NYT SYDSLESVIGUDVALG

Tilføjet 11. okt 2011 - 15:41
Del nyheden

Folketingets Lovsekretariat oplyser i dag, at Folketinget har valgt det nye Sydslesvigudvalg. Det kommer til at bestå af tre nye medlemmer, nemlig 41-årige Benny Engelbrecht (S), 30-årige Jesper Petersen (SF) og 26-årige Lotte Rod (RV). Udvalgets formand gennem de sidste 7 år Kim Andersen (V) fortsætter ligesom Søren Krarup (DF) fortsætter, selv om han ikke længere er medlem af Folketinget.

Hermed er der sket en kraftig foryngelse af udvalget, og det bliver spændende at følge, om det får konsekvenser for det fremtidige danske arbejde i Sydslesvig.

Det er endnu uafklaret, hvem der bliver formand for udvalget, men normal praksis vil være, at undervisningsministeren udpeger repræsentanten for det største af de regeringsbærende partier, altså Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.