Det åbne brev af 8. juli 1846

Læs om baggrunden her.

Vi Christian VIII Gjøre vitterligt: Ved mangfoldige Kjendsgerninger er det kommet til vor Kundskab, at der hos mange af Vore Undersaater herske uklare og urigtige Forestillinger om Successionsforholdene i Monarkiet, og at disse Forestillinger benyttes til at fremkalde Uro og Bekymring for det fælles Fædrelands Fremtid, hvis engang efter Forsynets Villie Vort Kongelige Huses Mandsstamme skulde uddøe, hvorved tillige fremkaldes og næres en bitter Stemning mellem de forskjellige Landsdeles Beboere. Vi have derfor anseet det for Vor landsfaderlige Pligt at lade en dertil efter Vor allerhøieste Befaling sammentraadt Commission gjennemgaae alle, disse Arveforhold vedkommende Acter og Documenter, som have kunnet tilveiebringes, og i øvrigt foretage en nøiagtig og grundig Undersøgelse af samtlige herhen hørende Forhold.

Efter denne Undersøgelse er tilendebragt, og derpaa foredraget for Os i Vort Geheime-Statsraad og af Os overveiet, have Vi fundet det tilfulde stadfæstet, at ligesom Arvefølgen i det for den danske Krone ved Tractater erhvervede Hertugdømme Lauenborg er utvivlsom, saaledes er samme Kongelovens Arvefølge for Hertugdømmet Slesvig ifølge Patentet af 22de August 1721 og derpaa følgende Arvehyldning, ligesom endelig ogsaa ifølge de af England og Frankrig under 14de Juni og 23de Juli 1721 udstedte Garantier og de med Rusland afsluttede Tractater af 22de April 1767 og 1ste Juni 1773 i fuld Kraft og Gyldighed.

Vor faste Forvisning om at dette er grundet i Ret og Sandhed, og Vor Overbeviisning om, at Vi ei tør opsætte at modvirke de skadelige Følger af de urigtige og falske Anskuelser, som i saa Henseende stadigen udbredes inden selve Monarkiets Grændser, have bevæget Os til ved dette Vort aabne Brev for samtlige Vore troe Undersaatter at kundgjøre denne Vor Forvisning om samtlige Vore Kongelige Arvesuccessorers Arveret til Hertugdømmet Slesvig, som Vi og Vore Efterfølgere paa den danske Throne ville ansee som Pligt og Kald at opretholde.

Derimod er det af fornævnte Undersøgelse fremgaaet, at der med Hensyn til enkelte Dele af Hertugdømmet Holsteen ere Forhold tilstede, som hindre os fra med samme Bestemhed at kunne udtale Os om samtlige Vore Kongelige Arvesuccessorers Arveret til dette Hertugdømme. I det Vi imidlertid allernaadigst forsikre alle Vore troe Undersaatter og navnligen Hetugdømmet Holsteens Beboere, at vore Bestræbelser uafladeligen have været og skulle blive rettede paa at fjerne berørte Hindringer og tilveiebringe en fuldstændig Anerkjendelse af den samlede danske Stats Integritet, saa at de under Vort Scepter samlede Landsdele ei nogensinde skulle askilles, men bestandigen forblive tilsammen i deres nærværende Forhold og med de dem hver for sig tilkommende Rettigheder, saaledes ville Vi navnligen herved forvisse Vore troe Undersaatter i Hertugdømmet Slesvig om, at det ei ved dette aabne Brev er tilsigtet paa nogen Maade at træde dette Hertugdømes Selvstændighed, saaledes som denne hidtil af Os er erkjendt, for nær, eller at gjøre nogen Forandring i de øvrige Forhold, som Fortiden forbinde sammen med Hertugdømmet Holsteen, hvorimod Vi meget mere herved gjentage Vort Tilsagn om fremtidigen som hidtil at ville beskytte Vort tro Hertugdømme Slesvig i Besiddelsen af de samme, som en, vel med vort Monarkie uadskillelig forbunden, men tillige selvstændig Landsdel, tilkommende Rettigheder.

Kilde:
Kilder til den dansk-tyske historie I. De nationale modsætninger 1800-1864. Flensborg, 1984.