Hr. og fru Danmark forlader Flensborg

Tilføjet 20. apr 2017 - 11:47
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.2/april 2017

Generalkonsulatet i Flensborg er ikke som konsulater er flest. Hjemme hos generalkonsul Henrik Becker-Christensen og Grethe Marie Bay mødes dansksindede sydslesvigere og gæster nordfra til kaffe og kage og hyggeligt samvær. Men 1. september er det slut.

Af Anna-Lise Bjerager

I orkanens øje er der som bekendt fuldkommen stilhed og ro. Derinde følte Henrik Becker-Christensen, at han befandt sig i de to første uger af december sidste år. For når man er erfaren diplomat, hæver man allerhøjst et øjenbryn, når det uforudsete sker.

Alligevel havde han aldrig forestillet sig, at de politiske vinde fra Slotsholmen i København skulle ramme Flensborg med orkanstyrke og afslutte hans tid som generalkonsul gennem 19 år i den gamle danske by ved Flensborg fjord fra det ene øjeblik til det andet.

”Jeg blev overrasket, lad mig sige det sådan”, siger han.

Henrik Becker-Christensen og hans hustru Grethe Marie Bay tager imod i dagligstuen på generalkonsulatet i Flensborg. ”Burg Schöneck” hedder villaen, der siden 1922 har været den danske stats officielle repræsentation i Flensborg med én overordnet opgave for øje: At følge udviklingen i det danske mindretal i Sydslesvig, der blev en realitet efter grænsedragningen i 1920. Og både borglignende og smuk er villaen, der blev bygget af en velstående købmand i 1883. Højt hævet over Flensborg by ligger den som en markant påmindelse om en dansk tilstedeværelse. Fra tårnvinduet kan man faktisk se til Danmark, påpeger Henrik Becker-Christensen. 

Grethe Marie Bay har bagt kringle, og der er kaffe på kanden. Kaffe, hjemmebag og ikke mindst dansk wienerbrød er der blevet serveret en del af gennem årene i de lyse, repræsentative lokaler, der samtidig udgør parrets private bolig. For eksempel når ca. 100 sydslesvigere tropper op til morgenmad på generalkonsulatet på Isteddagen den 25. juli efter mindesamvær på kirkegården for at markere slaget ved Isted i 1850. Eller når årets studenter fra den danske Duborg-Skolen i Flensborg kigger forbi, inden de drager videre til Neptunbrønden inde på Nørretorv, der kaldes Norder Markt af den tyske flertalsbefolkning.  

”Stedet her har jo fungeret som en slags forsamlingshus for det danske mindretal i Sydslesvig og mange gæster nordfra”, siger Henrik Becker-Christensen.

I stueetagen i ”Burg Schöneck” er der indrettet kontorer til de i alt fem ansatte, der ud over generalkonsulen tæller en konsul, to borgerservicemedarbejdere og en pedel, eller Wachtmeister, som man siger på tysk med mere sans for Schwung på titlerne. Her kan man rette henvendelse, hvis man har spørgsmål om skat, pension eller arbejdskraftens frie bevægelighed i Danmark eller Tyskland. Her udstedes også pas til de 4.300 danske statsborgere, der bor i Sydslesvig, og opholdstilladelser i Danmark til unge studerende med tysk statsborgerskab.

Her har Henrik Becker-Christensen også sit kontor, hvor han sidder, når han skriver sine mange taler og foredrag. Lige nu arbejder han på et foredrag til et dansk-tysk præstekonvent om kirkens forhold til staten i Danmark og i Tyskland.

”Det kræver mildest talt noget forberedelse”, siger han.

Som det væsentligste sender han og konsul Henrik Hansen cirka en gang om ugen fortrolige indberetninger til Udenrigsministeriet om alt, hvad der rører sig i det danske mindretal og i Slesvig-Holsten i det hele taget.

”Indberetningerne kan i denne tid handle om det forestående valg i Slesvig-Holsten. Hvilken indflydelse får det nye Alternative für Deutschland? Hvordan står Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i målingerne? Det kan også dreje sig om infrastrukturen i Slesvig-Holsten, som jo betyder ganske meget for Danmark, herunder ikke mindst Fehmern Bælt og vejforbindelsen over Kieler-kanalen. Hele flygtningesituationen og integrationspolitik har også været et tilbagevendende tema i de seneste år”, siger Henrik Becker-Christensen, der fremhæver, at han ikke kunne have klaret tjansen som generalkonsul alene.

”Jeg vil gerne fremhæve fruens indsats. Vi har været fælles om at repræsentere Danmark og rent ud sagt gøre det hyggeligt for folk at komme her. Dertil kommer, at Grethe i det daglige har været en nær person, som jeg har kunnet drøfte forskellige ting med”, konstaterer Henrik Becker-Christensen.

14 dage med orkan

Men den 1. september er det slut.

Forklaringen på det skal findes ved at skrue tiden tilbage til mandag den 28. november 2016. Den dag fik Danmark en ny regering med en række ministerrokader til følge. I Kulturministeriet på Gammel Strand i København var det Bertel Haarder (V), der overdrog ministerposten til Mette Bock (LA).

Bertel Haarder, der er født og opvokset på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, fik den dag overrakt et Slesvig-broderi i gave af Mette Bock, der som tidligere formand for Grænseforeningen og ny kulturminister havde bedt om at få overdraget ressortansvaret for mindretallene i grænselandet fra Undervisningsministeriet. Ved den lejlighed sagde han. ”Det er mere velanbragt, end du aner. Forklaring følger”.

Den dag var Henrik Becker-Christensen og Grethe Marie Bay kørt en tur til Aabenraa for at se til deres hus dér, da hans mobiltelefon ringede. Det var fra Udenrigsministeriet. Det blev meddelt, at den tidligere kulturminister Bertel Haarder skulle erstatte Henrik Becker-Christensen som generalkonsul i Flensborg.

”Jeg blev overrasket”, siger Henrik Becker-Christensen en gang til, og Grethe Marie Bay supplerer: ”Totalt overrasket”.

Et par dage efter fik Henrik Becker-Christensen besked på, at han skulle forlade stillingen pr. 1. september 2017.

”Vi har i Udenrigstjenesten det, vi kalder for skiftedag, som man også kendte det fra landbruget tidligere. Det er den 1. september. I efteråret blev der udsendt den sædvanlige liste med rokader i Udenrigstjenesten pr. 1. september 2017. Men generalkonsulposten i Flensborg var ikke nævnt på listen”, konstaterer Henrik Becker-Christensen, der ikke ønsker at uddybe, hvad han lægger i det.

Et faktum er det imidlertid, at Udenrigsministeriets liste med ambassadørrokader 2017 blev offentliggjort 17. november 2016, altså blot 11 dage før den nye VLAK-regering blev dannet. Dette indikerer, at Henrik Becker-Christensens afgang blev besluttet i forbindelse med ministerrokaden i Kulturministeriet og ikke var et resultat af længere tids overvejelser.

Vrede sydslesvigere

Onsdag den 30. november udsendte den nye udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) en pressemeddelelse, der offentliggjorde regeringens beslutning om at udnævne Bertel Haarder til ny generalkonsul i Flensborg.

Det betød indledningen på det, der er blevet kaldt en ”shit-storm” i Flensborg Avis. Det ene læserbrev afløste det andet gennem de næste 14 dage. Vrede sydslesvigere skrev, at der var tale om en ”svinestreg”, og ”rænkespil af værste slags”, og en advokat klagede til Ombudsmanden, fordi han mente, at regeringen burde have opslået stillingen som generalkonsul i Flensborg offentligt. Læserbrevene i Flensborg Avis fik et sådant omfang, at de også nåede de landsdækkende, danske avisers forsider. Resultat blev, at Bertel Haarder valgte at trække sig:

”Jeg troede, den tilbudte post var på vej til nybesættelse. Jeg brænder for – og har alle forudsætninger for at synliggøre og arbejde for mindretallene. Men posten er jo besat, og jeg vil ikke trænge mig på”, sagde Bertel Haarder til Ritzau. Senere sagde han: ”Jeg var nødt til at lytte til grænselandet”.

Mange i Sydslesvig gav udtryk for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var gået ind i sagen, herefter burde rulle beslutningen tilbage og lade Henrik Becker-Christensen blive i stillingen som generalkonsul. Måske havde Henrik Becker-Christensen også selv håbet på denne udgang?

”Det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg kan sige, som jeg har sagt før, at jeg gerne var fortsat. Sådan spiller klaveret bare ikke”, lyder det fra Henrik Becker-Christensen.

Politisk udpegede repræsentanter

Statsministeren fastholdt, at det forud for regeringsrokaden var besluttet, at der skulle ske en udskiftning på generalkonsulposten i Flensborg. Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2011 udnævnte han flere tidligere toppolitikere til såkaldte eksportambassadører, der skulle sørge for at sælge Danmark i de såkaldte BRIK-lande: Ritt Bjerregaard (Kina), Mariann Fischer Boel (Rusland), Anne Birgitte Lundholt (nye vækstmarkeder), Henning Dyremose (Brasilien) og Uffe Ellemann-Jensen (Indien). De blev dog afsat seks måneder senere, da Helle Thorning-Schmidt (S) blev ny statsminister i den nye SRSF-regering. Den samme type udnævnelse ville Lars Løkke Rasmussen nu foretage i Flensborg, fastslog han.

”Trekløverregeringen ønsker at kunne supplere vores dygtige korps af professionelle diplomater med nogle erfarne, politisk udpegede repræsentanter, som vil kunne udfylde udvalgte poster i diplomatiet”, sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau 15. december og forklarede, at det var baggrunden for, at Bertel Haarder var blevet spurgt.

”Jeg noterer mig, at Bertel Haarder alligevel ikke ønsker at besætte posten. Jeg tror, at han ville have gjort det godt. Men jeg er overbevist om, at andre også vil kunne varetage opgaven med engagement og kompetence”, sagde statsministeren.

Meget rugbrødsarbejde

Henrik Becker-Christensen er ikke i tvivl om, at der sagtens vil kunne findes en kompetent ny generalkonsul i Flensborg. Han gør dog opmærksom på, at generalkonsulposten i Flensborg altid har været i en særlig kategori:

”Man skal være klar over, at der er vældig meget rugbrødsarbejde forbundet med at være generalkonsul i Flensborg. Det er slet ikke så glamourøst, som nogen måske forestiller sig. Dernæst skal man være opmærksom på en anden ting: Alle andre konsulater i Udenrigstjenesten har fremme af dansk eksport som mål. Eksempelvis generalkonsulatet i Hamborg, der netop er blevet genåbnet tidligere på året som et led i regeringens Tysklandsstrategi.”

”Men generalkonsulatet i Flensborg har historisk ikke haft noget med eksport at gøre. Generalkonsulatet i Flensborg har haft fokus på det danske mindretal i Sydslesvig og de politiske og kulturelle forbindelse mellem dansk og tysk. Det er en helt anden funktion, og sådan har det været siden 1920”, siger Henrik Becker-Christensen, der også peger på, at det enten har været historikere eller tidligere politikere, der har besat posten, indtil de ønskede at fratræde eller er afgået ved døden. Senest var det hans forgænger, historiker og tidligere minister, H.P. Clausen, der døde efter kun et år på posten som generalkonsul i Flensborg.

”Dette er første gang, at man så at sige fjerner en generalkonsul, der ikke selv har udtrykt ønske om at forlade posten”, siger Henrik Becker-Christensen.

Der var ved redaktionens slutning ingen afklaring på, hvem der skal være ny generalkonsul i Flensborg pr. 1. september 2017.

 

BOKS: Henrik Becker-Christensen, født 1950, generalkonsul i Flensborg fra 1998, cand.phil., mag.art. i historie, dr. phil., tidligere direktør for Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa, forfatter til en række værker om grænselandet, herunder om det tyske mindretal i Sønderjylland.

 

 

Henrik Becker-Christensen om:

… den særlige kultur i Sydslesvig:

”Fra dansk side efterlyses der ofte fornyelse i det danske mindretal, herunder en mere strømlinet struktur i de danske foreninger og organisationer. Jeg mener, at den efterlysning i nogen grad bygger på en misforståelse. Det sydslesvigske samfund er på mange måder indrettet, sådan som det danske samfund var i 1970erne på det kommunalpolitiske plan. I Danmark har man 98 kommuner i alt. I Slesvig-Holsten alene er der omkring 1100 kommuner, og et stort flertal af dem har under 1000 indbyggere. Det er klart, at den struktur også smitter af på det danske mindretal og deres måde at indrette sig på organisatorisk”.

 

… nationale mindedage:

”Det er meget glædeligt, at vi er gået fra et ”mod hinanden” til et ”med hinanden” i grænselandet. Men det er klart, at der stadig er områder, hvor man må træde varsomt. Det gælder især de nationale mindedage, der betyder utrolig meget i Sydslesvig. Det gælder bl.a. ”Oversømarchen” til minde om den humanitære indsats ved Slaget ved Sankelmark den 6. februar 1864, og det gælder den årlige mindehøjtidelighed den 18. april for de faldne i Dybbølslaget. I år deltager kultur- og kirkeminister Mette Bock som officiel gæst, og det understreger, at også det officielle Danmark finder disse mærkedage vigtige. Men i forhold til vore tyske naboer er det noget nyt, at både danskere og tyskere deltager sammen ved disse mindehøjtideligheder. Det er meget glædeligt. Før stod vi åndeligt talt bag et træ og ventede på, at de andre havde lagt deres kranse. Jeg tror, at danskere og tyskere vil få en del med hinanden at gøre ved markeringen af 100-året for grænsedragningen i 2020. Det ligger i tiden, at vi ikke kun skal se bagud, men også fremad.”

 

… dansk-tysk grænsekontrol:

”Jeg undrede mig over, at der var flere politikere i Slesvig-Holsten, der udtalte sig meget kritisk, da den danske regering indførte midlertidig grænsekontrol 4. februar 2016. Det var, som om Slesvig-Holsten var blevet en ø. Man fokuserede på, hvad danskerne gjorde og glemte helt at se på, at Tyskland også indførte grænsekontrol mod Østrig. Jeg har ikke ladet en eneste lejlighed gå fra mig i taler og foredrag til at udtrykke min undren. I øvrigt må jeg sige, at argumentet om, at grænsekontrollen skulle skade det grænseoverskridende samarbejde er det rene pjat. Det grænseoverskridende samarbejde tager ikke skade af, at det tager et minut ekstra at komme over det lille bump ved grænsen. Jeg blev forundret over, at der blev smadret ruder mod Generalkonsulatet her i Flensborg en nat i september 2015. Ifølge et anonymt brev var hærværket en reaktion på Danmarks behandling af de flygtninge, som i tiden forinden var kommet til landet. Afsenderen havde underskrevet sig med et: ”For en verden uden grænser”. For nu at sige det diplomatisk: Jeg tror ikke, det er hærværk, der skal til, for at sikre en verden uden grænser.”

 

BOKS: Generalkonsul-sagen i Folketinget

Generalkonsul-sagen, som den er blevet døbt i medierne, har fået et efterspil i Folketinget.

Christian Juhl (EL), der er medlem af Sydslesvigudvalget, anmodede 17. januar 2017 Folketingets Udenrigsudvalg om at kalde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd til en drøftelse af forløbet vedr. opsigelse og forsøg på genansættelse af generalkonsul-stillingen i Flensborg. De to ministre blev også bedt om at redegøre for baggrunden for forløbet og planerne for en eventuel ny besættelse af stillingen.  Den 26. januar kom statsminister Lars Løkke Rasmussen med et skriftligt svar til Folketingets Udenrigsudvalg:

”Spørgsmål om besættelse af stillinger i udenrigstjenesten henhører under udenrigsministeren. Jeg skal på den baggrund anmode om, at samrådsspørgsmål P alene stilles til udenrigsministeren som den ansvarlige ressortminister”.

3. februar 2017 stillede Folketingets Udenrigsudvalg et nyt spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen:

”Ministeren bedes konkret redegøre for, hvilke manualer eller bestemte retningslinjer, der eksisterer for ansættelse af en ny generalkonsul, og i forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang disse retningslinjer eller manualer blev anvendt/efterfulgt, da Bertel Haarder af regeringen blev forsøgt udnævnt til ny generalkonsul i Flensborg?”

Udenrigsminister Anders Samuelsen svarede 1. marts 2017 hertil, at stillingen som repræsentationschef i Udetjenesten hidtil har været opslået internt i Udenrigsministeriet og besat i forbindelse med interne personalerokader. Videre i svaret hedder det:

”Stillingen som generalkonsul i Flensborg afviger dog herfra og har gennem tiden haft en særlig karakter i udenrigstjenesten og er derfor blevet besat på anden vis. Stillingen har således gennem en lang årrække været besat med eksterne kandidater med særlig tilknytning til grænseregionen og viden om tværkulturelt samarbejde og udvikling – og ikke med en intern udnævnt karrierediplomat. Den nuværende generalkonsul, der blev udpeget til posten i 1998, var således tidligere leder af Institut for Grænseregionsforskning. Inden denne besættelse blev stillingen varetaget af tidligere minister og MF H.P. Clausen, der ligeledes havde en tilknytning til regionen og erfaring fra arbejdet med kultursamarbejde. Det var – og er fortsat – Regeringens ønske, at hvervet som generalkonsul i Flensborg i forbindelse med det kommende skifte på stillingen skal bestrides med en person med en lang politisk erfaring og med forståelse for Grænseregionen og internationalt samarbejde.”

Udenrigsminister Anders Samuelsen afslutter sit svar med at fastslå:

”Bertel Haarder vurderedes af Regeringen, som havende de helt rigtige forudsætninger for at bestride hvervet som generalkonsul i Flensborg”.