Dansk petition fra 2. zone til Den internationale Kommission fra 29. marts 1920

Vi undertegnede danske Mænd og Kvinder i Flensborg henvender os til den høje internat. Komm. med et Fortvivlelsens Raab om ikke at udlevere os. Fra vi var Børn, har vi under preussisk Voldsherredømme værget om vor Danskhed, baarne oppe af et ukueligt Haab om Befrielse.


Da den preussiske Militarisme blev slaaet ned af de Allieredes Hære, rørte der sig en vidunderlig Forjættelsens Glæde i alle danske Flensborgeres Hjerter. Det blev gjort os vanskeligt at komme hjem. Paa den mest udsatte Post fik vi de mest ubarmhjertige Vilkaar. Faa Uger fik vi mod to Menneskealdre. Frivillig, uøvet Hjælp mod et helt Embedsapparat. Vi har kæmpet mod Trusler og Vold og Løgn. 7.500 stemmeberettigede Flensborgere har trods alt stemt for Danmark. Skal de udleveres til Preussen, saa vil de blive Genstand for Had og Hævn og Forfølgelse. Den er begyndt.


I de tyske Aviser tales der søde Ord, men kun for at putte den høje Kommission Blaar i Øjnene. Gives Flensborg tilbage til Tyskland, saa stødes en i to Menneskealdre underkuet, men trofast Befolkning ud i den sorteste Fortvivlelsens Nat. Der vil høres et Smertens Skrig fra dem, der er prisgivet til Forfølgelse. Ikke kan det være Versailles-Fredens Mening, at det skal ske. Alt andet, enhver anden Ordning, en Fristat under Folkenes Forbund, eller hvad der kan gøres, beder vi om. Kun ikke dette: Udlevering til vore Forfølgere.


I Tillid til den høje internat. Komm.s Forstaaelse for vore Krav, anraaber vi den af vort inderste, skælvende Hjerte: Stød os ikke ned i Afgrunden. Tal vor Sag for det øverste Raad i Paris, at vi ikke som Løn for vor Troskab mod vort Folk skal prisgives til grænseløs Fortvivlelse og til Undergang.


[8911 underskrifter]



Franz von Jessen: Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, s. 399f.