Amtmand, kammerherre U.A. von Holstein om reaktion i Gottorp og Hütten amter på Novemberforfatningen

Igennem de samtaler jeg i den senere tid har haft med ovennævnte mænd og på grundlag af tilforladelige menneskers beretninger mener jeg imidlertid at kunne sige, at gennemførelsen af novemberforfatningen ikke har virket positivt på det politiske klima. Næsten alle har den fejlagtige opfattelse, at denne forfatning betyder en indlemmelse i kongeriget. Man tror eller lader sig overtale til at tro, at novemberforfatningen vil betyde, at det danske sprog skal indføres i hertugdømmets rent tyske distrikter.

Også konferensråd Halls erklæring i rigsrådet om, at regeringen ikke har i sinde at give udvidede beføjelser (navnlig rettet til at kunne vedtage udgifter) til nogen slesvigsk repræsentation, hvordan den end måtte være sammensat, har efter mine erfaringer fremkaldt utilfredshed, som vel heller ikke kan synes ubegrundet.

29. januar 1864