Kapp-kuppet og afstemningen i 2. zone. Fra Johann Orthmanns erindringer

Da jeg tidligt på eftermiddagen afløste rektor Karl Schenk, syntes han at være meget nedtrykt. Tilrejsende fra Riget havde fortalt ham, at der skulle have fundet et kup sted i Tyskland. En hidtil ukendt hr. Kapp skal sammen med nogle højtstående militærpersoner i Berlin have tilrevet sig magten, og han skal have udnævnt sig selv til rigskansler. Den hidtidige regering skulle være flygtet.


Det var rigtignok deprimerende. Selv om man kunne antage, at de reaktionære-konservative kredse ikke lod sig påvirke af denne nyhed - som de måske endog hilste velkommen - ved deres stemmeafgivning, så måtte nyheden have en ødelæggende virkning på de demokratiske og særligt de socialdemokratiske kredse, som det næste dag netop kom an på. Kunne man forlange af arbejderne, som vi havde indprentet, at de i et fornyet Tyskland skulle medvirke ved opbygningen af et socialt demokrati, at de stemte for et Tyskland, der blev behersket af reaktionære og kupmagere?


Sammenfaldet af Kapp-kuppet med afstemningen i Flensborg og 2. zone var sikkert et rent tilfælde - det ville have været en overvurdering af den nationale ansvarsfølelse hos de herrer Kapp, Lüttwitz, Ehrhardt og Ludendorff at mene, at de skulle have gjort sig tanker vedrørende en sådan "bagatel". Mærkværdigvis synes efterretningen næppe at have haft indvirkning på afstemningen. Sandsynligvis blev kuppet ikke rigtigt flensborgerne bevidst. Dagblade kunne ikke mere nå at udkomme før afstemningen. Fra dansk side blev der udgivet et ekstrablad, som man på tysk side vel kun opfattede som et billigt trick. I øvrigt bevirkede adskillelsen fra det store Tyskland, at Flensborgs befolkning - anderledes end f. eks. byen Slesvigs eller Kiels indbyggere - næppe deltog i nedkæmpelsen af kuppet, som brød sammen efter 5 dage. Men til gengæld blev afstemningens udfald kun kendt i ringe omfang i Tyskland; i de dage havde kuppet og dets bekæmpelse fanget den politiske interesse fuldkomment.


Oversættelse