Da Kiel og København trykkede hånd

Tilføjet 12. sep 2013 - 22:19
Del nyheden

Hvad kommer der ud af det, når Kiel og København, mindretallet og Danmark, mødes til en debat om mindretallets og Danmarks fremtidige rolle i en globaliseret verden? Til Folkemødet på Bornholm var svaret fokus på Kinas rolle i verden og romaers vilkår i Europa.

Af Rasmus Vangshardt

Det er næsten for symbolsk, da Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og minister i Slesvig-Holsten Anke Spoorendonk hilser særdeles hjerteligt på hinanden foran Mindretallenes Telt til Folkemødet på Bornholm. Der er kram og håndtryk og en mine af både respekt og gammelt bekendtskab i luften, da de to sætter sig til rette for at diskutere mindretallets og Danmarks rolle i en globaliseret verden.

   Mogens Lykketoft er i storslået humør og har taget flere anekdoter med til de godt 50 fremmødte mennesker, der blandt andet kan høre ham fortælle, om dengang den danske Balkan-ekspert Karsten Fledelius midt i 90’erne mødte en nationalistisk serber, mens der var borgerkrig i Jugoslavien. Fledelius skal muntert have fortalt serberen, at Danmarks gamle domkirke ligger i Sverige og vores forsvarsværk i Tyskland. ”Og hvad vil I så gøre ved det?” råbte serberen efter sigende tilbage.

   Lykketoft har ikke overraskende selv svaret klar: ”Svaret er, at vi har besluttet os for at udviske i stedet for at flytte grænsen. I det komplicerede forhold, der længe har været i grænselandet, er vi nu nået til et absolut højdepunkt. Både regeringerne og mindretallene på begge sider af grænsen bidrager til at få visket den grænse ud.”

   ”Derfor er grænselandet et godt forbillede for de andre mindretalsregioner og for flertallenes regeringer i Europa. Jeg blev så glad for at se en repræsentant for SSW som Europa-minister,” roser Lykketoft med henvisning til Anke Spoorendonk, der er minister for justits, kultur og Europa i Landdagen i Kiel som repræsentant for det danske mindretals parti.

En femtedel af menneskeheden
Når det handler om mindretallets og Danmarks rolle i en globaliseret verden, falder talen naturligt nok på Kina. Da dagens ordstyrer, Kim Andersen fra Venstre, derfor spørger om, hvorvidt Lykketoft og Spoorendonk synes, at vi er gode nok til at udbrede vores hæderkronede værdier om mindretalsbeskyttelse og frihedsrettigheder, er det forudsigeligt, at det kommer til at handle om giganten i øst.
   Anke Spoorendonk mener, at det er afgørende at forsøge at presse Kina i den retning, fordi mindretalsliv kun kan overleve i et folkestyre. ”Vi hører tit, at Merkel skal tage menneskerettighedsspørgsmål med til forhandlinger med Kina. Og jeg synes ikke, at vi skal opgive ambitionen. Vores eget begreb om demokrati og vores politik over for mindretal er to sider af samme sag. Mindretalsliv kan kun fungere i demokrati,” slår hun fast til klapsalver fra teltet.  

   Mogens Lykketoft vil også forsøge at påvirke Kina, og så kan han ikke undlade en ny anekdote. ”Vi kan ikke banke Kinas regering til noget som helst. Det minder mig om den vittighed, min luxembourgske kollega engang sagde til min kinesiske, dengang jeg var udenrigsminister: ’Her sidder vi så og repræsenterer en femtedel af menneskeheden!’ Han vejede ikke meget, og det gør vi heller ikke, men økonomier som Kinas vil også mærke nødvendigheden af at åbne op for omverdenen. Vejen til at forandre et land som Kina er, at flest mulige kinesere kommer i kontakt med den øvrige verden.”

Romaerne i Europa
Et andet presserende spørgsmål, som stilles fra publikum, gælder romaernes vilkår i Europa, som også tidligere er blevet beskrevet i GRÆNSEN. En spørger mener, at SSW har været gode til at sætte fokus på romaernes rettigheder, mens det stadig halter i Danmark.

   Mogens Lykketoft anerkender problematikken: ”Diskriminationsproblemer for romaerne er voldsomme ude i Europa, hvor der er store antal i lande som Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Der kan sagtens være brug for handlingsplaner, men det der med at rejse diskussionen om anerkendelse af romaerne i Danmark, det er ikke til aktuel diskussion. Mange andre kunne komme på listen, hvis man skulle rejse den diskussion.”

   SSW har ganske rigtigt gjort en del for romaernes rettigheder, og Spoorendonk var da også hurtig til at opfordre til mere handling: ”Der er jo mange EU-lande, der ikke tager sig af roma-befolkningen. Jeg synes, at det ville klæde Danmark at få en mere aktiv Europa-politik, og det ville klæde EU at omsætte den plan, som allerede findes.”

”Mindretallet skal ikke i zoo”
Naturligvis vil det spørgelystne publikum også høre om de nuværende debatter i Sydslesvig, hvor borgerlige aktører forsøger at så tvivl om SSW’s ret til at slippe for spærregrænsen på 5% af stemmerne ved valg til Landdagen i Kiel.
  Publikum vil gerne vide, hvad det ville betyde for det fremtidige samarbejde mellem det danske mindretal og tyske politikere, hvis det lykkes at fjerne undtagelsen?

   ”Var vi gået sammen med CDU i regering, havde vi ikke fået klagen, og det er hyklerisk,” mener Anke Spoorendonk og fortsætter: ”De har et problem, som de skal til at gøre noget ved, for de borgerlige i Slesvig-Holsten skal også være med til at formulere en mindretalspolitik. De ved ikke, hvad de skal gøre, og det er ærgerligt.”

   ”Mindretalspolitik handler om, at mindretal og flertal har samme vilkår. Det handler ikke om at sætte mindretal på museum eller i zoologisk have. Det handler om ligeværd og lige mulighed, og det er den nuværende model udtryk for,” slutter hun.

   Og så kan det danske mindretal og Christiansborg med Spoorendonk og Lykketoft som repræsentanter igen kramme farvel – og på gensyn.