Anke Spoorendonk: Grænsen er en bro

Tilføjet 05. aug 2013 - 11:05
Del nyheden

I den seneste udgave af GRÆNSEN stillede vi fire mennesker fra grænselandet følgende spørgsmål: Føler du dig dansk? Den første i rækken, Anke Spooredonk, forklarer nedenfor om hendes følelse af danskhed.

Anke Spoorendonk

64 år, har gået i dansk børnehave og skole, da hendes tyske forældre valgte at blive en del af det danske mindretal efter Anden Verdenskrig. Siden 2012 viceministerpræsident og justits-, kultur- og Europaminister i Slesvig-Holsten for SSW.

- Hvornår føler du dig dansk?

”Jeg føler mig mest dansk, når jeg færdes inden for det danske mindretal til fester, til møder, i foreningslivet. Alle de ting, som vi som mindretal er fælles om.”

- Hvornår føler du dig tysk?

”Jeg føler mig ikke tysk. Jeg føler mig som dansk sydslesviger, og det lægger jeg vægt på, for det er noget andet end bare at være dansker fra København. Min identitet er præget af at komme fra det danske mindretal. Det betyder, at jeg både oplever en forskel, når jeg møder almindelige dansk-danskere, og når jeg møder almindelige tysk-tyskere.”

- Er du en aktiv medborger?

 ”Ja, det er jeg så sandelig. Det er alle i det danske mindretal. Pointen er jo netop, at vi er borgere i det samfund, som vi lever i, og vi er meget bevidste om, at vi derfor både har rettigheder og pligter.”

- Hvordan er du en aktiv medborger?

I det brede politiske arbejde, som jeg har stået for, men også i det kulturelle arbejde, som jeg har været en del af.  Jeg er med i en hel stribe af danske foreninger og i nogle tyske.”

- Gør det en forskel for dig, om det er danske eller tyske foreninger?

”Jeg kan godt mærke, at der kan være forskel på, hvordan man gør tingene i de tyske og i de danske foreninger, men det går jeg ikke så meget op i. Det er for at være en aktiv medborger, at jeg er med.”

- Hvad betyder grænsen for dig:

”Jeg oplever ikke, at den skiller os ad. Man lægger slet ikke mærke til det, når man kører over den længere. I det politiske arbejde taler vi meget om det grænseoverskridende samarbejde, og når jeg taler om grænsen, så taler jeg snarere om grænsen som en bro end som en forhindring.”