Bekendtgørelse fra landråd Schönberg i Sønderborg fra 16. november 1916

Vær sparsommelig med kartoflerne!



Kartoffelhøsten har knapt bragt 3/5 af det forud skønnede udbytte, som rigsmyndigheden for kartofler dengang lagde til grund for sin fastsættelse af, at vi skulle få leveret 70.000 centner kartofler fra Mecklenborg. Da vi af denne mængde med sikkerhed højst vil få 1/3 inden vinterens komme - på trods af alle gennem måneder uophørligt trufne foranstaltninger - så må vi, indtil kartoffelkulerne åbnes i foråret 1917, omgås uhyre sparsommeligt med vore kartoffelforråd, hvis vi ikke skal komme til at lide bitter nød i de sidste vintermåneder.


Da vi i denne tvangssituation ikke kan regne med understøttelse udefra, må vi hjælpe os selv, nemlig ved den mest vidtgående udnyttelse af de forhåndenværende forråd af roer, som vi endnu har meget rigeligt af.


Sammenkogte retter, som består af mange roer og få kartofler skal være regelen, mens kartofter alene kun bør spises undtagelsesvis.


1/3 kartofler - 2/3 roer skal være parolen!


Dette gælder ikke blot for dem, der er berettiget til at få forsyninger, men også for selvforsørgere! En selvforsørgerfamilie på 8, som er så heldig at besidde 6 centner spisekartofler af egen avl, bør klare sig med dem ikke 50, men 150 dage. En husholdning på 10, som forsynes med kartofler af kommunen, kan for perioden 1. nov. 1916-15. april 1917 kun få knap 6 centner i stedet for rigeligt 16 centner.


Derfor skal landmænd, der er i besiddelse af roer, tilbageholde rigelige forråd af roer ikke blot til kvæget, men også til deres husholdning. For kommunerne er det derimod en uafviselig pligt at dække bortfaldet af de 2/3 af det kvantum kartofler, der var stillet i udsigt, ved at sikre sig et tilsvarende forråd roer, for at også de borgere i kommunen, som er berettiget hertil, kan forsynes tilstrækkeligt indtil 15. april 1917.


Ingen, der ejer selvavlede eller købte kartofler, er berettiget til at tilbageholde mere af sit forråd end han - bortset fra læggekartoflerne - efter lovens bestemmelse må bruge til sig og medlemmerne af sin husholdning indtil 15. april 1917. Det overskydende skal han frivilligt stille til sin kommunes rådighed, så at den kan forsyne de medborgere, som ikke ejer kartofler, i modsat fald kan han forvente beslaglæggelse og prisnedslag. Alle kartofler, der herefter er til overs, skal kommunerne sikre sig så vidt muligt omgående...


Oversættelse.


Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie, IV. De nationale modsætninger 1914-1933. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 2001.