Sletningen af tredje afstemningszone på det øverste råds møde i Versailles den 14. juni 1919

Wilson var besluttet paa ikke at afvise de tyske Modforslag, der faldt sammen med et neutralt Lands officielle Afvisning af det Tilbud, der var blevet gjort, og han fandt straks Tilslsutning hos den britiske Premierminister:

Lloyd George: Jeg erkender, at Teksten af 7. Maj giver os Udseende af, at vi har været mere optagne af at fratage Tyskland Landomraader end at gøre en utvivlsom Uret god igen. Danskerne bønfalder os om ikke at give dem denne sydlige Del af Slesvig.

Jeg foreslaar at slette den tredje Folkeafstemnings-Zone.

Wilson: Ogsaa jeg foreslaar at slette Folkeafstemningen i den sydligste Egn af Slesvig.

Lloyd George: Jeg troer, vi bør holde os til de to Zoner, den danske Regering har krævet. Det bedste er at meddele denne afgørelse til Tardieu-Kommissionen, som har til Opgave at lægge sidste Haand på vort svar paa de tyske Modforslag.

Baron Sonnino: Det kan blive nødvendigt at ændre anden Zones Sydgrænse. Jeg veed ikke, om man ikke med Hensigt havde indberettet enkelte (certains) utvivlsomt danske Elementer i den sydligste Zone.

Lloyd George tilføjede, at Danmark skulde betale for de tyske Statsejendomme i Slesvig, i Overensstemmelse med Firemandsraadets Beslutning af 26. April.

Det var alt. Drøftelsen gik over til andre Æmner.

Andre Tardieu: Slesvig paa Fredskonferencen, s. 322f.