Lær af grænselandet i debatten om friskolerne

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.

Tilføjet 18. okt 2017 - 10:30
Del nyheden

Af Knud-Erik Therkelsen

Når talen falder på grænselandets mindretal, er vi på begge sider af grænsen enige om, at ”Minderheit ist, wer will.” Vi er også enige om, at mindretallene har sproglig og kulturel frihed til at bruge det sprog, de ønsker, til oprette egne børnehaver, skoler, foreninger, menigheder osv., og at vi understøtter mindretallene økonomisk og moralsk.

Alt er godt. Eller rettere: Alt har udviklet sig godt siden 1955, da Danmark og Vesttyskland begge tiltrådte de såkaldte København-Bonn-erklæringer.

For mig har en væsentlig del af vores fælles danske værdisæt altid været de udstrakte rettigheder, flertallet har givet forskellige mindretal. De såkaldt ”Stærke Jyder” i Bjerre Herred mellem Horsens og Vejle banede vejen for denne udvikling i slutningen af 1700-tallet, da de protesterede imod de mange reformer, som blev indført af den rationalistiske statskirke.

De ”gammelstærke” var ubøjelige i deres krav om at måtte bruge Pontoppidans lærebog i skolen og Brorsons salmebog i kirken. De holdt deres børn hjemme fra skole, underviste dem selv og bekæmpede de ugudelige præster i deres kirker. Hverken store bøder eller fængselsstraffe ændrede på deres vilje til selv at bestemme i grundlæggende åndelige spørgsmål.

Denne historie er vigtig, fordi den førte direkte til de friheds- og mindretalsrettigheder, som knæsattes i Grundloven i 1849, herunder forældres ret til selv at undervise deres børn. ”De stærke jyder” vandt bogstavelig talt over staten, der mente sig klogere angående børnenes undervisning og opdragelse end forældrene. Denne sejr førte til den lange tradition for frie skoler, vi har i Danmark, som tillader en kreds af forældre at oprette egen skole og endda inden for visse rammer at modtage statstilskud.

Men i disse uger forsøger stærke kræfter at fratage forældre denne ret. Det drejer sig om de muslimske friskoler, som foreslås lukket. Selv markante socialdemokrater som Christine Antorini og Dan Jørgensen foreslår, at muslimske friskoler kun kan få statstilskud, hvis mindst 50 % af eleverne er ikke-muslimske elever. Argumentationen er tynd, fordi der på trods af skærpet tilsyn på en række af skolerne ikke er fremkommet beviser for, at tilskudslovgivningen er overtrådt. Det er, som om overtrædelsen består i at være muslim.

Sådan kan det gå. Man ønsker at gøre sig til bannerfører for det sandt danske – og ødelægger en af kronjuvelerne i dansk lovgivning siden 1849, nemlig mindretalsforældres ret til selv at bestemme over deres børns undervisning. Fra grænselandets historie ved vi, at på den måde kommer vi ingen vegne.

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen