Brev fra Laurids Skau til sønnen Knud den 29. november 1863

Det var imidlertid en stor Spænding, vi længe levede i her, først Grundlovens Behandling og endelige Vedtagelse, derpaa Kongens pludselige Død, inden den nye Grundlov havde faaet den Kongelige Underskrift, endelig den store Frygt, hvori vi levede i flere Dage for, at den ny Konge skulde nægte at stadfæste Grundloven og kaste sig i Reactionens Arme.

Dette er nu altsammen lykkeligt overstaaet. Kongen har underskreven og bekræftet Grundloven, og han har modtaget hele Nationens jublende Hyldning derfor. Den Politik, som derved er grundlagt, er det ikke let at komme fra. Slesvigs nøiere Forbindelse med Danmark er grundlagt, medens en særlig, mere sondret Stilling for Holsten er på Dagsordenen.

Forsaavidt er nu alt godt, men Forholdet i Holsten gjør os mange Bryderier, og muligviis bliver en Krig Følgen. Embedsmændene i Holsten nægte at aflægge Ed til den ny Konge, i al fald en Deel af dem. Vel have vi stærk Militærstyrke dernede og Fuldkommen Magt over Forholdene, men Forbundet truer jo med Besættelse af Holsteen, og derved er Krigen næsten uundgaaelig.

H.V. Gregersen: Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i Sønderjylland, s. 84. (1970)