Kongeligt budskab i anledning af indlemmelsen af de sønderjyske Landsdele i kongeriget 9. juli 1920

Vi Christian den Tiende af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg


Gøre vitterligt: Ved en af Os i dag stadfæstet Lov er de Landomraader, som i Henhold til Fredstraktaten i Versailles af 28 Juni 1919, Artikel 110 er tilfaldet Danmark, hvilke benævnes de sønderjyske Landsdele, indlemmede i Kongeriget som en uadskillelig Del af dette.


Ved Os venligsindede Magters højmodige Mellemkomst og ved Befolkningens klart tilkendegivne Villie er saaledes, i det Omfang, hvori Magternes paa Afstemningsresultatet byggede Afgørelse har gjort det muligt, det Ønske opfyldt, som alle Danske siden hin ulykkelige Stund, da vore sønderjydske Landsmænd blev skilte fra Riget, har næret om atter at genforenes med dem. Idet vi udtaler Vor dybtfølte Taknemmelighed og Glæde herover saavel som Vor Tak for den eksempelløse Trofasthed, hvormed Sønderjyderne har stridt for Danmarks Sag og givet deres danske Sindelag til Kende, hilser Vi Landsdelenes Beboere velkommen tilbage til Danmark.


Vi tilsiger dem alle Vor Beskyttelse for deres velerhvervede private Rettigheder og lover, at Vi altid vil vaage nøje over Overholdelsen af den i Landsdelene gældende Ret, der nu med Genoplivelse af det ældgamle Retsfællesskab i videst muligt Omfang paa ny vil blive dansk. Til Gengæld venter Vi af alle Landsdelenes Beboere, at de vil anerkende Os som deres rette Konge og med Troskab efterleve Rigets Grundlov og de Love, Anordninger og andre Befalinger, som nu eller senere maatte udgaa til dem.


Gennem lange Trængselsaar har de danske Sønderjyder længtes hjem. Det er Vort og alle Danskes inderligste Ønske, at der med Genforeningen skal oprinde en Tid for Vort gamle Grænseland, hvor en Styrelse, der agter alles Ret, vil mildne aarhundredgamle Modsætninger, og hvor alle danske Borgere vil kunne samles i Arbejdet for det fælles Fædrelands Lykke og Fremgang.


Franz v. Jessen: Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, s. 479f.