86 millioner til dansk-tyske projekter

Tilføjet 26. jun 2015 - 16:47
Del nyheden

Otte dansk-tyske projekter, som primært fokuserer på uddannelse, kultur og sundhed i grænselandet, blev i går godkendt af EU

EU’s INTERREG-udvalg var i går samlet i Flensborg. Her afslørede de hvilke otte dansk-tyske projekter, der var blevet godkendt til at få EU-støtte. De otte projekter modtager sammenlagt 86 millioner kroner i støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som frem mod 2020 skal uddele 672 millioner kroner til udvikling af den dansk-tyske grænseregion. 

Det glæder mig, at vi i dag i fællesskab har kunnet fastlægge spillereglerne yderligere og godkende de første projekter, som en vigtig milepæl i programmet,” siger Simon Faber, overborgmester i Flensborg og tysk formand for INTERREG-udvalget.

Selv om fondskronerne er tildelt otte individuelle projekter, så er uddannelse, kultur og sundhed temaer, som flere projekter arbejder med. Uddannelse er fokusområdet for blandt andet Global Company Training, der vil give unge voksne nye muligheder for at deltage i grænseoverskridende uddannelse. Et andet uddannelsesprojekt er PANaMader arbejder med elever i 9. og 10. klasse for at gøre dem opmærksomme på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige muligheder i grænselandet.

På kulturfronten blev der blandt andet afsat penge til KursKultur, som er et paraplyprojekt, der skal støtte småprojekter med fokus på grænseoverskridende samarbejde for at styrke interessen for nabolandets sprog og kultur. Et af flere sundhedsprojekter er BONEBANK, somarbejder med udvindingen af knoglemarvs-stamceller. Stamcellerne skal blandt andet bruges til at opbygge en grænseoverskridende biobank for knoglemarvs-stamceller.