”Jeg vil helt sikkert arbejde i Danmark de første år”

Tilføjet 19. apr 2017 - 15:02
Del nyheden

For unge sydslesvigere er Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg udgangspunkt for mødet med det københavnske studieliv og måske et første skridt på vej mod en karriere og et liv i Danmark

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.2/april 2017

Af Merlin Christophersen

Fællesstuens loft er udsmykket med serpentiner i anledning af den forestående, traditionsrige årsfest, fælleskøkkenet roder, og på trappen op til førstesalen, hvor kollegieværelserne befinder sig, hænger der håndklæder til tørre.  

Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg minder på mange måder om et ganske almindeligt kollegium med liv og glade dage. Men noget er anderledes: For kollegiets 18 beboere er alle unge sydslesvigere.

Seks af dem sidder om bordet i den fælles spisestue, hvor der er dækket op med kaffe og kage. I den tilstødende stue med bløde lædermøbler står en buste af Arveprins Knud, der i sin tid var protektor for kollegiet. Det er ”Arveprins Knuds sydslesvigske Studie- og Hjælpefond", der administreres af Grænseforeningen, der ejer kollegiet, som blev grundlagt i 1953.

Studium og karriere

De unge sydslesvigere taler tysk sammen, selv om de stort set alle er opvokset i dansksprogede hjem i Sydslesvig.

”Vi er vokset op i et tysk samfund, og det falder ligesom mest naturligt for os at tale tysk, selvom vi også blander dansk og tysk”, siger Simon Bruhn, der er 21 år og fra Flensborg. Han studerer engelsk og har boet i København i halvandet år.

Simon Bruhn er lige kommet hjem til kollegiet fra sit studiejob som turistguide på en havnerundfartsbåd. Jobbet har han fået, fordi han taler tysk. Om han senere i sin karriere vil bruge sine tyskkundskaber i Danmark, er han dog ikke sikker på.  

”Min tilknytning til København eller Danmark for den sags skyld er ikke stærk nok til, at jeg på nuværende tidspunkt kan sige, jeg vil blive her og finde job i Danmark. Men det kan selvfølgelig nå at ændre sig”, siger han.

Den holdning deles af Anne Kristine Prühs, der er fra Lyksborg læser psykologi og med sine 24 år er en af de ældste på kollegiet, hvor hun har boet i fire et halvt år.

”For mig trækker det lidt i to retninger: Sydslesvig eller København. Jeg har mest familie i Sydslesvig, men min bror bor i København med kone og barn, og dem vil jeg også gerne være tæt på”, siger Anne Kristine Prühs, der ikke har gjort sig overvejelser om, hvorvidt hendes psykologiuddannelse er konverterbar til Tyskland.

”Men det er nok heller ikke så vigtigt for mig. Hvis jeg bliver psykolog, vil jeg i hvert fald gerne give terapi på dansk, som er det sprog, jeg føler mig mest hjemme i”, siger hun.

22-årige Julie Hansen, der også er fra Flensborg og går på medicinstudiet i København, ved, at hun kan bruge sin uddannelse i begge lande, og det regner hun også med at gøre.

”Jeg vil helt sikkert arbejde i Danmark de første år. Det er her, jeg tager min uddannelse, lærer systemet at kende og skaber netværk, og jeg vil gerne finde ud af, hvordan arbejdsforholdene er. På sigt kan det dog godt være, jeg tager til Tyskland, for der er flere store sygehuse og flere muligheder”, siger hun.   

22-årige Lars Heidtmann, der er opvokset i Flensborg og Padborg og har læst statskundskab på Københavns Universitet i et halvt års tid, har endnu ikke skænket det en tanke, hvor han vil gøre karriere.

”Det er ikke, noget jeg beskæftiger mig aktivt med, men der er nok halvtreds procents sandsynlighed for, at jeg bliver i Danmark”, siger han.

De unge sydslesvigere er enige om, at stemningen på Arveprins Knuds Kollegium aldrig har været bedre, og til årsfesten den kommende fredag regner de med henved 150 gæster, der både omfatter dansktalende, tysktalende og internationale studerende, fortæller 21-årige Max Kahrmann fra Flensborg, der også læser statskundskab.

”Vi skal bare huske at fjerne ”Arveprins Knud”. Sidst på aftenen synes folk tit, det er sjovt at danse med busten, og den skulle jo nødig gå i stykker”, siger Max Kahrmann.

BOX:

En sydslesviger, der gennemfører en videregående uddannelse i landet, bliver gennemsnitligt i Danmark i 15 år efter endt uddannelse.

80 procent af unge sydslesvigere i Danmark angiver, at deres danske uddannelse får dem til at søge arbejde i Danmark.

Kilde: Sydslesvigs bidrag til Danmark. Undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre & Lange for Sydslesvigsk Forening, 2017