Grundlaget for den belgisk-slesvigske kommission på fredskonferencen. Uddrag af forhandlingsprotokollen for 26. februar 1919

Jules Larouche (Frankrig): I det slesvigske Spørgsmaal befinder vi os i en anden Stilling end den, der har foreligget i andre Kommissioner. Vi staar nemlig overfor en Regering, som i Modsætning til, hvad Tilfældet plejer at være, forlanger mindre, end den vilde have Ret til at kræve.


Vi veed alle, hvorledes denne ejendommelige Holdning lader sig forklare. Danmarks geografiske Beliggenhed som Tysklands Nabo, Mindet om de Overfald, det i Fortiden har været Genstand for, Frygten for mulige Represalier, den danske Regerings Tendenser, og de Forhandlinger, som sidste Aar har fundet Sted i Berlin, har haft til Resultat, at Kravet om Folkeafstemning er blevet begrænset til den Zone, som Hr. Bernhoft kalder Nordslesvig.


Det er først for ganske nylig, som Følge af de Allieredes Sejr og den Udvikling, der er foregaaet i Danmarks offentlige Mening, at den kongelige Regering til en vis Grad er gaaet med til i den saakaldte mellemslesvigske Zone at bøje sig for nationale Ønsker og for de Stemmer, der er deres Tolk.


Ikke desto mindre fremstiller denne Regering sig for os i en Omvendts Klædebon og endda som en ufuldstændig Konvertit. Den har snævert begrænset den Del af Mellemslesvig, hvori den ønsker Folkeafstemning, og i den Anledning er den Genstand for Bebrejdelser baade i Slesvig og i Danmark.


Følgen er blevet, at vi ved siden af den danske, officielle Anmodning har faaet forelagt andre, videregaaende Forslag. Disse hidrører fra forskellige Komitéer, der repræsenterer de paagældende Befolkninger, som vore Instruktioner af 21. Februar bemnyndiger os til at raadspørge.


Før vi gaar over til nærmere at undersøge de forskellige Spørgsmaal, der er os forelagt, synes det mig, at vi bør drøfte den saaledes givne Situation.


Er det vor Opfattelse, at den danske Regerings Krav binder os, og at vort Arbejde bør udføres indenfor den territorielle Ramme, denne Anmodning trækker op? Eller staar det os tværtimod frit at undersøge Sagen udover disse Grænser og tage deres mulige Udvidelse under Overvejelse?


Hvis De deler min Opfattelse, bør dette Spørgsmaal besvares, og jeg beder Dem, mine Herrer, om at give Deres Mening tilkende paa dette Punkt.


I alfabetisk Orden (efter Magternes Navne) tog herefter de Delegerede Ordet:


Oberst Embick (Amerikas Forenede Stater): Efter min Mening bør vi drøfte og undersøge det slesvigske Spørgsmaal objektivt og uden at indskrænke os til Undersøgelse af de af den danske Regering stillede Anmodninger.


Headlam Morley (det britiske Rige): Den danske Regerings Anmodning bør efter min Opfattelse tjene som Grundlag for vor Drøftelse, men det er ingenlunde nødvendigt, at vi holder os til de af den fremsatte Krav.


Ricci-Busatti (Italien): Vi bør drøfte Problemet i sig selv. Vi skal ikke beskæftige os hverken med de Grænser, den danske Regering har ment at burde tage i Betragtning, eller med de Tendenser eller Sympatier, den i de sidste Aar har kunnet lægge for Dagen.


Sakutaro Tachi (Japan): Jeg deler Hr. Headlam Morley’s Meninger.


Jules Laroche: Jeg fastslaar, at alle Delegerede er enige, og jeg foreslaar Dem derfor at vedtage følgende Beslutning:


Kommissionen beslutter at benytte den danske Regerings Anmodninger som Grundlag for sine Drøftelser uden at betragte sig som bundet af deres Ordlyd.


Ingen har Indvendinger at gøre? Vedtaget.


Andre Tardieu: Slesvig paa Fredskonferencen, s. 99-101.