betydningsfuld i udviklingen af vores demokrati, og som bar betegnelsen folkestyre, den er tørret ind. Intet tyder på, at det går i andre retninger. Men det ændrer ikke ved, at situationen kræver, at vi gentænker hele det offentlige system og embedsfolkets rolle”.

Ove Korsgaard, født 1942, var i 21 år tilknyttet Gerlev Idrætshøjskole som lærer og forstander. Siden 1996 har han været tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han i dag er professor i pædagogik. I 2004 erhvervede han den akademiske doktorgrad på afhandlingen ”Kampen om folket". Ove Korsgaard er på trapperne med bogen ”N.F.S. Grundtvig”, der sætter fokus på Grundtvig som politisk tænker.