Anette Jensen anmelder Tine Enger: Grænselandskrimi, når det er bedst

Tilføjet 27. jan 2014 - 05:23
Del nyheden

Forfatteren Tine Enger er aktuel med ny roman, der foregår på en frisisk hallig. Det er grænselandskrimi, når det er bedst, mener anmelderen.

af Anette Jensen

For et par år siden udgav Tine Enger den anmelderroste ”Fjern”, som udspillede sig i Vestjylland, og denne gang har hun også valgt at forlægge handlingen i sin roman langt fra storbyen. Med den nye romans titel ”Land Under” vil stedkendte allerede gætte, at vi befinder os på grænselandets vestkyst. Forfatteren har nemlig valgt at lade handlingen i sin nye krimi udspille sig ved Vadehavet, nærmere bestemt en frisisk hallig. Og det er lidt af en genistreg. Netop ved at lade plottet foregå på en hallig får hun opbygget en intens og klaustrofobisk stemning, som holder hele romanen igennem.

Der er tale om en roman, der er særdeles velresearchet og veldokumenteret. Forfatteren ved, hvad hun taler om, hun kender grænselandet og har opholdt sig på en hallig, fremgår det af forordet. Hun forklarer forskellen på en hallig og en ø, velsagtens fordi hun ved, at det begreb ikke er en selvfølge blandt et dansk læsepublikum:

”En hallig? Jo, en hallig er noget helt unikt i verden. Det findes kun i Nordfrislands Vadehav. Det er ikke en ø, som man ellers skulle tro, men en form for sandbanke dannet naturligt af blandt andet marskjord fra fastlandet. Halliger er ikke inddæmmede af store diger, som du finder på øerne, og ved tidevand kan græsningsarealer rundt om varfterne ofte oversvømmes. Varfterne er kæmpehøje, som er menneskeskabt af enorme mængder jord. Alle husene ligger på de her kunstige høje, som beskytter dem mod tidevand og stormflod.”

Den truende tivolisering
Dette er definitionen på en hallig – og det er ude på en sådan hallig, at romanen tager sin begyndelse. På den fiktive Hallig Graf, som vil kunne sammenlignes med f.eks. Hallig Oland, bliver der indrapporteret et dødsfald, som er omgærdet af mystik.

Det bliver Europols nyoprettede specialenhed med sæde i Flensborg, der kommer til at tage sig af hændelsen, som hurtigt viser sig at være overlagt mord – et giftmord. Den sønderjyske kriminalassistent Siv Callesen fra Sønderborg og hendes frisiske kollega Erk Jessen fra Husum bliver sendt ud på halligen for at efterforske sagen.

Det er stedets læge, Rolf Ties, som er død efter at have drukket forgiftet kaffe, og det viser sig, at han har ligget i åben strid med halligens borgmester. Denne har taget initiativ til en kunstnerkoloni, som har trukket kunstnere og deres familier til halligen. I grunden et godt initiativ, hvis ikke det var, fordi samme borgmester har et kritisabelt kunstsyn og lader halligen befolke af halvdårlige kunstnere. Borgmesteren finansierer kunstnernes ophold på halligen, og til gengæld skal de levere kunst og trække turisme til det affolkede sted.

Lægen Rolf Ties er en stærk kritiker af dette tiltag. For så vidt en problematik som er relevant mange steder i udkantsområder. Hvor langt skal man gå for at trække folk og turister til, en tivolisering kunne blive resultatet. En spolering af noget unikt og særpræget. Rolf Ties er kritikeren af denne udvikling, og han kommer til at bøde med livet. Samtidig er han en tvetydig person, og romanen rejser ikke bare spørgsmålet om, hvad der kan defineres som kunst, og hvad som ikke kan. For hvor langt kan en person gå i kunstnerisk ambition og selvrealisering?

Nystaden, Exe og Niebøl
Da kriminalassistent Siv Callesen og kollega Erk Jessen drager ud til Hallig Graf for at efterforske sagen, kommer de til et sted, hvor kunstnerne ligger i åbenlys strid med hinanden. Alle disse interne forviklinger forsøger de først at få klarhed over. At Siv og Erk tidligere har haft en tæt forbindelse, gør ikke sagen mindre kompliceret. Da en storm samtidig sætter ind og forbindelsen til fastlandet afbrydes, må de to alene forsøge at opklare forbrydelsen. Ikke mindst uvejret og afsondretheden – mobiltelefonerne virker ikke – skaber den rette atmosfære af uhygge.

Et andet tema i romanen er sprog og identitet, og det kan ikke undre, når handlingen foregår, hvor den gør. Men det er unægtelig morsomt at læse om personer, som behersker dansk, tysk, plat og frisisk. Sprogene bliver snakket i en pærevælling, der er situationer i romanen, man kan nikke genkendende til, f.eks. hvor en person stiller et spørgsmål på dansk, og der svares på tysk eller en sætning begyndes på tysk og afsluttes på dansk, samtidig med at der er folk, som blander sig i samtalen på frisisk eller plattysk.

Det er lidt en sjældenhed, at vores sydslesvigske egn er centrum for en romanhandling, man kan heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man som læser bevæger sig hjemmevant rundt i Flensborg og gør holdt i Nystaden, kører forbi Exe og sætter kursen mod Niebøl!

Tine Enger har skrevet en roman med et godt drive og et veldrejet plot, samtidig med at hun får sat spot på nogle af de temaer, som kendetegner den grænseegn, vi lever i.

Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg.

Tine Enger: Land Under, Attika 2013. 392 sider.