”Skal vi tale lidt omkring det danske sprog?”

Tilføjet 28. sep 2014 - 21:15
Del nyheden

Da sprogforskeren Jørn Lund var ung, stod man op i den årle morgen. I dag står man sygt tidligt op. Daggry er afløst af kl. lort. Men Lund beklager ikke de skred, der er sket i sproget. Vi danskere ville tale som på vikingernes tid, hvis der ikke var bevægelse i skidtet, siger han i ny bog.

Af Helle Solvang

Selvom det er en træt mand, der er afbildet på forsiden af Jørn Lunds seneste udgivelse ”Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere”, så bliver sprogprofessoren øjensynligt aldrig træt af at svare høfligt på danskeres og udlændinges mange spørgsmål om sproget. Dog sporer man også en befriende kontant tone overfor de såkaldt sprogskuffede, sprogrøgterne og lystpedanterne. Måske er også Jørn Lunds liv for kort til brok.Jørn Lund er uden tvivl den person, som offentligheden kender som den største autoritet, når det gælder det danske sprogs udtale og udvikling.

Lystrejser i sproglige landskaber

Bogen dækker stort set alle tænkelige sproglige landskaber. Det er vist kun kontorlandskabet, som Jørn Lund ikke gennemtrawler med sin sans for det, der karakteriserer faggrupper, politikere, sportsfolk og købmænd.  Vi kommer i sandhed vidt omkring fra Karen Blixens danglish (”Hvis vi ikke havde koncentreret os løver alene”) og 1600-tals digteren Sehesteds lystpoesi  (”Stik piben ind, så kan du sækken klemme/Med dine lår”) til nutidens win-win konsulentsprog og politikeres talen-udenom-manøvrer (”Jeg er meget glad for netop det spørgsmål…”). Vi hører om rejsebranchens hårdtpumpede forsøg på at nå de unge med ”Extreme Party Pakker”, slogans og vendinger som ”Den vildeste ferie i dit liv” og ”Vi vælter gennem byen i hæsblæsende tempo” og om mediernes dækning af virksomheders nedtur med krops- og voldsmetaforer: ”Novo-aktie styrtbløder og går sukkerkold”, ”Klar ved skafottet”, ”Får smæk på børsen”, ”… massive kurstæsk”, ”kæberasler” og ”gevaldige bank”.

Vi ruller ud, løfter og skyder i gang

Ligesom en virksomhed kan blive sendt i gulvet af sådan en omgang i mediemøllen, kan man som læser også gå hen og blive vel mørbanket i sommerheden af alle Lunds eksempler. Han kalder det lystrejser, og det er åbenlyst, at han har haft en google-fest, og derudover må han også være begavet med disciplinerede notat-vaner og en uovertruffen hukommelse.

Der er dog én efterhånden temmelig udbredt tendens, som ikke har fundet vej til Jørn Lunds landskaber, nemlig at ordet omkring dukker op, hvor man før bare sagde om, f.eks.: ”Vi skal tale lidt omkring det seneste forlig” og “Lad os tale lidt omkring det danske sprog”. 
Men ellers får man faktisk det indtryk, at bogen har alle tendenser og sprogforandringer med. F.eks. er vi ramt af alt muligt. Vi er arbejdsramte, børneramte, ferieramte og samspilsramte. Vi ruller ud, løfter og skyder i gang. Udsalg og forhandlinger skydes i gang, møder bliver kickstartet og skolereformen rullet ud. Belastede skoler skal have et løft, og der skal gennemføres ”et samlet løft af folkeskolen”. Hvor vi før i tiden løste opgaver, løfter man dem nu. Ingen går vist ram forbi.

Forskans jer ikke bag ordene

Der, hvor opremsningerne af ord, vendinger og tendenser for alvor rammer mig, er i afsnittet om skolen. Jørn Lund har haft et kritisk øje på sproget i uddannelsessektoren igennem mange år, bl.a. i bogen “Sidste udkald – om dannelse og uddannelse fra 1998”. I den aktuelle bog fortæller han om et skoleledelses-seminar, han har deltaget i for nylig. Med ord som ”vitaliseringsmiljøer, værenskompetence og det selvprogrammerende barn” signalerer man, at man tilhører et bestemt fagligt miljø. Man taler om ”værenskompetence”. Men egentlig er det ganske enkelt ”livsduelighed” og ”livsglæde”, der menes, siger Jørn Lund. Og ”selvprogrammerende børn er vel børn, der skal lære at lære.”

Gør det nu simpelt! - opfordrer han. Han har googlet og googlet, og opfordrer os til at google med og gå på opdagelse: “Kollaborativ læring, oplevelseskompetence, læringsrum, forandringspotentialer og feedforwardprocesser”. Hvordan vil undervisningsmiljøet afspejle den ønskede inklusion rent sprogligt med et sådant distancerende og fremmed sprog? – spørger Jørn Lund. Og det er her, når han henvender sig direkte til undervisere, pædagoger og teoretikere, der har med skolens udvikling at gøre, at jeg synes, han er allerbedst: ”Forskans jer ikke bag ordene … Jeg ser frem til, at den pædagogiske debat kommer til at udspille sig i et sprog, der ikke skal imponere, men inkludere.”

Det skrider

Det skrider, det sprog, vil nogle mene. Andre, heriblandt Jørn Lund, er ikke bekymrede, men følger nysgerrigt transformationen af ord fra en betydning til en anden, eller den glidende afløsning af et ord med et andet. Som f.eks. “jeg tror”, som nu ofte afløses af “jeg tænker”.

“Tarvelig” har en anden betydning nu, end det havde tidligere, hvor tarvelig betød fattig eller ussel. I dag får man ikke at vide, at man skal tage den med ro. Det hedder ”roooolig nu”. Det er bare at følge med, og de lystpedanter, sprogrøgtere og fejlfindere, som brokker sig over andres sproglige uformåen og sprogets generelle forfald, får et hårdt tiltrængt slag med fars hammer. Jørn Lund bruger ganske vist ikke vold, heller ikke i ordenes verden. Så den pæne og venlige professor uddeler ”en relax!” Det er sådan, han f.eks. forsøger at sætte en stopper for den diskussion, der hver fjerde år dukker op om, hvorvidt man kan kalde ”de olympiske lege” for ”olympiade”:”En del lystpedanter har stor glæde af at rette folk, der bruger udtrykket Olympiade i den nye betydning (= Olympiske Lege), men jeg vil foreslå…  nogle sproglige afspændingsøvelser; ord og udtryk kan kun sjældent fastholdes i den betydning, de havde for et par tusind år siden….”

Stram hængemulen, Mikkelsen
Som nævnt rummer ”Dansk i skred” 52 såkaldte sproglige opstrammere. En del kan betegnes som kulturkritik, andre har mere konkrete adressater, heriblandt skuespiller Mads Mikkelsen, som ifølge Jørn Lund sjusker med udtalen i rollen som Struense i filmen ”En kongelig affære”. ”Stram hængemulen, Mikkelsen,” tordner Lund med en tone, der på én og samme tid signalerer munterhed og autoritet. 
Man kunne så til gengæld ønske, at der også havde været strammet lidt op i Jørn Lunds 52 lystrejser. De kunne trænge til en redaktionel opstramning og en vægtning af nogle emner frem for andre. Alle landskaber og rejser synes lige vigtige. Uddannelsessporet og betragtningerne om sproget i konkurrencekulturen kunne have været spændende at komme mere i dybden med.

Lund giver i forbifarten et helt nyt perspektiv på jantelovsdanmark. Jante-tendenserne er måske så småt ved at forsvinde i konkurrencekulturens dyrkelse af den sociale kompetente vindertype, nævner han i forbifarten. Konkurrencen sætter helt andre sproglige aftryk, end dem vi har kendt tidligere. Måske er vi ved at vrænge os ud af jantes svøbe? Og måske er nogen røget langt over i den anden grøft? Det er en vigtig iagttagelse, så her er bolden givet op til Lunds næste underholdende og ekvilibristiske udgivelse om vores fælles sprog.

Jørn Lund: “Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere”. Gads Forlag. 207 sider. 194 kr.

Helle Solvang er vært på Sproglaboratoriet på Danmarks Radios P1