Dialogmøde i Stefanskirken: bindestregs-danskere, dynamisk danskhed og medborgerskab

Tilføjet 22. aug 2013 - 20:48
Del nyheden

Grænseforeningens korps af ’kulturmødeambassadører’ havde onsdag aften indbudt til arrangementet ’Dialogmøde: Fællesskab trods forskellighed’. Scenen var Stefanskirken på Nørrebro, og aftenens temaer var blandt andet mangfoldighed, medborgerskab og danskhed.

Af Johan V. Bendtsen

Præsten i Stefanskirken, Viggo Julsgaard Jensen, bød indledningsvis hjerteligt velkommen til dialogmødet, som var blevet til i samarbejde mellem Grænseforeningen og Stefanskirken. Aftenens hovedpersoner og værter – de tre kulturmødeambassadører – var iklædt t-shirts med påskrifter som ”Er mangfoldighed en ressource?”. I kirkerummet var opstillet banner med opfordringen ”Lad os gå i dialog!”. Og gået i dialog – dét blev der denne onsdag aften.

Aftenens første punkt var gættelegen ”Hvem er hvem?”. Hvem af de tre kulturmødeambassadører, gættede tilhørerne på, der oftest gik i bedehus, snakkede dansk derhjemme, eller læste Politiken? Fordommene skulle bringes i spil. Var det muslimske hovedtørklæde et selvstændigt valg eller udtryk for et pres hjemmefra? Betød religion eller uddannelse mest for valg af kommende ægtemand? Og hvilken religion prædiker egentlig mest næstekærlighed? Allerede nu var debatten godt i gang, og unge som ældre bød ind med spørgsmål og kommentarer.

En ressource at være bindestregsdansker
Kulturmødeambassadørerne repræsenterede hver især en særlig vinkel på det, at føle sig som ’bindestregs-dansker’. Sally med mellemøstlige rødder, Suba fra Sri Lanka og Rebekka, som er født og opvokset som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Og på samme tid føler de sig alle tre som gode danske medborgere.

Kulturmødeambassadørerne fortalte deres forskellige historier – med fokus på de udfordringer og muligheder, det giver at være bindestregsdansker. Nogle fordomme blev punkteret. Andre ikke. Fælles var det dog, at de fleste fordomme blev sat i spil, og stereotyperne blev udfordret.

Selvom modersmålet ikke er dansk, kan man altså godt være dansker. Som Rebekka, med en dansk far og en tysk mor, forklarede: ”I min danskhed er der plads til, at jeg kan sige: Jeg er dansker, men mit hjertesprog er tysk.”
Men vil blandingen af de to kulturer, traditioner og sprog så ikke svække dem begge og føre til en identitetskrise?, blev der spurgt fra en af tilhørerne. ”Nej, tværtimod, det er en ressource at være bindestregsdansker. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men tværtimod begge dele,” understregede hun.

Sproget som en nødvendig bro
Et af aftenens mest debatterede emner var sprog. Det danske sprog. Ifølge en del af de tilstedeværende er sproget det, som kitter os sammen, og hvis vi ikke taler det samme sprog, så er det selvsagt et problem for samfundet.
Som det også blev bemærket fra en af tilhørerne, glider alting bedre ved hjælp af et åbent og velkommende kropssprog. Men når eksaminerne skal bestås eller jobbet skal bestrides, så er smil og venlig gestikuleren bare ikke nok. Det danske sprog må tilegnes, såfremt medborgerskabet skal have optimale betingelser.

En af de gennemgående pointer fra tilhørerne var i den forbindelse, at det at lære et fremmed sprog ikke udelukkende er en opgave, der kan løses af personen, som ikke mestrer det, men i høj grad også afhænger af det omgivende samfunds bidrag hertil. Sproget er en nøgle til medborgerskabet, men det er ikke en nøgle, som kan erhverves udelukkende på sprogkurser. Tværtimod. Vi har alle en rolle at spille, når sproget som løftestang til medborgerskab skal udvikles – vi skal simpelthen snakke mere sammen. Således vil også dialogen udvikle sig frugtbart, og mangfoldigheden kan blive den ressource, som den har potentialet til.

Danskheden er dynamisk
Inden det blev tid til kaffe og kage, var begrebet 'danskhed' til debat. Er danskheden et statisk produkt formet af mange hundrede års historie, kultur og tradition? Sågar af klimaet? Eller er den nærmere en dynamisk størrelse; konstant foranderlig og i højere grad summen af de mennesker, som i dag bor i og former landet? Der blev argumenteret for begge synspunkter.

Fælles for størstedelen af aftenens tilhørere var dog, at de mente, at danskheden konstant er i bevægelse. Fællesskabet – Danmark – er vi alle som udgangspunkt en del af. Men ligesom danskheden er dynamisk, er udfordringerne det også, og at være en del af fællesskabet Danmark er ingen garanti for, at alle automatisk bliver aktive medborgere. Med kulturmøder kan følge store udfordringer lige såvel som store ressourcer. Netop derfor er aftenens tema – dialogen – også helt essentiel, såfremt minoriteter i fremtiden skal blive til medborgere frem for modborgere.