Opråb fra Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig fra 31. oktober 1918

Slesvigske landsmænd!

I en haard og trang Tid henvender vi Tillidsmænd af alle tyske Partier i Hertugdømmet Slesvig os til Eder!

Vor Regering bestræber sig for efter en haard og blodig Kamp at forskaffe vort Fædreland Freden, en Retsfred, der skal blive af Varighed. For at opnaa dette høje Maal har Regeringen alle Tyskeres fulde Tillid nødig. Vi vil uindskrænket yde den vor. Ogsaa vi er Venner af Nationernes Selvbestemmelsesret; men der kan ikke herske nogen Tvivl om, at det overvejende Flertal i det gamle Hertugdømmet Slesvig aldrig frivillig vil give Afkald paa Tilhørsforholdet til det tyske Fædreland.

Men ligesom den af Rigsregeringen attraaede Retsfred ikke skal give nogen Anledning til fremtidig Strid imellem Folkene, saaledes kræver ogsaa vi, at nu alt maa ske for ogsaa hos os at hidføre en varig Fred i det Indre paa Grundlag af alle Indbyggernes Ligeberettigelse paa politisk, økonomisk og kulturelt Omraade. Vi forlanger den samme Frihed for det danske Sprog i Nordslesvig som for det tyske, det plattyske og det frisiske Sprog; vi er besluttede paa overfor rette Vedkommende med Eftertryk at hævde fri Brug af det danske Sprog i Kirke, Skole, ved Forsamlinger og for Retten.

Vi har den sikre Tillid, at vor Hjemstavn vil være beskaaret en lykkelig

Fremtid i varig nær Forbindelse med det tyske Fædreland. Oversættelse efter Franz von Jessen: Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, s. 26.