Folkevandringer varsler forandringer

Jeanette Varberg. Foto: Scanpix.

Tilføjet 02. jun 2017 - 11:21
Del nyheden

Jeanette Varberg, der er museumsinspektør på Moesgaard Museum og forfatter til bogen ”Mennesket har altid vandret”, sætter nutidens folkevandringer i historisk perspektiv

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.3/juni 2017

Af Anna-Lise Bjerager

Folkevandringer er et symptom på, at store forandringer er på vej.

Det mener Jeanette Varberg, der er museumsinspektør på Moesgaard Museum og forfatter til bogen ”Mennesket har altid vandret”, der udkom i sidste år. Jeanette Varberg er arkæolog, men har bl.a. som ekspert i DRs Historien om Danmark, vist, at hun er en moderne formidler, der ikke er bange for at trække de store linjer gennem verdenshistorien og helt op til i dag. Det gør hun også, når det gælder nutidens folkevandringer, der bl.a. udgøres af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika, der forsøger at krydse Middelhavet for at nå til Europa.

Lige siden Homo Sapiens forlod Afrikas savanne for 70.000 år siden har mennesket vandret, fremhæver Jeanette Varberg, der i sin bog har samlet udvalgte vandringer og nedslag i historien.

”Når folk begynder at vandre, kan det sjældent stoppes. Folkevandringer er udtryk for et paradigmeskifte: Der vil ske ændringer. Men jeg ville være et orakel, hvis jeg kunne forudsige, hvad der ville komme til at ske. Jeg nøjes med at fastslå, at mennesket er udstyret med en drift, der gør, at når vi har det ubehageligt et sted, så flytter vi os et andet sted hen”.

”Det er i høj grad folkevandringer, der på godt og ondt har påvirket den verden, vi lever i i dag, så det er ikke overraskende for mig, at vi nu ser folkevandringer i et omfang, vi ikke har kendt til siden Anden Verdenskrig. Sådan har det været med jævne mellemrum i menneskets historie”, siger Jeanette Varberg, der peger på, at årsagerne til folkevandringerne også altid har været de samme.

”Det kan skyldes oplevelsestrang og eventyrlyst. Men det kan også skyldes sult, afmagt og krig. I begge tilfælde vil mennesker være underlagt klimaet, som til alle tider har været en af største udfordringer for vores måde at leve på. Sådan er det også i dag”, siger Jeannette Varberg med henvisning til historisk slem tørke i Mellemøsten, men også i dele af Afrika.

En farbar vej

Jeannette Varberg skriver om Romerrigets fald og trækker paralleller til andre kulturer og konstaterer i bogen: ”Men som alle andre megakulturer i verdenshistorien, så har et imperium en cyklus, der i sidste ende resulterer i kollaps”. Gælder det efter hendes mening også den vestlige kultur, som vi kender den i dag?

”Det ser ikke ud til, at vi bliver færre mennesker på kloden, eller at vi er i færd med at få løst klimaproblemerne. Jeg tror, vi bliver nødt til at erkende, at vi står midt i en ny virkelighed, men den erkendelse kan være svær at nå frem til. Da romerne stod midt i Romerrigets fald, vidste de det heller ikke”.

”Men jeg mener, at der er håb. Det europæiske fællesskab bygger på økonomi.  Så længe vi gerne vil tjene penge, tror jeg, vi finder en farbar vej. I år fejrer vi 500-året for Reformationen. Dengang var der også ballade. Når man er arkæolog, er der ikke den store grund til bekymring. Vi skal nok klare den”, siger Jeanette Varberg.