Strategi 2015 -2020

Ringe i vandet

På vej mod 2020

Slesvig, grænselandet og forholdet mellem flertal og mindretal er en gave. Og en opgave. Også for Grænseforeningen.

I en globaliseret verden får grænser ny betydning. Hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland tidligere var en front og en kampplads, er vores nationale grænse mod syd i dag et mødested, hvor en stærk bevidsthed om egen kultur, eget sprog og egen identitet bliver tydelig. Det giver den sikkerhed og ro, der skal til for at kunne åbne sig og etablere et frugtbart samarbejde med det anderledes – mellem flertal og mindretal.

Denne strategi rækker frem mod 2020, hvor 100-året for grænseflytningen skal markeres og fejres. Et sådant jubilæum er samtidig en anledning til at binde sløjfe mellem fortid, nutid – og fremtid. Grænseforeningens opgaver har naturligvis ændret sig markant gennem hundredåret, og i de kommende fem år vil vægten forskydes yderligere i retning af det folkeoplysende arbejde, hvor forbindelserne mellem Danmark og Sydslesvig forstærkes. Vi har fortsat et levende og aktivt mindretal i Sydslesvig, og det skal vi huske. Vi skal samarbejde, knytte bånd, skabe viden og være fødselshjælpere for et engagement, der vil videre – som stene, der slår smut.    

I en moderne verden med mange kulturmøder, udløst af større mobilitet, folkevandringer og flygtningestrømme, kan og skal vi samtidig lære af historien og bringe fortællingen om udviklingen i det dansk-tyske grænseland videre. Som håb. Og som inspiration i en verden, hvor flertal og mindretal i utallige grænseregioner fortsat lever i konflikt og væbnet kamp. Kampen om grænserne og iveren for kulturel ensretning eksisterer desværre fortsat mange steder.

I det dansk-tyske grænseland lever flertal og mindretal i dag side om side i en hverdag, der står på flere ben: Dansk, frisisk og tysk. Men grænselandet er andet og mere end et enten-eller, det er også et både-og. Man delte, med historikeren Uffe Østergaards ord, en blomstrende region, tømte den for funktioner og gjorde den til en ”udkantsørken”.  Men selv i ørkener findes der oaser. Meget tyder på, at grænselandet er godt på vej til at blive en kulturel oase, hvor nyt liv spirer og nye kapitler åbner sig. Her skal Grænseforeningen være fødselshjælper for venskabsforbindelser, mellemfolkelige forbindelser for mennesker i alle aldre – og for konkrete samarbejdsmuligheder inden for politik, kultur, uddannelse, erhverv og økonomi:

Grænseforeningens oplysningsarbejde og aktiviteter skal folde sig ud både syd for grænsen, i det øvrige grænseland og i resten af Danmark. Arbejdet skal i de kommende fem år også forsigtigt række ud mod en globaliseret verden, der mange steder kan blive inspireret af grænselandets historie. Ikke mindst København-Bonn erklæringerne, der siden 1955 har fungeret som normsættende grundlov for, hvordan mindretal og flertal kan leve fredeligt sammen i gensidig tillid og respekt. 

Grænseforeningens dagsorden og opgaver er med andre ord højaktuelle i en verden fuld af kulturmøder, identitetsdiskussioner og grænsekonflikter.    

I en grænseløs verden mister mennesket ståsted, rødder og identitet. Derfor har vi bogstavelig talt brug for grænser for at kende os selv og dermed trygt kunne åbne os. Grænseforeningens slogan ”For en åben danskhed” tager udgangspunkt i det danske, men signalerer også, at vi er åbne og har plads til mangfoldighed og forskellighed. Det samme kendetegner det danske mindretal, som med udgangspunkt i dansk sprog, kultur og væremåde er fuldgyldige medborgere i et tysk Slesvig-Holsten. Det er en danskhed, som er sig selv bevidst, men som samtidig vender sig ud ad.

Kerne- og omdrejningspunktet i arbejdet er således Sydslesvig og grænselandet. Centrum for ringene i vandet er nedslagspunktet – Sydslesvig - hvor stenen slår smut er kulturmøder og møder mellem mindretal og flertal, overalt, hvor de findes: I Danmark og i resten af verden.

Danskernes viden om det danske mindretal i Sydslesvig og mindretallets erfaringer er stærkt vigende. Grænseforeningen vil opprioritere både oplysningen om mindretallets forhold og det konkrete møde mellem mennesker på tværs af grænsen.  

Det danske mindretal skal fortsat støttes, så det kan trives og udvikle sig. Det forudsætter blandt andet, at alle danskere får større indsigt i grænselandets erfaringer og aktuelle forhold. Kendskab til grænselandets nutid er vigtig i erkendelsen af, at dansk sprog, kultur og identitet kan fastholdes og endda stimuleres i mødet med det fremmede og at flertal og mindretal kan leve side om side i gensidig respekt.   

Grænseforeningens opgaver

Grænseforeningens arbejde kan beskrives som koncentriske cirkler:

  1. Den første ring er Sydslesvig og grænselandet, som er kernen i foreningens arbejde, som det udtrykkes i Grænseforeningens formålsparagraf: At støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold og at bevare og styrke dansk sprog og kultur:

Det gælder gamle såvel som nye aktiviteter:

-          Venskabsforbindelser mellem grænseforeningens lokalforeninger og sydslesvigske foreninger og institutioner,

-          Oplevelses- og videnturisme,

-          Ferieophold og udvekslinger for sydslesvigske skolebørn,

-          Lejrskoleophold i Sydslesvig

-          Foredrag på grundskoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark

-          Unge sydslesvigeres efterskoleophold i Danmark,

-          Elevambassadører nord og syd for grænsen,

-          Lærerkurser og udvikling af undervisningsmateriale,

-          Deltagelse i den offentlige debat,

-          Udgivelse af Grænsen, nyhedsbreve, informationsmateriale, pressemeddelelser,

-          Vedligeholdelse og udbygning af foreningens hjemmesidestruktur inkl.

-          Formidling af foredrag,

-          Repræsentation på Folkemødet på Bornholm og på andre folkelige mødesteder

-          Grænseoverskridende højskolekurser som jUngzuSammen og andre højskolekurser,

-          Intensivering af samarbejdet med Det sydslesvigske Samråd, Sydslesvigudvalget, Dansk Folkeoplysnings Samråd m.fl.

-          Nye aktiviteter på de sociale medier – Facebook, Twitter mv.

  1. Den anden ring er aktiviteter i det øvrige Danmark, der – med afsæt i erfaringerne i grænselandet – relaterer sig til kulturmøder.

-       Kulturmødeambassadørerne, herunder uddannelse af disse (fortællekurser, præsentation mv)

-       Etablering af samlingssted for unge sydslesvigere i Danmark (de store byer),

-       Etablering af netværk, som f.eks. kulturcafeer med foredragsaftener, hvor unge sydslesvigere, unge udlændinge, der læser i Danmark og unge danske studerende mødes i uddannelsesbyerne

  1. Den tredje ring er aktiviteter med et europæisk perspektiv, der – med afsæt i erfaringerne i grænselandet - relaterer sig til kulturmøder, mindretal og grænseudfordringer i andre dele af verden.

-     Engagement i den europæiske mindretalsorganisation FUEN,

-     Opprioritering af kulturmødeambassadørerne i nordisk/baltisk/europæisk sammenhæng,

-     Synliggørelse af grænselandets historie og udvikling i relation til grænsekonflikter andre steder i verden,

-     Samarbejde med andre ikkestatslige organisationer

Grænseforeningens organisation

Grænseforeningen skal fortsat arbejde på flere niveauer:

Lokalforeningerne: Basis vil fortsat være Grænseforeningens mange lokalforeninger. Det er her, den folkelige forankring for Grænseforeningens arbejde for alvor er. I foreningerne foregår medlems- og oplysningsarbejde i form af foredrag, studieture, gensidige besøg på tværs af grænsen, arbejdet med feriebørn mv. Flere lokalforeninger er på vej med udvikling af nye aktiviteter i form af studieture og rejser, der dels kan bidrage til oplysningsarbejdet, dels tiltrække nye medlemmer, ikke mindst i ”midtergenerationen”.

I den kommende strategiperiode skal der sikres bedre videnudveksling og gensidig inspiration på tværs af lokalforeningerne, ligesom lokalforeningerne opfordres til at udbygge kontakten til foreningerne i Sydslesvig på alle niveauer – og i forhold til alle aldersgrupper. Det skal endvidere undersøges, om lokalforeningerne har interesse i at understøtte unge sydslesvigeres ophold på efter- og højskoler i Danmark.  

Hovedorganisationen:Opgaven for hovedorganisationen er at sikre koordinering og udvikling af Grænseforeningens aktiviteter med afsæt i strategien, med hovedvægten lagt på oplysningsarbejdet. Hovedorganisationens sekretariat skal desuden servicere lokalforeningerne, administrere Grænseforeningens fonde og legater samt servicere sendemandsmøde, bestyrelse, udvalg og formandskab.

I den kommende strategiperiode skal hovedorganisation og sekretariat i stigende grad arbejde projektorienteret.

Sekretariatet får desuden en hovedopgave i at ideudvikle og facilitere udvikling af nye former for medlemskab af Grænseforeningen. Vi kan ikke undvære lokalforeningerne som afgørende basis for medlemmerne. Men unge generationer arbejder og engagerer sig i nye former for netværk og foreningsdannelser, som skal finde deres plads i Grænseforeningens struktur.

Endelig skal sekretariatet i samarbejde med Grænseforeningens bestyrelse forberede synlige aktiviteter op til markeringen af 100-året for Genforeningen.

Grænseforeningens økonomi

Der skal i den kommende strategiperiode afsættes ressourcer til fundraising og ekstern finansiering af konkrete projekter i alle tre cirkler: Sydslesvig og grænselandet, kulturmøder i Danmark samt konflikter mellem flertal og mindretal globalt. Der findes en række fonde og programmer, hvis formål Grænseforeningens aktiviteter relaterer sig til – såsom støttepuljer til folkeoplysning, puljer til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, EU-programmer, Nordisk Ministerråds støtteprogrammer til aktiviteter i Østersøregionen samt Interreg-midler.

Hvor det er muligt, skal mindretallets foreninger og institutioner i Sydslesvig inddrages i projekterne.

Det skal desuden afsøges, om Grænseforeningen kan skabe nye, egne indtægtskilder.