Det slesvigske spørgsmål som en bonde ser det. Uddrag af et skrift af Cornelius Petersen fra februar 1919

Hvis Nordslesvig kom til Danmark, så ville det tilvante liv udfolde sig dér som før krigen. Vi ville kun mærke, at noget var blevet anderledes derved, at embedsmændene, som ikke kunne integreres, forsvandt, og at handelen og hele det økonomiske liv blomstrede op. Embedsmænd fra vore egne rækker - måske i de første år med nogle danske som overordnede - ville styre landets selvforvaltning.


I skolerne ville der blive undervist i hjemstavnshistorie (hvad kender vi til den nu?) og verdenshistorie i stedet for prøjsisk historie. Vi ville tale tysk som tidligere overalt i kirke, skole, ved domstolene og i forvaltningen. Vi ville frivilligt lade vore børn lære dansk til husbehov, for at de kunne finde sig til rette i den nye stat. Vores "Borgerlig Ret" ville vi beholde, eller den ville blive ophævet, hvis det var det, vi ønskede. Vor ungdom ville tage på højskoler, som virker i frihedens ånd (de er jo en dansk opfindelse).


...


Frisland, som også Ejdersted hører til, regerede sig selv gennem en selvforvaltning. At dette lykkedes for friserne, beviser den kendsgerning, at de selv aftvang havet deres land, selv bestemte, hvad der skulle være ret, og kårede deres ledere...


De personer, der som jeg har det standpunkt, at Slesvig er udeleligt og således har sin grænse ved Slien-Danevirke og Trene-Ejderen, og som vil tage enhver konsekvens af dette standpunkt, beder jeg om en samtykkeerklæring.


Uddrag af et skrift af Cornelius Petersen fra februar 1919


Oversættelse