Grænseforeningens politiske strategi 2011 – 2015

”Grænseforeningen på vej ind i en ny tid”

Under denne overskrift gennemførte Grænseforeningens bestyrelse over nogle
efterårsmåneder i 2010 et såkaldt Fremtidsværksted i samarbejde med Instituttet for
Fremtidsforskning.

Som udgangspunkt fremlagde instituttet ved hjælp af nogle ”megatrends” et billede på
samfundets udvikling. Det drejede sig om
- aldring, verdens befolkning bliver i gennemsnit ældre;
- globalisering, den hastigt voksende globale samhørighed;
- individualisering, at de kollektivistiske samfundsnormer afløses af individualistiske;
- kommercialisering, at stadig flere af vore behov for varer og tjenesteydelser dækkes på
  det private marked gennem handel;
- acceleration, at tempoet i samfundet stiger på stort set ethvert område, og endelig
- netværksorganisering, som en særlig form for demokratisering i
  kommunikationssamfundet.

Nogle af disse trends – globalisering, individualisering og til dels netværksorganiseringen -
lå allerede bag Grænseforeningens politiske strategi for 2007 – 2011. Men flere er altså
kommet til, og de har ikke nødvendigvis gjort opgaven lettere.

Grænseforeningen vil nemlig fortsat stå for, at vi accepterer den globale påvirknings
tilstedeværelse, men at det er en del af vort arbejde at bidrage til, at udviklingen kan få
perspektiv og dybde.

Vi tror ikke på mennesket som en frit i luften svævende størrelse, der former sin egen
identitet. Også i en tid som vor, med store bevægelser tværs over grænserne, fødes
mennesker på et konkret sted dybt præget af en bestemt historie og en bestemt kultur. Vor
hovedopgave er derfor at medvirke til afklaringen af, hvad det vil sige at være dansk på
globaliseringens vilkår, og hvad danskhed betyder i Det 21. Århundrede. Det er i dette lys
de konkrete elementer i den politiske strategi skal virkeliggøres.

Grænseforeningens selvforståelse.

På fem vigtige områder er Grænseforeningen i dag meget forandret i forhold til, da den
forrige politiske strategi blev vedtaget i december 2006.

For det første er det nu slået fast, at vi har bevæget os fra en historisk til en nutidig
dagsorden. Vort arbejde koncentreres om at bringe erfaringerne fra det levende, nutidige
Sydslesvig i samspil med den danske befolkning nord for grænsen. Det sker på
mangfoldige måder med hovedvægten lagt på børn og unge og derfor også på
undervisningsverdenen.

Det betyder ikke, at vi kaster vrag på traditionen. Historien skal fortsat fortælles, og den
danske bevidsthed om grænselandets betydning holdes så levende som muligt. Men i dag
kommer den historiske nysgerrighed først, når man har fået et levende indtryk af dagens
Sydslesvig – og derefter er blevet nysgerrig på, hvordan det kan gå til, at der lever så
mange dansksindede syd for grænsen.

For det andet er Grænseforeningen nu primært en folkeoplysende organisation. Det er den
danske stat suppleret af private fonde, der først og fremmest bidrager økonomisk til
mindretallets liv. Grænseforeningen bidrager også fortsat finansielt gennem vore mange
fonde og legater, men ikke i et omfang som tidligere, hvor vi med held var
pengeindsamlende.

I stedet er det i vor tid en central opgave for Grænseforeningen - både i lokalforeninger og
i hovedforeningen - at oplyse og informere, og på den måde holde interessen for det
danske mindretal levende, samt at bidrage til en folkelig forståelse for, at Folketinget
gennem Sydslesvigudvalget hvert år bidrager med over en halv milliard skattekroner til
mindretallet.

For det tredje er Grænseforeningen en mere tidssvarende og demokratisk forening med et
smidigere beslutningssystem end for fire år siden. Vedtagelsen af de nye vedtægter på
Sendemandsmødet den 24. oktober 2009 var den største strukturelle forandring i
foreningens historie. Fra en hovedstyrelse på 40 medlemmer gik vi til en bestyrelse på 15,
som næsten alle vælges direkte af Sendemandsmødet, og fra et forretningsudvalg på 7
gik vi til et formandskab på 3 medlemmer.

Sendemandsmødet er tydeliggjort som foreningens højeste myndighed, og kredsene har
ikke længere nogen formel rolle i foreningens liv. Til gengæld er lokalforeningernes
placering som basis i Grænseforeningen uforandret central.

For det fjerde har Grænseforeningens økonomi forandret sig markant. Traditionelt har
foreningen fået de nødvendige indtægter gennem kontingenter, gaver og fondsmidler.
Imidlertid har foreningen haft uafbrudt faldende medlemstal de sidste 55 år, og store
testamentariske gaver hører i dag til de absolutte sjældenheder. Fondsafkast og faldende
kontingentbidrag er ikke tilstrækkelige til, at foreningen kan opretholde et acceptabelt
aktivitetsniveau. Derfor har foreningen i de senere år bevæget sig i retning af en
projektøkonomi, hvor ekstern finansiering til konkrete, tidsbegrænsede projekter er den
økonomiske basis, der muliggør nye initiativer.

For det femte har vedtagelsen af Sydslesvigloven fra 1. april 2010 også betydning for
Grænseforeningen. Med denne lov blev der nemlig åbnet for, at Sydslesvigudvalget kan
bevilge penge til oplysningsarbejde nord for grænsen om mindretallet. Denne mulighed har vi
ønsket at benytte os af, og ved den første uddeling i februar 2011 blev der givet midler til
konkrete samarbejdsprojekter mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for
Sydslesvig.

Det er værd at bemærke, at øremærkede bevillinger til tidsbegrænsede projekter ikke
løser det påtrængende problem med at finansiere foreningens daglige drift. Her ligger en
stor udfordring, som det er nødvendigt at finde en løsning på, så driften ikke hvert år tærer
på egenkapitalen.

Gennem alle forandringer er der imidlertid også et forhold, der er konstant, nemlig dette, at
foreningen hvert år har medlemstilbagegang. Det er derfor uforandret en påtrængende
opgave at gøre nye kredse interesseret i Grænseforeningens arbejde for derved at hverve
nye medlemmer.

Fornyelse og tradition.

Grænseforeningens politiske strategi 2011 – 2015 viderefører den grundholdning om
”Fornyelse og tradition”, der blev fastlagt i strategien for den forudgående periode.

Fornyelsen skal fortsat markeres ved, at vi i vort arbejde tager konsekvensen af, at vi i
Europa og globalt bliver bundet stadig tættere sammen i et skæbnefællesskab.
Mindretalsbeskyttelse og kulturel mangfoldighed er forudsætninger for et demokratisk
samarbejdende Europa. Udviklingen i det dansk-tyske grænseland er den vigtigste
erfaring Danmark har at bidrage med til den europæiske samtale, hvor med- og modspillet
mellem flertal og mindretal igen og igen er afgørende for, om resultatet bliver harmoni eller
konflikt.

Traditionen skal markeres ved, at vi med størst mulig kraft fastholder og styrker et dansk,
folkeligt fællesskab, som tværs over grænsen er baseret på fælles sprog, kultur og
værdier. Dette fællesskab viser sig i arbejdet både i lokalforeningerne, i hovedforeningen
og i mindretallets organisationer. Også i en global verden, hvor kulturblandingerne bliver et
uomgængeligt vilkår, er det af betydning at være folkeligt rodfæstet, for at have noget at
bidrage med i en mellemfolkelig dialog og for at kunne respektere andres ret til egen
kultur.

I 2014 markerer vi 150 året for krigen i 1864. Det vil give os en enestående lejlighed til i
praksis at markere, hvorledes tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd.

Konkrete tiltag.

Med de oven for nævnte forudsætninger og holdninger som grundlag vil
Grænseforeningen i perioden 2011 – 2015 lægge særlig vægt på følgende fire
indsatsområder:

Bevægelser tværs over grænsen.
Det er afgørende vigtigt, at børn og unge fra Danmark og Sydslesvig er i levende kontakt
med hinanden. Feriebørnsarbejdet skal udvikles i nyetablerede rammer og arbejdet med
skoleudvekslinger intensiveres.

Elevambassadørprojektet videreudvikles i samarbejde med Duborg-Skolen og A.P. Møller
Skolen. Ligeledes fortsættes bestræbelserne for at skaffe sydslesvigske unge mulighed for
optagelse på danske efterskoler på økonomiske vilkår, der matcher rigsdanskes
muligheder.

Grænseforeningen er opmærksom på i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger at udvikle nye former for
samarbejde, som kan intensivere strømmen af unge tværs over grænsen.

Det netværk af unge aktivister Grænseforeningen har etableret gennem de senere år er
også et aktiv i disse bestræbelser gennem de tværnationale projekter, netværket sætter i
gang. Et særlig markant initiativ er projektet med Kulturmødeambassadørerne, hvor unge
fra de danske og tyske mindretal sammen med jævnaldrende med anden etnisk baggrund,
har gjort et vigtigt stykke arbejde for at belyse ligheder og forskelle i flertal/mindretals
problematikken.

Generation Slesvig.

”Generation Schleswig/Slesvig” er navnet på et særdeles ambitiøst projekt
Grænseforeningen søsætter i 2012. Målet er at bidrage til vækst i og omkring Slesvig. Det
klassiske område for Grænseforeningens opmærksomhed og indsats er området mellem
Kongeåen og Ejderen, og det er derfor også naturligt, at foreningen er aktivt involveret i
den voksende identitetsfornemmelse – især blandt unge – der kan fornemmes på begge
sider af grænsen.

Som det er blevet sagt, skal man i fremtiden fokusere på grænsen som noget der samler,
og ikke noget der skiller. Hvis såvel Sønderjylland som Sydslesvig skal undgå at blive
udprægede udkantsområder, skal de sammen forsøge at blive en region med ny vækst.

Grænseforeningens engagement går således ikke blot på det omtalte projekt, uanset om
det bliver en succes eller det modsatte.

Foreningen vil også involvere sig aktivt i at støtte Sønderborgs bestræbelser på at blive
Europæisk Kulturhovedstad 2017, da planen udtrykkeligt opererer med også at inddrage
Flensborg og resten af Sydslesvig.

Ligeledes vil foreningen gennem Grænselandets Oplysningsfond være opmærksom på
enhver mulighed for at sætte Slesvig på de regionale, nationale og europæiske
dagsordener.

Grænseforeningens informationsvirksomhed.

Kernen i arbejdet er udgivelsen af ”Grænsen”. Bladet udkommer hver anden måned, og
har i de seneste år udviklet sig fra at være et indadvendt medlemsblad til et respekteret,
udadvendt ”magasin for mindretal, sprog og kultur” – samtidig med at den nødvendige
information om lokalforeningernes mange arrangementer fortsat findes i bladet.

Opgaven for ”Grænsen” i de kommende år bliver at komme fuldt på højde med den
digitale udvikling gennem en professionel hjemmeside. ”Grænsen på nettet” må forudses
at udvikle sig til et meget spændende supplement til tidsskriftet med en hidtil ukendt
mulighed for debat og aktualitet. Det kan derfor forudses, at vi inden 2015 begynder at
diskutere rimeligheden i, at ”Grænsen” fortsat udkommer på papir med dertil hørende
tunge portoudgifter, når såvel medlemmer som andre interesserede henter
informationerne via ”Grænsens” netudgave og hjemmeside.

Også i arbejdet for at gøre grænselandet bedre kendt i offentligheden vil Grænselandets
Oplysningsfond kunne vise sig nyttig – meget gerne i samarbejdsprojekter med det danske
mindretals organisationer. I det hele taget må det forudses, at det specielt bliver omkring
den stærkt påkrævede oplysningsindsats, der bliver brug for tæt samarbejde med
mindretallets organisationer.

En smidig paraplyorganisation.

Grænseforeningen er etableret den 2. november 1920 som en paraplyorganisation. De
første 25 år af sit liv havde foreningen direkte med i navnet, at den var ”Sønderjyske
foreningers Samråd”.

Enhver paraplyorganisation kender til problemet med at finde den rette balance mellem
den centrale og de decentrale dele af organisationen. I særdeleshed når man har
gennemlevet en tid med så mange forandringer, som Grænseforeningen har i de senere
år, bliver problemet akut. Hvortil kommer, at foreningens basis svækkes konstant, fordi
grænselandets forhold ikke længere optager befolkningen.

Grænseforeningen har derfor et dobbelt problem, som skal tackles klogt og fremadrettet i
de kommende år:

For det første skal vi sikre den bedst tænkelige dialog mellem bestyrelse, formandskab og
sekretariat på den ene side og lokalforeningerne på den anden side.

For det andet skal vi gennem sekretariat og konsulentvirksomhed sikre lokalforeningerne
så god støtte som muligt fra centralt hold og inspirere til aktivitet.

Hvad det første problem angår, nedsatte den nyvalgte bestyrelse på sit møde den 21.
august 2010 et udvalg, hvis opgave specifikt er at se på samspillet mellem den centrale og
de decentrale dele af foreningens liv. De konkrete forslag, der kommer fra udvalget, vil
kunne blive af stor betydning for styrkelsen af kontakterne på tværs i Grænseforeningen.
Eksempelvis er en tæt kontakt mellem sekretariatet og lokalforeningerne en nødvendighed
i bestræbelserne på at skaffe nye medlemmer.

Hvad det andet problem angår, er antallet af lokalforeninger gennem de sidste fem år
reduceret fra 121 til 83. Reduktionen er helt overvejende sket gennem sammenlægninger
af naboforeninger, og denne bølge af fusioner, hvor foreningskonsulenten har spillet en
central rolle, er endnu ikke afsluttet.

For at en lokalforening kan være ”et levende fællesskab”, som vi ynder at kalde det, skal
den have en vis størrelse. Men selv en levende lokalforening kan med fordel finde
allierede i det lokale landskab at gå i samarbejde med om arrangementer.

Det er også på anden måde vigtigt, at lokalforeningerne ser sig selv som aktive dele af det
lokale kulturliv. Den nye folkeoplysningslov, som er under udarbejdelse, lægger op til en
decentralisering af hele kompetencen i folkeoplysningen, så kommunerne får en øget rolle.
Det vil give nye muligheder for, at aktive lokalforeninger i samarbejde med lokale
oplysningsforbund kan udvikle nye måder at formidle kendskabet til grænselandet og det
danske mindretal på. Et sådant samarbejde vil også kunne bringe de projekter,
hovedforeningen har udviklet, i spil lokalt og dermed skabe en ny synlighed – som netop
vil være en forudsætning for at man kan tiltrække nye medlemmer. Og som det allerede er
nævnt, skal bestræbelserne på at hverve nye medlemmer uforandret stå højt på
Grænseforeningens dagsorden både centralt og decentralt.

Vedtaget af Grænseforeningens bestyrelse den 7. maj 2011.