NY FORMAND TIL ÅRSMØDER

Tilføjet 27. maj 2014 - 11:54
Del nyheden

Ukraine kan lære af det dansk-tyske grænseland, lød det fra Grænseforeningens nytiltrådte formand Mette Bock i Sydslesvig.

- Vi skal huske, at ingenting er givet. Det er vores ansvar, at grænselandshistorien bliver fortalt videre til de kommende generationer, lød det klare budskab fra Mette Bock, da hun talte ved friluftsmødet i Husum.

- Netop nu bør vi fra det dansk-tyske grænseland tage ud i verden og fortælle om, hvordan vi har løst mindretalsproblemer, foreslog Mette Bock og opfordrede til, at også den unge generation fra grænselandet møder unge fra andre grænseområder direkte for at gøre fortællingen levende.

TV Syd bragte søndag aften et indslag fra mødet i Husum med Mette Bock, som kan ses på TV Syds hjemmeside.