Angela Merkel – Die Queen aus Berlin

Dato
Sted

Ellevang Kirkesal, Jellebakken 42, 8240 Risskov

Lykke Friis - En af vores bedste tysklandskendere - vil under titlen: Angela Merkel – Die Queen aus Berlin, holde et foredrag om vort nabolands fremtrædende leder. ”Verdens mest magtfulde kvinde”. Eller ”Dronningen af Berlin”. Disse klicheer er ofte blevet hæftet på Tysklands kansler Angela Merkel. Hun er netop er blevet genvalgt til kansler. For tredje gang.
Lykke Friis vil også trække på sine personlige erfaringer med Merkel fra COP15 og fra Merkels besøg på Københavns Universitet. I foredraget vil Lykke Friis komme ind på Merkels rolle i forhold til flygtningekrisen og Brexit, ligesom hun vil berøre Tysklands forhold til især de østlige naboer og holde dette naboskab op mod det dansk/tyske naboskab. Lykke Friis er opvokset med en tysk mor og en dansk far. Hun er uddannet på Københavns Universitet og London School og Economics and Political Science. Ud over en akademisk karriere har Lykke Friis været klima- og energiminister i VK regeringen. Efter sin politiske karriere vendte hun tilbage til universitetsverdenen hvor hun i dag er Prorektor på København Universitet og sidder i en række europæiske tænketanke. Hendes seneste bog ”Hund efter Tyskland” handler om 25 året for murens fald. Foredrag kr. 50,- (fri vin og snacks efter foredraget).