Krigsfanger i Nordslesvig. Uddrag af breve fra Inger Friis i Fjelstrup til hendes indkaldte ægtefælle Jørgen i felten fra 1915 og 1916

8. nov. 1915.

Karlene tager roer op om dagen. Hans har i dag fået russeren sat i gang med det. Maskinen lavede noget slemt griseri, så den kørte de med igen. Russeren er vant til bondearbejde, så karlene mener, at han kan nok gøre gavn. Jeg har givet ham dine træsko. Han havde nogle usle støvler på med hul i, han blev glad da han fik tøjet, en trøje og vest af dit og et par stømper og så de træsko. Han havde noget tyndt tøj på, så han frøs jo, den stakkel. Han ser lidt ked ud, men det kommer jo nok, karlene er flinke ved ham.

17. maj 1916.

Tænk dig, alle russere er virkelig taget fra os her i Fjelstrup, vi ser dem nok ikke mere. Der er almindelig sorg og ærgrelse over det. Somme steder er de da meget forlegne for karle nu, som nu hos Jes Hansens, nu har Andreas det helt selv, og gården ligger i ruiner. De fleste mener, at der er gjort ondt for dem, de har haft det for godt her. Nu skal de nok tage uret fra Daniel. Jeg er vis på, at han er meget ked af at komme væk. Stakkels fyr, han var en god tro sjæl...

Annette Østergaard Schultz: Mellem Fjelstrup og fronten. Inger og Jørgen Friis - breve 1915-18. 1996, s. 33 og 48.

Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie, IV. De nationale modsætninger 1914-1933. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 2001.