OMKRING EN SPÆRREGRÆNSE

Tilføjet 18. nov 2013 - 19:45
Del nyheden

Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, om Sydslesvigsk Vælgerforening, fejden med Junge Union og den tyske spærregrænse på 5% som demokratisk problem.

af Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen

Med spænding har vi hen over sensommeren fulgt sagen ved landsforfatningsdomstolen i Slesvig-Holsten om legitimiteten af Sydslesvigsk Vælgerforenings placering som det danske mindretals parti og samme partis fritagelse for landets 5%-spærregrænse.

Sagen var så eklatant politisk, at det var svært for alvor at forestille sig, at SSV’s position ville blive anfægtet, når domstolen omsider afsagde sin kendelse den 13. september. Det skete da heller ikke, og dagen efter kunne SSV holde landsmøde i positiv stemning, hvor Flemming Meyer blev næsten enstemmigt genvalgt som formand. Men dermed er diskussionen desværre ikke afsluttet.

Landsforfatningsdomstolen skulle tage stilling til, om der faktisk findes et dansk mindretal i Sydslesvig, og om SSV i så fald kan siges at være dette mindretals politiske talerør. I begge tilfælde fastslog domstolen enstemmigt, at sådan forholder det sig.

Denne afgørelse var nok i virkeligheden forventet af alle. Derfor havde klagerne da også forberedt en tilbagefaldsposition, hvor man sagde: Såfremt det virkelig forholder sig sådan, at SSV er det danske mindretals parti og fritaget for spærregrænsen på 5%, så kan denne fritagelse kun gælde for det første mandat. Et mandat vil nemlig sikre, at SSV kan blive hørt i Landdagen og fremføre sine synspunkter.

Som bekendt opnåede SSV ved det seneste valg den 6. maj i fjor 4,6% af stemmerne og dermed tre mandater. Efter klagernes mening skulle de sidste to mandater altså fratages SSV og i stedet gives til CDU og FDP – hvilket ville medføre, at Torsten Albig-regeringen med dens sammensætning af Socialdemokrater, De Grønne og SSV ville miste flertallet!

Også denne klage blev afvist af Landsforfatningsdomstolen. Men det skete kun med et flertal på fire stemmer imod tre.  

Tilsyneladende har dette udfald virket inspirerende på klagerne fra CDU’s ungdomsorganisation, Junge Union. Da de kristelige demokraters ungdomsafdeling holdt landsmøde et par uger efter dommen, fastslog man i en udtalelse, at Junge Union ikke tvivler på, at det danske mindretal eksisterer, og naturligvis accepterer Junge Union dommen fra forfatningsdomstolen.

På den anden side fastholder man synspunktet, at SSV har ret til ”et grundmandat”, men at yderligere mandater som følge af fritagelsen for spærregrænsen medfører ”grove forvrængninger af vælgernes vilje.” Denne utilfredsstillende situation bør Landdagen nu få fjernet ved at lave valgloven om!

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det største demokratiske problem i hele denne sag er den meget høje spærregrænse på de 5%. Den er indført for at gøre det vanskeligt for fløjpartier eller grupper med alle mulige særlige synspunkter at komme ind i de politiske beslutningsfora. Men ved valget til Forbundsdagen den 22. september oplevede Tyskland ikke blot, at næsten 30% af de stemmeberettigede – svarende til 17,5 millioner mennesker – blev hjemme på sofaen. Man oplevede også, at blandt dem, der afgav deres stemme, kunne hele 13% efterfølgende konstatere, at det parti, de havde stemt på, ikke kom over de 5%. Det vil altså sige, at den nye Forbundsdag i Berlin i virkeligheden kun er valgt af cirka 58% af befolkningen.

Man kan vanskeligt forestille sig andet, end at der i den kommende tid vil komme en varm debat om det politisk og demokratisk forstandige i at fastholde en så høj spærregrænse som 5% i vort sydlige naboland.