Ukendt tysk billedmateriale fra 1864

Tilføjet 06. okt 2014 - 11:42
Del nyheden

Det var i 1864 ikke fotografen, der kom tæt på krigen, men kunstneren. En fælles dansk-tysk udstilling og bog viser hidtil ukendte tyske slagmalerier fra krigen i 1864.

Af Lars N. Henningsen

”Min Nød er stor, men det er mig en Trøst i min Sorg at vide, at Retten tager sig af Faldnes Efterladte.”

Sådan skrev enken efter møllersvend N.C. Larsen i en ansøgning om pension, da ægtemanden var faldet på Dybbøl 18. april og havde efterladt hende med to små børn. Historien om Larsen og hans enke indgår i den dansk-tyske 1864-udstilling, som frem til 26. oktober kan ses på museet på Sønderborg Slot og derefter fra november 2014 til 1. marts 2015 på Nationalmuseet i København.

Citatet rammer udstillingens fokus: krigens betydning for de mennesker, som blev berørt.

Bogen Mennesker i krigen 1864 Menschen im Krieger udstillingens katalog, og det er for hovedpartens vedkommende gennemført tosproget. Bag udstilling og katalog står landsbiblioteket i Kiel ved dets leder Jens Ahlers og Museet på Sønderborg Slot ved museumsinspektør Inge Adriansen. Kataloget er en overraskende læse- og billedbog. Det skyldes ikke mindst, at der i udstillingen indgår en samling af tyske slagmalerier, som ikke har været vist offentligt de sidste 100 år. De lå gemt i landsbiblioteket i Kiel og andre tyske samlinger og viser en preussisk-østrigsk krigsheroisme, som det længe ikke har været god tone at vise. De fører beskueren tættere på krigen og dens gru end de fotos fra tiden, som ellers har været så meget benyttet i de seneste års publikationer om krigen.  

Samfundspyramiden i krig
Katalogets første del gengiver udstillingens bannere og montrer. De fremstiller krigens forhistorie, gang og følger og eksemplificerer forløbet ved at fortælle om 15 danske og 15 tyske personer. Ned gennem samfundspyramiden følger vi fyrster og ministre, officerer, litterater, præster, sygehjælpere, kunstnere og fotografer, ned til de menige soldater og den lokale gårdejer på Dybbøl, hvis gård måtte vige for fæstningens belejring. Kildecitater, billeder og genstande er en levende krigshistorie, hvor vinklen hele tiden ændrer sig fra dansk til tysk side, og hvor der stadig skiftes socialt niveau mellem de fremstillede personer.

Sygeplejen under krigen er emnet for et særligt kapitel af den erfarne krigshistoriker Gerd Stolz. 1864 danner epoke i sanitetsvæsenets historie, også hvad angår lægeindsats og udstyr til transport og behandling af de sårede. Mange tyske sygeplejere fra evangeliske og katolske organisationer drog til fronten. Uden dem havde lazaretterne næppe fungeret.

Kunstnerne ved fronten
I 1864 var krigsherrerne som i andre krige betænkt på propaganda. Fra preussisk og østrigsk side blev der engageret fotograferer og kunstnere, som skulle levere billeder med det rette nationale indhold. Fotografer som Brandt og Junod fulgte i hælene på tropperne og tog fine billeder fra Dannevirke og Dybbøl og lokaliteter i Jylland. Men tidens fototeknik tillod ikke at gengive de bevægede kamphandlinger. De gamle fotos bringer os derfor ikke tæt på krigens virkelighed, og de fylder ikke meget i hverken udstilling eller katalog. Det gør derimod samtidige tegninger og malerier. Kunstnere var med ved fronten, de fastholdt kamphandlingerne i det bevægede nu med al dets gru og død. Senest et par uger efter forelå mange tegninger omsat til træsnit eller litografi i aviser og magasiner, så de kunne nå ud til tusindvis af læsere i ind- og udland.

Det var fremragende historiemalere, som fulgte hæren i officielt tysk ærinde, store navne som Wilhelm Camphausen, Emil Hünten, Georg Bleibtreu, Adolf Northen og Fritz Schulz. De bearbejdede hurtigt deres skitser til kæmpestore slagmalerier. Næsten religiøst blev den preussiske sejr stiliseret med forbillede i ældre tiders dommedagsbilleder. I formater på op til 190 x 250 cm kom disse heroiske slagscener på udstilling i Berlin. Disse statsloyale malerier var sammen med lignende lærreder fra krigene i 1866 og 1870-71 med til at skabe den tyske tolkning af 1864 og vejen til Det tyske Kejserrige. Flere af billederne blev senere vist på en stor preussisk Dybbøl-mindeudstilling i Sønderborg i 1914, men siden har de været hengemt i landsbiblioteket i Kiel. Deres ånd og stil var ikke længere god tone. Fortjenstfuldt er det derfor, at den nye udstilling trækker de store oliebilleder frem af glemslen.

Billederne er interessante som historisk dokument. Ingen andre billedmedier bringer os tilsvarende tæt på krigens virkelighed. De fastholder soldaterne i kampens voldsomhed, og går ikke uden om krigens tabuer: de døde og krigens gru. I kataloget giver den tyske kunsthistoriker Bärbel Manitz dem en interessant tolkning, desværre kun på tysk. Det er godt, at disse længe politisk ukorrekte tyske billeder af jublende sejrsstemning nu er draget frem, også for et dansk publikum.

De står i skærende kontrast til billederne fra dansk side, som præsenteres i et kapital af Inge Adriansen. Her ses ingen jublende sejrscener, kun heroiserende skildringer af soldaternes og officerernes mod og udholdenhed midt i al fortvivlelsen. De danske billeder skulle bidrage til at opbygge folkets moralske kraft efter nederlaget, de tyske forkyndte Preussens heltegerninger og vejen mod kejserriget.

Fremdragelsen og fortolkningen af det hidtil ukendte tyske billedmateriale er udstillingens scoop. Derfor et det kreperligt, at gengivelsen af netop disse tyske topstykker i kataloget er ret mislykket. Flere af de gigantiske billeder er gengivet for mørkt, nogle i for lille format. De kommer slet ikke til deres ret i bogen, så der er al grund til at ile til udstillingen, mens den endnu er tilgængelig. En trøst er det, at bedre gengivelser af nogle af billederne kan ses i Bärbel Manitz’ lille hefte Bilder zum Krieg 1864 udgivet af landsbiblioteket i Kiel i 2013.

Bortset fra denne skønhedsplet må man glæde sig over det fine udstillingskatalog, virkeliggjort i harmonisk samarbejde hen over landegrænsen af 1920.

Jens Ahlers (red.): Mennesker i krigen 1864. Menschen im Krieg. Udgivet af Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek & Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Kiel/Sønderborg 2014. 360 sider, rigt illustreret.

Lars N. Henningsen er dr. phil. og forfatter og tidligere arkiv- og forskningschef ved Studiesamlingen i Flensborg.