Finn Slumstrup: Identitet og medborgerskab

Tilføjet 18. jul 2013 - 10:37
Del nyheden

Grænseforeningens formand om dagens Danmarks udfordringer.

Af Finn Slumstrup.

“Identitet og medborgerskab”. Det er netop dér, det brænder på for Danmark i disse år. Fordi det er netop dér, den folkelige samtale, som i gamle dage foregik i folkeoplysningen, er påkrævet. I gamle dage er såmænd ikke særligt længe siden. Da jeg arbejdede på folkehøjskoler fra 1966-86 var der ikke den store diskussion om, hvad opgaven gik ud på. Vi sled for at skabe et klima, hvor de unge mennesker kunne opleve, at åndslivet er en realitet og ikke en særlig form for flødeskum på tilværelsen. For var de først for alvor blevet oplivede, så tilværelsen kom dem ved, var der stor chance for, at eleverne hver på deres måde nåede frem til at blive myndiggjorte borgere i et demokratisk samfund.

Endnu da jeg i 1990’erne var chef for DR P1, kunne vi i ramme alvor tale om, at vores målgruppe var netop den myndiggjorte borger. Samtidig var det dog tydeligt, at de gamle dage var forbi. Danmark var ikke længere en enestående homogen nationalstat. Befolkningens sammensætning var stadig sådan, at det store flertal havde nogenlunde samme kulturelle ballast, men det ændrede sig hastigt. Og Danmark var ikke længere den suveræne nationalstat, som beskrives i Grundloven, og som vi med selvfølgelighed havde fået at vide i skolen, at vi levede i. Danmark var spundet ind i et net af gensidigt forpligtende internationale aftaler.

Det var begyndt allerede i 1940’ernes anden halvdel og tog et voldsomt kvalitativt spring, da vi den 2. oktober 1972 stemte ja til at blive medlem af Fællesmarkedet. I de forløbne 40 år er dette medlemskab blevet stadig mere forpligtende – og befolkningen stadig mere kulturelt sammensat. Som om dette ikke var problemskabende nok og kalder på en stærk folkeoplysning, kommer dertil, at vi de sidste fem år har oplevet en finanskrise af et sådant omfang, at det store flertal af os ikke har oplevet noget tilsvarende.

Europa knækker over i flere dele økonomisk, og det skaber kolossale problemer. I det sydlige og østlige Europa medfører den forfærdelige arbejdsløshed politiske rystelser fra ren apati til ny styrke til den yderste højrefløj. Tættere på os selv er der også gamle nationalistiske kræfter, der vejrer morgenluft, og først og fremmest i England er der medvind til kravet om helt at forlade EU. Men heller ikke under nutidens komplekse vilkår er det nogen frugtbar løsning at vende tilbage til fortiden.

Og dermed er vi tilbage ved begreber som identitet og medborgerskab. Netop fordi udviklingen rummer de udfordringer, som her ultrakort er skitseret, er den enkelte borger tvunget til at besinde sig på sin identitet – som i gamle dage var noget givet – og derefter forhåbentlig besinde sig på, hvordan jeg med netop min identitet kan blive en aktiv medborger. Det er en kompleksitet, som tidligere var et nødvendigt livsvilkår for sydslesvigere i det konstante dansk/tyske med- og modspil, men som der ikke var behov for nord for grænsen. I dag er vi i en vis forstand alle blevet sydslesvigere og har naboer, der er vokset op med en anden kulturel prægning end min.