Sønderborg Lufthavn

Anlagt på Kær Halvø i 1968 af Sønderborg Kommune, Sønderborg Amt og Cimber Air, der desuden varetog driften. Fast ruteflyvning fra 1969. I 1993 overtaget af Sønderborg Kommune og Sønderjyllands Amt for at muliggøre, at lufthavnen kunne benyttes af flere aktører, fra 2007 kun ejet af Sønderborg. Lufthavnen er en vigtig del af områdets infrastruktur og kan beflyves i næsten alt slags vejr. Start- og landingsbanen er 1.800 meter.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.