Indbydelse

Kirkegaarden i Flensborg er bleven et af de minderigeste Steder i vort Fædreland. I lange Rækker ere her vore Krigere jordede, som faldt paa slesvigsk Jordbund, navnlig på Isted-Hede. De enkelte Hvilesteder har Hans Majestæt Kongen ladet betegne med Mindestene; men et større, blivende Mindesmærke savnes - et talende Vidne for Efterslægten om, hvor dybt Nationen har erkjendt og følt Værdien af de udførte Bedrifter og de bragte Offere.

Det vil være Almeenheden bekjendt, at Indsamlingen til et Minde for "Seierherren ved Fredericia" har bragt et Overskud, som er bestemt til at gjøre de første Skridt til Opreisning af et National-Mindesmærke for de Faldne paa Flensborgs Kirkegaard; og forvissede om Folks Stemning have de Undertegnede forenet sig for at tilbyde deres Medvirkning til at bringe denne Tanke til Udførelse.

En Model-Skizze af medundertegnede Bissen fremstiller en Løve - Sindbilledet paa Folkeaandens Kraft, og derhos det fælles Skjoldmærke for Danmark og Slesvig - opret siddende Stilling paa et Fodstykke af tilsvarende Størrelse: den første beregnet paa en Høide af 5 Alen, støbt i Bronce, det andet af Granit, paa en Høide af 4 Alen. Fra det høitliggende, fredlyste Sted i Slesvigs Hovedstad vil det kolossale Mindemærke være synligt i en viid Omkreds. Paa Fodstykket anbringes Brystbilleder, af hvilke de 3 skulle forestille Schleppegrell, Helgesen og Læssøe, som hvile paa Kirkegaarden. Modelleringen, hvortil Pengemidlerne allerede haves, vil ufortøvet blive paabegyndt.

Et historisk Mindemærke af denne Charakter vil først og fremmest hente sin Betydning derfra, at det reises ved Bidrag af det hele Folk, og til dets værdige Gjennemførelse udkræves ikke ringe Midler; Udgiften er anslaaet til omtrent 12.000 Rd. Vi henvende derfor vor Indbydelse til Medborgere af alle Stænder og Klasser, og anbefale navnlig Sagens Fremme til Communalbestyrelsers og Sogneforstanderskabers patriotiske Medvirkning. Det er en Selvfølge, at Bidrag af ethvert Beløb modtages, og at der derfor vil vorde aflagt offentligt Regnskab i Forbindelse med de til Bülows Monument indkomne Bidrag, hvoraf en Deel, som allerede bemærket, vil blive anvendt til nærværende Foretagende.

Der er dannet en Forretnings-Comitee, bestaaende af medundertegnede Clausen - Købke - Larsen - Lüttichau (som har overtaget Casserer-Forretningerne) - Wilster. De efterhaanden indkommende Bidrag bedes tilstillede Foreningens Casserer eller en anden af de Undertegnede til videre Besørgelse.

Comiteen for Mindesmærket paa Flensborgs Kirkegaard
i Januar 1859

Cederfeld-Simonsen
Amtmand. Nyborg

Clausen
Professor, Kjøbenhavn

Dahl
Stiftamtmand, Aarhuus

Drejer
Proprietair, Glostrup

Finsen
Borgermester, Sønderborg

Fonnesbech
Godsejer, Westerbygaard

Gad
Byfoged, Sæby

C.A.H. Hansen
Kammerraad, Thisted

N.P. Hansen
Boelseier, Lyngbye

H.P. Hansen
Borgerrepræsentant, Kjøbenhavn

H. Hage
Proprietair, Marielyst

Haxthausen
Artillerimajor, Kjøbenhavn

Hegermann-Lindencrone
Generalmajor, Kjøbenhavn

Holstein
Amtmand, Slesvig

H. Jensen
Borgermester, Flensborg

C.E. Juell-Wind-Frys
Greve, Frysenborg

K. Knudsen
Godseier, Hedegaard

L. Kofod
Lieutenant, Aakirkeby

Købke
Ingenieurcapitain, Kjøbenhavn

N.F. Larsen
Borgerrepræsentant, Kjøbenhavn

Lehmann
Amtmand, Vejle

Lichtenberg
Godseier, Løistrup

Lütken
Orlogscapitain, Kjøbenhavn

Lüttichau
Overpræsident, Kjøbenhavn

Moltke
Generallieutenant, Kjøbenhavn

F. Moltke
Greve, Thyrebyholm

Mørk-Hansen
Sognepræst, Felsted

O. Nielsen
Gaardeier, Gjentofte

Olrik
Borgermester, Helsingør

Paludan-Müller
Rector, Nykjøbing

W. Petersen
Borgerrepræsentant, Odense

C.Petersen
Gaardeier, Davinde

H. Puggaard
Grosserer, Raunholt

Steinmann
Oberst i Generalstaben, Flensborg

v. Stöcken
Apotheker, Ribe

Tang
Godseier, Nørre-Vosborg

Termansen
Gaardeier, Gammelby

Wegener
Sognepræst, Holsted

Wilster
Oberst, Kjøbenhavn

Bissen
Professor, Kjøbenhavn