Vedtægter for Sorø

 

GRÆNSEFORENINGEN I SORØ

Formand og sekretær: Niels Henriksen,  Koldemosevej 5,  4180 Sorø - tlf. 5783 2867                                  

Kasserer: Poul V.Andersen, Rødtjørnevej 19,  4180 Sorø - tlf. 5783 2774

 

 

Vedtægter for Grænseforeningen i Sorø vedtaget 2. gang på generalforsamlingen 23. april 2014

 

Navn, formål, hjemsted

§ 1. Foreningens navn er "Grænseforeningen i Sorø". Den er tilsluttet Grænseforeningen og arbejder i overensstemmelse med Grænse­foreningens vedtægter.

§ 2. Foreningens formål er at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
        samt at be­vare og styrke dansk sprog og kultur.

§ 3. Foreningens hjemsted er Sorø kommune.

Organisation og styrelse

§ 4. Som medlem kan optages enhver, der kan godkende foreningens ved­tægter.

§ 5. Medlemskontingentets størrelse fastsættes af styrelsen og meddeles på den ordinære generalforsamling.

§ 6. Foreningen ledes af en styrelse på op til syv medlemmer, der vælges forskudt for hinanden for toårige perioder på den årlige generalforsamling.
        Der vil desuden kunne vælges en eller to suppleanter til styrelsen.

§ 7. Styrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer, sekretær m.v. og er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af styrelsesmedlemmerne
        er til stede.

§ 8. Formanden indkalder til styrelsesmøde, så ofte han finder det formåls­tjenligt og skal gøre det, når den øvrige bestyrelse ønsker det.

§ 9. Sekretæren fører beslutningsreferat fra styrelsesmøderne.

§ 10. Foreningen tegnes af formanden sammen med kassereren eller et andet medlem af styrelsen.

§ 11. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Forholdet til Grænseforeningen

§ 12. De årlige styrelsesvalg indberettes til Grænseforeningen sammen med en beretning om arbejdet i det forløbne år inden den 15. maj og indbetaler det kontingent til Grænseforeningen, som er fastsat af Grænseforeningens ordinære Sendemandsmøde.

§ 13. Foreningen sender til Grænseforeningens Sendemandsmøder sende­mænd i henhold til Grænseforeningens vedtægter.

Generalforsamlingen

§ 14. Formanden indkalder med mindst 2 ugers varsel til den årlige ordi­nære generalforsamling, som finder sted før 1. maj. Der skal i øvrigt ind­kaldes til generalforsamling, når mindst 15 medlemmer skriftligt kræver det. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:

1.      valg af dirigent

2.      formandens beretning om årets virksomhed

3.      aflæggelse af det reviderede regnskab

4.      behandling af indkomne forslag

5.      orientering om budget og medlemskontingent

6.      styrelsesvalg (jævnfør § 6)

7.      valg af revisor

8.      forslag til det kommende års arbejde

9.      eventuelt.

Alle valg og beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed blandt de mødte medlemmer.

§ 15. Indkaldelse til generalforsamling kan sendes direkte til medlemmerne sammen med dagsordenen og/eller annonceres i den lokale dags- eller uge­presse med reference til dagsorden iflg. nærværende vedtægter.

§ 16. Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 1. marts.

§ 17. Over generalforsamlinger føres der protokol, som underskrives af dirigent og formand.

Ændringer af Foreningens vedtægter og Foreningens nedlæggelse

§ 18. Ændringer af nærværende vedtægter vil kunne besluttes på en ordinær generalforsamling. Denne beslutning skal herefter bekræftes på det efterfølgende års ordinære generalforsamling, hvorefter ændringerne vil kunne træde i kraft.

§ 19. Nedlæggelse af foreningen kræver to tredjedeles flertal af de frem­mødte på en general­forsamling, indkaldt til formålet. Nedlægges foreningen, tilfalder dens midler og ejendele den lokalforening, som medlemmerne herefter overføres til, subsidiært Grænseforeningen.