Die hüggeligen Dänen - Den danske selvforståelse i tysk perspektiv

Dato
Sted

Ellevang Kirkesal, Jellebakken 42, 8240 Risskov

I Danmark tales der i disse år meget om danskhed og national identitet. Hvem er nationen? Og hvor er den på vej hen? Men identitet har altid to sider. Det gælder også den nationale identitet, der defineres i et samspil mellem den nationale selvopfattelse og andre nationers syn på Danmark. Hvad sker der, hvis man flytter diskussionen om danskhed over grænsen og anskuer den fra Tyskland? Det er nogle af de spørgsmål, der rejses i dette foredrag, som tysklandskender, forfatter og radiovært Knud Romer Jørgensen vil berige os med denne aften. ”Det kan være gavnligt for danskerne at se sig selv med tyske øjne. Vi er meget mere tyske, end vi aner. Der er meget tysk historie og kultur, vi bør kende, for ellers kender vi ikke vores egen historie og kultur”, lyder det fra Knud Romer Jørgensen. Foredrag inkl. Kaffe og brød kr. 50,-.