Aabenraas tilblivelse

Ved overinspektør Lennart S. Madsen
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Aabenraa må, som langt de fleste danske købstæder, være opstået i årtierne omkring 1200. Navnet betyder "Opnør ved Å", hvilket hentyder til, at byen blev anlagt på den del af landsbyens Opnørs jord, der lå ved åen. Det vides ikke længere nøjagtigt, hvor landsbyen Opnør lå, men da navnet betyder "åben strandbred", er det rimeligt at antage, at gårdene lå et sted på den morænelersbanke, der i dag udgør den centrale del af Aabenraa. I takt med at købstaden voksede frem, fik landsbyen navnet “Gammel Opnør,” og langsomt forsvandt den i en sådan grad, at det ikke længere vides præcist, hvor den lå.

Det ældste Aabenraa skal efter navnet at dømme søges i området ved Mølleåens udløb i Aabenraa fjord. Endnu er der dog ikke fundet arkæologiske spor af den ældste by. Det har været en lille bebyggelse, primært beboet af forskellige håndværkere, der har ligget samlet omkring en havn. Havnen var byens livsnerve og eksistensgrundlag, hvilket bl.a. bekræftes af det dokument fra 1257, hvori Aabenraa nævnes første gang. Her giver Kristoffer 1 munkene i Løgumkloster toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe "vor havn i Aabenraa".

Bykort

Kort over det middelalderlige Aabenraa med topografiske elementer, der omtales i artiklen.
Tegning: Hans Peter Hansen, Haderslev Museum.

Til den lille handelsplads blev der opført en kirke. Denne er i dag sporløst forsvundet, men forskellige kilder fra 16- og 1700-tallet omtaler, at den lå på nordsiden af Skibbrogade, sandsynligvis på grundene Skibbrogade 5-9. Om kirken har været viet Skt. Knud, som Pontoppidan skriver i midten af 1700-tallet, er dog usikkert. Kirken fik dog ikke nogen lang levetid, idet der i midten af 1200-tallet blev opført en helt ny kirke til den hastigt voksende by. I modsætning til andre byer, hvor man også byggede ny kirke på samme tid for at imødekomme et stigende befolkningstal, valgte man i Aabenraa ikke at lægge den nye kirke på samme sted som den gamle, men i stedet at placere den nord for byen, på toppen af morænelersbanken. Dette er sikkert sket ud fra en teori om, at byen snart ville vokse op omkring kirken, da store vådområder syd og vest for byen forhindrede en vækst i disse retninger. Det kom dog til at vare adskillige århundreder før dette skete. Hele middelalderen igennem lå den enkle enskibede korskirke, der var viet til Sct. Nicolai, uden for selve byen.

Til den ældste by har der naturligvis også været knyttet et torv, men det er endnu usikkert, om det er Søndertorv, eller en nu forsvundet markedsplads placeret i nærheden af den ældste kirke og havnen. I løbet af 1200-tallets anden halvdel lod landsherren opføre en borg, kaldet Aabenraahus, vest for byen. Der er ikke længere spor efter denne borg, der blev nedrevet i begyndelsen af 1400-tallet, men den har sandsynligvis ligget i den vestlige del af Vestergade, hvor der er fundet spor efter forskellige voldgrave omkring borgen, og hvor Johannes Mejer placerer den på sit kort fra midten af 1600-tallet. Og nord for byen, i nærheden af landevejen til Haderslev, opførtes i samme periode et spedalskhedshospital, en Sct. Jørgensgård.

I 1335 blev Aabenraas skrå bekræftet af hertug Valdemar 3. Det drejer sig sandsynligvis om en ældre byret, der blot fik tilføjet nogle nye bestemmelser. Ellers er 1300-tallet med dens mange konflikter og Den Sorte Død i århundredets midte en stilstandsperiode for Aabenraa som for de fleste danske byer. Ved århundredets slutning begyndte Aabenraa dog atter at udvikle sig. Væsentligst er her opførelsen af en stor mølle ved Mølleåen. I den forbindelse etableredes en mølledam vest for byen, og der gravedes en omløbskanal tværs over bybakken, syd for den nuværende Rådhusgang. Denne godt 20 m brede og mere end 4 m dybe grav kom til at danne byens afgrænsning mod nord, og betød, at borgerne igennem flere århundreder herefter måtte gå over voldgraven og ud af byen for at komme i kirke!

Syd for graven etableredes et nyt torv, Store Torv, og i begyndelsen af 1400-tallet blev den gamle borg Aabenraahus nedrevet og erstattet af Brundlund Slot. Det er sandsynligvis dronning Margrethe, der tog initiativ til det nye slot, men det blev først færdigbygget under Erik af Pommern. Af det oprindelige Brundlund er der dog ikke meget bevaret i det nuværende slot, hvis bygninger hovedsagelig stammer fra 1500-tallet.

Nedrivningen af den gamle borg betød, at byen nu begyndte at vokse mod vest, ind over det gamle borgområde.

På trods af den gode havn blev Aabenraa aldrig nogen stor by i løbet af middelalderen, hvilket vel hovedsageligt skyldtes den besværlige geografiske placering og mangelen på store og rige landsbyer i det umiddelbare opland. Byen blev således aldrig stor nok til at kunne bære et tiggermunkekloster, men nogle sene oplysninger synes at antyde, at der syd for byen, på en lille bakke, lå et vejfarerkapel viet til Sct. Andreas.

Først i løbet 1500-tallet nåede byen en størrelse, der betød at den sprang over graven og voksede imod nord, ud af Storegade. På dette tidspunkt lå der enkelte bygninger tilhørende kirken i området mellem Rådhusgang og Sct. Nicolai, og et af disse, det gamle kirkelige gildehus, blev efter reformationen, der i Aabenraa sandsynligvis fandt sted omkring 1530, overtaget af byen som rådhus. Langsomt begyndte Aabenraa at skifte centrum fra området omkring Søndertorv og Skibbrogade til strækningen mellem Store Torv og Sct. Nicolai kirke.