Bismarks instruks af 15. april 1864

Det preussiske Udenrigsministeriums redegørelse af 15. april 1864. Grundlag for de preussiske og østrigske gesandters stilling på London-konferencen.

 I. Formål.
II. Afvisning af fremmede urigtigte forudsætninger:
   1. Danmark: Traktatkomplekset af 1851-1852
   2. England: Det rene princip om det danske
       monarkis integritet
   3. Frankrig: Folkeviljen

ad 3: I instruktionen til sit gesandtskab i London har Frankrig den 20. marts foreslået et tredie princip som forhandlingsgrundlag: hertugdømmernes egne ønsker (lex voeux des population) uden dog nærmere at angive, på hvilken måde disse skal konstateres.

De to tyske stormagter kan heller ikke anerkende dette pricip som eneste grundlag, selv om de i dette specielle tilfælde måske kunne vente et resultat, der ville være gunstigt for deres interesser. En anerkendelse af dette princip som det eneste afgørende ville true grundlaget for den almindeligt anerkendte folke- og statsret. Men en forespørgsel til befolkningen gennem dennes retmæssige repræsentanter anser vi dog for nødvendig.

"Hertugdømmernes ønsker" kan altså ifølge redegørelsen ikke udelukkende være grundlaget for en løsning. Grundlaget for Preussen og Østrig måtte derimod være "udligning af ret og interesser til alle sider". For at opnå et resultat på konferencen må der derfor fornuftigvis tages hensyn til alle elementer i sagen. Som sådanne elementer kan nævnes: 1) den bestående ret, 2) de europæiske overenskomster, 3) den politiske sædvane (d.v.s. Tysklands og de øvrige magters interesser), 4) "befolkningens stemme". Derom hedder det i redegørelsen:

Endelig befolkningens ønsker. Hensyntagen til dem er et væsentligt element for at opnå stabilitet. Med magt pånødte forhold for gertugdømmerne, opnået efter politisk sædvane eller doktriner og gennem overenskomst mellem fremmede magter, vil ikke være holdbare. Folkets stemme er ved den nye tids statsdannelser ikke blevet behandlet som det eneste moment, men som et væsentligt. Preussens og Østrigs befuldmægtigede vil altså gå ind for, at også befolkningens i hertugdømmerne bliver hørt, og at der ved den endelige afgørelse også bliver taget hensyn til den...

Berlin, den 15. april 1864