Lorenz Filskov som statsfange i Flensborg august 1914

Uddrag af Lorenz Filskovs dagbog den 28. august 1914.


Næste dags middag fik vi besøg af andenborgmesterens stedfortræder, assessor Haupt, der på en meget høflig måde spurgte om vort befindende. Jeg fik, med maddrøftelse som indledning, lejlighed til at omtale vor fængsling, og jeg spurgte assessoren, om det da ikke beroede på en misforståelse med arrestationen, og jeg understregede de danske nordslesvigeres lovlydighed og loyalitet og beklagede mig over, at vi alle skulle sidde uvirksomme i så lang tid, bortrevne fra kone, børn og forretning.


... Om fængslingen udtalte Dr. Haupt sig omtrent således: "Jeg er absolut ingen danskerhader og har slet intet imod, at I holder på det danske sprog, og at I har interesse for dansk kultur og litteratur; men I foretager jer noget derudover, I arbejder for Nordslesvigs løsrivelse fra det tyske statslegeme...Ja det nytter ikke, De nægter, thi jeg ved det aldeles bestemt. - Tak, æresord giver vi tyskere ikke meget for i denne tid. Vi har i så henseende haft meget dårlige erfaringer... Jeg forstår godt, at det ikke er behageligt at være indespærret her; men det er vi tyskeres pligt af hensyn til sikkerheden, og De vil næppe slippe ud, før at de urolige tilstande er forbi. Forhåbentligt varer det nu ikke så længe, thi Belgien er jo allerede tysk og bliver tysk, og Frankrig er omtrent maset. Rusland ler vi kun af, de har i grunden nok med sig selv; glæd Dem kun hver dag, når De hører om de tyske sejre, thi så snart vi har vore fjender tæmmede, og krigen er til ende, kan De vente frigivelsen"...


Så sejerssikker var politichef Dr. Haupt den 28. aug., og jeg må tilstå, at tyskerne absolut havde gode chancer. Hver dag hørte vi om større eller mindre sejre, og den tyske hær var allerede efter at have søndret to fæstninger godt på vej til ParisÖ


Den 2. sept. (Sedandagen) fik vi at vide, at tyskerne stod uden for Paris, og at pariserne forlod byen i sydlig retning. Hovedstaden var fuldstændig isoleret fra det nordlige Frankrig. Et par dage før havde bladene meldt, at tyskerne i Østprøjsen havde fanget 70.000 mand og jaget resten af russerne på flugt og ud af landet.Til langt ud på natten hørte man jubelen på gaden, og rundt omkring byen på høje og skrænter brændte blussene under tonerne til "Die Wacht am Rhein".


Den 4. september fik vi besøg af H.P. Hanssen. Vi samledes alle med ham i et værelse, og her fortalte han os om det arbejde, han havde gjort for os i Berlin. Han undrede sig over, at vi sad enddnu, men mente at frigivelsen kunne ventes hver dag. I Berlin havde regeringen endnu den 16. august ikke haft den allermindste anelse om arrestationerne her i Nordslesvig, og den vægrede sig næsten ved at tro Hanssens meddelelser desangående. Dette at overpræsidenten i Slesvig havde undladt at give Berlin underretning havde til følge, at Bülow fratrådte til fordel for Moltke. Hanssen frarådede os at underskrive en tvetydig erklæring, som allerede var blevet forelagt adskillige, og som f.eks. redaktørerne af "Flensborg Avis" allerede havde underskrevet.


Samtlige tyske aviser bragte meddelelser om, at overpræsidenten havde anordnet vor løsladelse, men til trods herfor blev vi siddende. Hver anden dag sendte vi telegrammer, enten til Slesvig eller til generalkommandoen i Altona; men ligenær kom vi.


Sønderjyske Årbøger 1993, s. 120ff.