Brev fra Fr. Fischer til Chr. Flor

Aabenraa den 25. Marts 1839


...Det Venskab, hvormed De, kjere Herr Flor, saa udmærkende have hædret mig, gjør mig saa dristig at henvende mig til Dem i et Anliggende, som, skjøndt tildeels mig kun personlig vedgaaende, dog ogsaa maaskee i Fremtiden kunde virke gavnlig i det hellige Arbejde, til hvilket ogsaa jeg efter Evne yder mit Skjærf.


Det vil maaske være Dem bekjendt, at Redaktøren af vort Ugeblad har ved sine idelige og stedse gjentagne Angreb eller rettere sagt Overtrædelser af de ham satte Grændser for Diskussion forvoldet, at hans Privileg til et Ugeblads Udgivelse er blevet ham for kort Tid siden fratagen. Da et periodisk Blad er nu engang en Nødvendighed i enhver By, saa er det meget troeligt, at der alt ere Forestillinger indgangne om at faae den til et saadant Blads Udgivelse nødvendige Consens (Samtykke); men det er ogsaa troeligt, at det nye Blad, hvis de, som her nævnes, fik denne Tilladelse, vilde træde i det gamle germaniske Fodspor og tale i sammes Tendents, om ogsaa ikke saa høirøsted.


Nu har jeg tænkt paa, at hvis Bladet kom ud paa Dansk, vilde Folket alt meer og meer blive vandt til at see deres Modersmaal brugt i de daglig forefaldende Intiligens Efterretninger og derved stedse meere føle det Naturmæssige i, at det saaledes skal være, og at det Tydske er os ei saa nødvendig, som saa ofte blier sagt, og jeg kunde have stor Lyst til at overtage Redactionen af et dansk Ugeblad her i Aabenraa, hvis jeg kunde vente mig Assistance fra dem, som ynde og arbeide for vort Sprogs Vedligeholdelse.


Da De, højtelskede Herr Flor, have tilbud mig Deres Raad i ethvert henseende, som staaer med vor kjere Sag i Forbindelse, vilde De visselig gjøre mig en stor Tjeneste, om De, saasnart det var Dem beleiligt, tilkjendegav mig Deres Mening, for om mueligt at komme Tydskerne i Forkjøbet.


Skulde De bifalde min Plan, da kunde De masske være mig behjelpelig at faae den ønskede Resolution fra de højere Steder, hvor Tilladelsen til et saadant Blads Udgave skal søges.


At jeg, i det gunstige Tilfælde, for det første vilde holde mig til Handels- og Skibsefterretninger, og ved at vinde fastere Fod paa denne Maade lidt efter lidt faae det danske Sprog anvendt der, hvor saa mange troe, det tydske ei kan undværes, var, som jeg troer, et Skridt meere til vort ophøjede Maals Opnaaelse. Og naar De, højestærede Herr Flor, med andre af vor Sags Velyndere da ogsaa vilde stundom række mig hjelpende Deres Vennehaand, troer jeg at kunne virke meere og meere for vort Sprog.


Jeg har endnu ikke gjort noget Skridt i denne Sag; men jeg agter, saasnart De har glædet mig med Deres Bifald, at henvende mig til vores constituerede Borgermester, Herr Schow, som nyelig i "Kjøbenhavnerposten" og netop i hans Modstand mod vort Ugeblads Germanisme omtaltes paa en for ham højst ubehagelig Maade. Uden at ville bedømme hvormeget eller om han i det heele har udstrakt hans Strenghed videre, end hans Embede fordrer af ham, troer jeg dog at kunne sige, at han som saa mange forkjendes.


Tilgiv De mig, bedste Herr Flor, at jeg saa meget misbruger Deres godhedsfulde Tilbud og falder Dem saa ofte besværligt med mit Skriveri. Eene til Dem veed jeg at henvende mig, og jeg har ogsaa i dette Anliggende taget mig den Frihed og haaber, at De ville anse min Plan, som jeg her har meddelt Dem, som et Beviis paa min Hengivenhed for vor Sag og mit inderlige Ønske at kunne gavne i den.


Jeg troer, at ved at gribe denne Leilighed til et dansk Ugeblads Udgivelse, sikkert meget kan udrettes, og vil agte al den mulig ventende Modstand og Anfjendelse for intet, dersom jeg ikkun vinder Deres og vor Sags øvrige Venners Bifald og Raad. I det Haab, at De ville glæde mig med Svar herpaa, og i den glade Forventning til Sommer at have den Fornøjelse personlig at lære Dem, min saa højtagtede Velynder, at kjende, hilser jeg osv.