Skal højrepopulistiske partier holdes uden for indflydelse?

Tilføjet 14. apr 2016 - 12:14
Del nyheden

Skal højrepopulistiske partier holdes uden for indflydelse? Nej, siger Erik Meier Carlsen, politisk kommentator og forfatter til De overflødiges oprør – en trussel mod demokratiet? Mens Lars Harms, der er medlem af den slesvig-holstenske landdag for mindretalspartiet, SSW, siger ja.

Af Anna-Lise Bjerager

Erik Meier Carlsen:

Først vil jeg sige, at jeg synes, det er misvisende at bruge betegnelsen ”højre” om disse bevægelser, der typisk har tilslutning fra de mindre privilegerede og mennesker, der ikke tidligere har afgivet deres stemme. Det er mere korrekt at tale om nationalpopulisme, og populisme er ikke et skældsord efter min mening. Populisme er, ifølge den belgiske politiske filosof, Chantal Mouffe, at man bryder med en dominerende politisk diskurs. Det er netop, hvad der sker i denne tid i Europa.

Det er efter min mening demokratiets væsen, at alle vigtige strømninger i befolkningen kommer til stede på en politisk arena for at forhandle sig frem til et kompromis. Der er ikke på forhånd noget, der er rigtigt eller forkert i demokratisk henseende. Det afgørende er, at alle er med. Hvis de etablerede partier begynder at bruge en eksklusionsstrategi, sådan som der er optræk til i Tyskland, går det galt. Det kan man se i Sverige, hvor Sverigedemokraterne har fordoblet sin vælgertilslutning, efter at de øvrige partier i Rigsdagen nægtede at have noget med partiet at gøre.

Jeg mener, at Dansk Folkeparti (DF) er en gave til demokratiet, og det samme kan man sige om AfD i Tyskland. Jeg kunne aldrig drømme om selv at stemme på DF. Men partiet har givet stemme til en meget stor del af den mindre privilegerede del af den danske befolkning, der er trygge ved at afgrænse sig nationalt og meget utrygge ved deres egne og deres børns fremtidsmuligheder, når det gælder arbejde og velfærd.

Disse mennesker er skeptiske over for globalisering, indvandring, flygtninge og EU. De er ikke sprogkyndige og oplever, at de overnationale institutioner som Europaparlamentet kobler dem af. De er knyttet til nære miljøer i lokalområdet, hvor det i øvrigt også er dem, der bor dør om dør med flygtningene på asylcentrene rundt om i landet. Det er jo ikke eliten, der rykker sammen i deres eksklusive kvarterer, der nogensinde møder en flygtning.

Den mindre privilegerede del af befolkningerne i Europa nærer en vrede og bekymring, og nu vil de have magt og indflydelse. Den får udtryk i disse nationalpopulistiske partidannelser. Det er en stærk tendens. De nationalpopulistiske partier er bærere af denne tendens.  

 

Lars Harms:

Som ansvarlig politiker mener jeg, det er umuligt at samarbejde med partier som Alternative für Deutschland (AfD). Efter de tre delstatsvalg i Tyskland 13. marts er AfD nu repræsenteret i halvdelen af 16 delstater. Hvis partiet på et tidspunkt skulle blive valgt ind i landdagen i Kiel, ville jeg være nødt til at sidde i udvalg med dem. Men der vil ikke blive tale om et samarbejde mellem SSW og højrepopulistiske partier. Det vil aldrig ske. Personligt har jeg heller ikke lyst til at tale med dem. Der må være en grænse, og den grænse er, når et parti som AfD mener, at tyskere er bedre end alle andre folkeslag.

Den slags holdninger er man selvfølgelig ekstra følsom over for, når man som jeg tilhører et mindretal, nemlig det frisiske. Jeg er opdraget med, at alle mennesker er lige og skal behandles lige, helt uafhængig af, hvor de kommer fra, og det er alle de nationale mindretal i Tyskland: Det danske mindretal i Sydslesvig, roma sinti, sorberne og friserne.

Det er et stort problem, at de højrepopulistiske partier kun vil flertalskulturen og for eksempel vil nægte flygtninge at komme ind i landet. Tyskland er en stor eksportnation, og der er en stor chance for, at flygtningene kan yde deres bidrag til gavn for samfundet og økonomien, samtidig med at vi løser et demografisk problem. AfD fokuserer imidlertid kun på problemerne og vil lukke grænserne. Men vi lever i en international verden, og man kan ikke bare lukke grænser eller ty til andre gammeldags løsninger fra tiden før EU.

Afgrænsning i forhold til partier som AfD er helt nødvendig. De må holdes uden for indflydelse. Her taler jeg også som tysk statsborger. Før 1933 besluttede de etablerede partier at samarbejde med nazistpartiet. Det blev en indirekte invitation til nazistpartiet om at overtage magten. Det står helt klart for mig, at den slags aldrig skal ske igen. 

Jeg ved ikke, om AfD er en døgnflue, sådan som Angela Merkel har formuleret det. Men jeg håber det. Jeg håber også, at de europæiske lande besinder sig og begynder at samarbejde om at finde gode, grænseoverskridende løsninger på de problemer, Europa står over for. Kun på den måde kan vi holde AfD og lignende partier fra magten.

 

Billedtekst: Højrefløjspartiet AfD fik 24 procent af stemmerne ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt i marts. Partiet har nu kurs mod Forbundsdagen. Foto: Scanpix.