Har man pligt til at elske sit fædreland?

Tilføjet 14. feb 2017 - 14:40
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.1/februar 2017 

Uffe Elbæk, MF for Alternativet.

NEJ. ”Jeg synes bestemt ikke, man har pligt til at elske sit fædreland. Jeg har faktisk svært ved at forstå, hvordan man kan stille krav om følelser, som man jo ikke altid selv er herre over. En følelse som kærlighed er heller ikke nogen konstant størrelse, men varierer over tid. Nogle gange er man mere forelsket end andre.

Hvis man overhovedet skal bruge et ord som fædrelandskærlighed, så mener jeg, fædrelandet skal gøre sig fortjent til borgernes kærlighed. Der er perioder og øjeblikke, hvor jeg er stolt af Danmark, men der er også perioder og øjeblikke, hvor jeg mener, vi kunne gøre det langt bedre.

Jeg mener ikke, man kan tale om en fælles fædrelandskærlighed blandt danskerne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde i sin grundlovstale. Hverken statsministeren eller nogen anden kan kræve af sine medborgere, at alle skal føle det samme på samme tid. Man kan stille krav om, at man skal overholde dansk lov, og at man skal opføre sig ordentligt, men ikke om følelser.

Personligt nærer jeg langt hen ad vejen stor kærlighed til Danmark. Jeg elsker sangen ”I Danmark er jeg født”. Jeg rammes af national stolthed, når jeg står i Parken i København og ser landsholdet løbe ind, og vi synger nationalsangen. Jeg elsker mit sprog, og jeg elsker min historie. Alt det som jeg forbinder med at være vokset op i Danmark, det elsker jeg.

Det er vigtigt for mig at vide, hvor jeg kommer fra. For ellers ville jeg have svært ved at vide, hvor jeg er på vej hen. Men vi danskere kommer mange forskellige steder fra, både geografisk, socialt og kulturelt, og den danske historie er mangfoldig og så meget mere end kongerækken. Derfor er det mig inderligt imod, når man får trukket én bestemt fortælling ned over hovedet. Jeg går ikke ind for, at man skal oplæres i Danmarkshistorien eller Højskolesangbogen. Efter min mening lever vi i et frit samfund, hvor vi kan have forskellige syn på tingene. 

Når vi taler så meget om fædrelandskærlighed i dag, mener jeg, det er et udtryk for, at mange føler sig truet. Jeg er dybt bekymret for, at folk i hele Europa trækker sig tilbage til nationalstaten. Vi ser, at murene i Europa rejser sig igen. Det gør de både fysisk med grænsebomme og grænsekontrol, men også som mentale mure i vores hoveder. Vi må indse, at tidens udfordringer kun kan løses, når vi står sammen henover grænser."

Pia Kjærsgaard (DF), Formand for Folketinget

JA. ”Selvfølgelig skal man elske sit fædreland. Godt nok er pligt et ord, man ofte forbinder med noget negativt. Men efter mine begreber er det en kær pligt at elske sit fædreland. Akkurat som barnet elsker sin far og sin mor betingelsesløst.

Når vi overhovedet taler om fædrelandskærlighed i dag, tror jeg, det er udtryk for, at fædrelandet og alt, hvad det indebærer af fælles identitet, kultur og sammenhængskraft, er under pres. Der er mange, der desværre ikke vil det danske og sætter sig op imod fællesskabet på en meget ubehagelig måde med terror som den mest ekstreme udtryksform.

Indvandringen har gjort sit til, at vi på godt og ondt er blevet konfronteret med, hvem vi selv er som danskere. Mange indvandrere har et oprigtigt ønske om at blive danskere, og det ser jeg ingen problemer i, hvis man ellers som indvandrer har en kærlighed til det danske samfund. Som indvandrer bliver man bare nødt til at vælge. Man kan ikke tjene to herrer. Derfor er jeg også imod dobbelt statsborgerskab. Danmark er en kristen nation, og mange indvandrere er muslimer, men det er ikke et problem, så længe religionen ikke står i vejen for de danske værdier.

Jeg synes, det er fint med forskellige tiltag, der styrker fædrelandskærligheden. Især synes jeg familierne bærer et ansvar for at lære børnene Danmarkshistorien, men også sange og salmer. Jeg kan næsten se mig selv som otteårig stå og synge med på ”I Danmark er jeg født” på Øster Farimagsgades Skole. Jeg synes også, det er i orden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen taler om den fælles kærlighed til Danmark, som han gjorde i sin grundlovstale sidste år. Det er han nærmest forpligtet til.

Danskhed er kåret til årets ord i 2016, og det synes jeg er herligt. Jeg husker tydeligt, da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995. Mange grinte af os, fordi vi flagede med Dannebrog og talte om de danske værdier. For nylig var der debat om, hvorvidt Dannebrog måtte hænge bag formandsstolen til Folketingets åbning. Blandt andet var Enhedslistens medlem af præsidiet stærk modstander. Men i dag er der fuldstændig enighed om, at Dannebrog skal op i Folketingssalen, når bagvæggen er blevet renoveret. Jeg synes, det er udtryk for fædrelandskærlighed, at vi hejser Dannebrog, der er et symbol for hele Danmark.”