"Det gik op for mig hvor smukt tysk er"

Tilføjet 13. okt 2016 - 11:45
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Skuespiller Mette Lysdahl fortæller, hvordan hun lærte tysk

Fortalt til Merlin Christophersen

”Jeg begyndte for alvor at lære tysk, da min kæreste og jeg for godt fem år siden flyttede til Berlin. Før vi skulle afsted, tog jeg et sprogkursus på universitetet. Jeg tænkte: Det går da fremragende, jeg forstår alt det, min lærer siger. Så skrev jeg på mit cv, at jeg taler udmærket tysk og sendte det rundt til forskellige arbejdsgivere i Berlin. Det var først, da vi ankom til Tyskland, at det gik op for mig, at det er noget helt andet at forstå sin lærer end at forstå tyskere, der taler i normalt, tysk tempo.

I begyndelsen havde vi store problemer med sproget. Vi kunne for eksempel ikke ramme den der ch-lyd. Når vi skulle sige ”Milch”, kom vi helt automatisk til at sige ”milk”, og vi måtte sande, at det fik vi ikke megen mælk ud af. Problemet var, at vi ikke forstod hvorfor. For vi kunne ikke selv høre fejlen. Det kan man også komme ud for med sch-lydende og de stemte s’er, som vi ikke bruger på dansk. 

Jeg var så heldig, at jeg blev ansat på SOKO Wismar (tysk krimi-tv-serie, red.) efter bare en måned i Berlin. Der skulle jeg spille en islænding. Så min accent var ikke noget problem. Det gjorde heller ikke noget, at jeg ikke havde styr på grammatikken, for jeg havde jo et manuskript. Min store bekymring var dog, at jeg ikke ville kunne forstå instruktionerne på filmsettet. Heldigvis kom jeg til at arbejde sammen med en svensker, der oversatte for mig. Hun reddede mig. Derefter begyndte jeg hos en privatlærer.

Det er ret overset, at tysk har den samme sprogstamme og er meget tættere på dansk, end engelsk er. Da jeg først begyndte at arbejde med tysk, gik det også op for mig, hvor smukt og nuanceret et sprog det er, og hvor kedeligt dansk egentlig er. Hvor lidt vi i virkeligheden bruger vores tunger og vores mund, når vi taler dansk. Som skuespiller arbejder jeg meget med accent. I dag kan jeg tale accentfrit tysk. Det er noget, jeg har brugt enormt megen tid på. Men jeg laver stadig mange grammatiske fejl, og mit ordforråd er stadig begrænset. Jeg synes, det er både irriterende og frustrerende, at jeg ikke kan udtrykke mig nuanceret i politiske samtaler med venner og kollegaer.

Så jeg arbejder stadig meget med sproget. Jeg ser tysk fjernsyn, når jeg ikke er i Tyskland, og jeg tvinger mig selv til at bruge sproget, selvom det i nogle situationer ville være nemmere at slå over i engelsk. Der er tyskerne faktisk meget gode til at hjælpe en på vej. De er taknemmelige for, at man forsøger sig på tysk, så godt man kan.”